Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDanmark & EUDanmarks EU-medlemskabEU-folkeafstemningerDanske EU-folkeafstemninger › Maastricht-traktaten &...

Danmark & EU


Maastricht-traktaten & Edinburgh-afgørelsen 18. maj 1993

På denne siden kan du læse om folkeafstemningen i 1993 om Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen.

I boksen herunder findes materialer fra folkeafstemningen i 1993 om Edinburgh-afgørelsen

Materiale fra folkeafstemningen i 1993

Hvad stemte vi om?

Oven på nej’et ved folkeafstemningen i 1992 forhandlede Folketingets partier, med undtagelse af Fremskridtspartiet, sig frem til en politisk aftale. Aftalen blev døbt ”det nationale kompromis” og erklærede, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis en række krav blev opfyldt.

På Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december 1992 forhandlede den danske regering med de 11 andre EF-lande om at få de danske krav med i traktatgrundlaget. Forhandlingerne endte med, at Danmark fik indført fire forbehold:

  1. Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab, og det afgøres udelukkende efter dansk lovgivning, hvem der får dansk statsborgerskab.
  1. Danmark indfører ikke euroen som møntfod.
  1. Danmark deltager ikke i EU’s fælles forsvarspolitik.
  1. Danmark deltager ikke i den del af det retlige samarbejde, hvor der bruges flertalsafgørelser og Danmark kan risikere at blive nedstemt. Det er i dag EU’s asyl- og indvandringspolitik samt det civilretlige samarbejde.

De politiske partier, som stod bag det nationale kompromis, aftalte efterfølgende, at forbeholdene kun kan fjernes ved en folkeafstemning.

Det var disse fire forbehold sammenholdt med den oprindelige Maastricht-traktat, der blev sendt til folkeafstemning den 18. maj 1993.

Debatten

Fremskridtspartiet, Folkebevægelsen mod EF og den nystiftede JuniBevægelsen udgjorde kernen af modstanden mod Edinburgh-afgørelsen. De lagde vægt på, at det var den samme traktat, der skulle til afstemning igen. Hertil kom bekymringer vedrørende det demokratiske underskud og manglende gennemsigtighed i EU’s beslutningsprocedurer. Nej-siden fremførte også, at den danske velfærdsmodel og det danske arbejdsmarkedssystem ville komme under pres, hvis Danmark accepterede Maastricht-traktaten.

Partierne bag det nationale kompromis fremhævede, at Danmark med Edinburgh-afgørelsen var kommet igennem med sine ønsker, hvorfor Danmark nu kunne sige ja til Maastricht-traktaten. Særlig Socialistisk Folkeparti, der i første omgang havde anbefalet et nej, anbefalede nu et ja. Ja-siden mente, at et nej kunne føre til dansk udmeldelse af EF, ligesom det ville have negative økonomiske konsekvenser. De lagde også vægt på, at det var vigtigt med en stabil sikkerhedspolitisk struktur i Europa efter Murens fald. Endelig blev det fremført, at Edinburgh-afgørelsen også lagde op til øget åbenhed omkring Rådets arbejde.

Resultatet

Folkeafstemningen endte med et klart ja til Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. Valgdeltagelsen var på 86,5 % og 56, 7 % stemte ja, mens 43,3 % stemte nej. Maastricht-traktaten kunne herefter træde i kraft den 1. november 1993.

Forbeholdene
De fire forbehold, som Danmark fik med Edinburgh-afgørelsen er stadig gældende. Der er stor politisk uenighed om, hvorvidt forbeholdene bør opretholdes. Ligeledes diskuteres det med jævne mellemrum, om et eller flere af forbeholdene skal sættes til folkeafstemning.


Sidst opdateret: 08-08-2006  - SIRA