Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDanmark & EUDanmarks EU-medlemskabEU-folkeafstemningerDanske EU-folkeafstemninger › Folkeafstemning om Maa...

Danmark & EU


Folkeafstemning om Maastricht-traktaten 2. juni 1992

På denne side kan du læse om folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union.

I boksen nedenfor findes links til materialer fra folkeafstemningen om Maastricht-traktaten.

Materiale fra folkeafstemningen i 1992

Hvad stemte vi om?

Maastricht-traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, idet traktaten oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget.

Debatten

I Folketinget stod Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Det Radikale Venstre og Centrumdemokraterne sammen om at anbefale et ja. Partiernes begrundelser for at anbefale et ja var dog forskellige.

For eksempel var det ene regeringsparti, Venstre, meget positivt over for Maastricht-traktaten og argumenterede bl.a. med vigtigheden af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Murens fald i 1989. Det andet regeringsparti, De Konservative, lagde vægt på, at Sverige, Finland, Norge og Østrig også var på vej ind i EF, og at de baltiske lande ønskede et stærkt EF, der kunne hjælpe de nye demokratier i Øst.

Socialdemokratiet slog på, at traktaten var et gennembrud inden for miljøpolitikken og det sociale område, fordi den gav mulighed for brug af flertalsafgørelser på disse områder.

Nej-sidens synspunkter blev i Folketinget repræsenteret af Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Også her var begrundelserne forskellige. For eksempel argumenterede Socialistisk Folkeparti med, at traktaten ville gøre EF til en ny militærblok med målsætninger om oprustning samt en fælles hær. Fremskridtspartiet mente, at traktatens nye sociale dimension ville sænke Danmarks høje sociale standarder, ligesom partiet argumenterede med, at tabet af national selvbestemmelse var skadelig for Danmark og i strid med grundloven. Desuden anbefalede også Folkebevægelsen mod EF et nej til Maastricht-traktaten.

Resultatet

Den 2. juni sagde danskerne nej til Maastricht-traktaten. Afgørelsen var tæt, idet 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja. Valgdeltagelsen var på 83,1 %.

Det danske nej sendte chokbølger ud i hele Europa. Maastricht-traktaten kunne nemlig kun gennemføres, hvis samtlige medlemslande godkendte den. Derfor måtte der findes en løsning på det danske nej til traktaten, så de andre lande kunne fortsætte deres samarbejde med Maastricht-traktaten.

EF eller EU?
I 1972, da Danmark kom med i det europæiske samarbejde, hed det ”De Europæiske Fællesskaber” og blev kaldt EF. Da Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. januar 1993 skiftede samarbejdet navn til ”Den Europæiske Union” eller bare EU.


Sidst opdateret: 04-08-2006  - SIRA