Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDanmark & EUDanmarks EU-medlemskabEU-folkeafstemningerDanske EU-folkeafstemninger › Folkeafstemning om eur...

Danmark & EU


Folkeafstemning om euroen den 28. september 2000

På denne side kan du læse om folkeafstemningen om ophævelse af euro-forbeholdet den 28. september 2000.

I boksen herunder findes dokumenter fra folkeafstemningen om euro-forbeholdet

Materiale fra folkeafstemningen i 2000

Hvad stemte vi om?

Et af de forbehold, som Danmark fik med Edinburgh-afgørelsen fra 1993 bevirker, at Danmark står uden for eurosamarbejdet. I marts 2000 ønskede den danske regering at få euroforbeholdet ophævet. Det krævede imidlertid en folkeafstemning.

Derfor gik danskerne til folkeafstemning den 28. september 2000 for at afgøre, om euroforbeholdet skulle ophæves, så Danmark kunne deltage i den fælles valuta, euroen.

Hvis Danmark valgte at deltage i eurosamarbejdet, skulle den danske krone udskiftes som national valuta til fordel for euroen. Deltagelse i eurosamarbejdet ville også betyde, at Den Europæiske Centralbank skulle varetage pengepolitikken på Danmarks vegne i stedet for Nationalbanken. Den danske nationalbankdirektør ville til gengæld få en plads i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, der fastlægger pengepolitikken på eurolandenes vegne.

Debatten

Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Centrumdemokraterne og De Radikale anbefalede deres vælgere at stemme for dansk deltagelse i den fælles valuta.

Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti argumenterede imod dansk deltagelse. Modstandersiden var suppleret af Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen.

Debatten var præget af økonomiske og relativt tekniske argumenter omkring eurosamarbejdet og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en).

Fra tilhængersiden blev det bl.a. fremført, at dansk eurodeltagelse ville medføre større indflydelse på beslutningerne via deltagelse i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd. De argumenterede også med, at deltagelse ville betyde mindre vekselomkostninger, afskaffelse af valutakursrisiko ved handel med eurolandene samt et lavere renteniveau. De forventede økonomiske gevinster fremført som et tungtvejende argument for at ophæve euroforbeholdet.

På modstandersiden var tabet af suverænitet over pengepolitikken, samt kronens nationale symbolværdi blandt hovedargumenterne. Euroens værditab på 25 % i forhold til dollaren blev brugt som argument for, at euroen var en svag valuta, og at Danmarks økonomiske udvikling generelt ville være bedre uden for eurosamarbejdet.

Resultatet

Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 var valgdeltagelsen på 87,6 %. Heraf stemte 46,8 % ja, mens 53,2 % stemte nej til ophævelse af euroforbeholdet. Derfor deltager Danmark fortsat ikke i den fælles europæiske valuta. 

Euroen - et temmelig teknisk spørgsmål
Spørgsmålet om fordele og ulemper ved euroen var af meget teknisk karakter. Det medførte, at der i debatten om euroen blev lagt stor vægt på såkaldte ekspertrapporter. Tydeligst står konklusionen i Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra foråret 2000, hvor de økonomiske konsekvenser ved dansk deltagelse i eurosamarbejdet blev vurderet som ”små og usikre”.
 
Sidst opdateret: 02-01-2013  - Michelle Ida Johnsen