Hvornår holder vi folkeafstemninger, og hvordan afgives suverænitet?

Det må ikke være for let

Det må ikke være for let at overlade den danske selvbestemmelse til en international myndighed. Sådan er tanken bag grundlovens bestemmelse om suverænitetsafgivelse. Der er derfor en særlig procedure, som skal sikre, at der er en tilstrækkelig bred opbakning, bag den slags store beslutninger.

Det danske EU-medlemskab har fler gange krævet, at vi overlader selvbestemmelse til EU. Når EU’s traktater ændres, så skal det godkendes i medlemslandene – man taler om at traktaten skal ratificeres. I Danmark anvender vi grundlovens § 20, stk. 2 når vi ratificere traktater, som overlader selvbestemmelse.

Regel

I grundlovens § 20 er proceduren for at overdrage suverænitet formuleret således:

stk. 2 Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

For at overlade magt til f.eks. EU skal Folketinget vedtage en lov, hvor mindst 5/6 (150) af folketingsmedlemmerne stemmer for lovforslaget. Og hvis flertallet ikke er tilstrækkeligt stort, skal loven sendes til folkeafstemning.

Praksis

Grundlovens bestemmelser har ikke været den eneste rettesnor for, hvornår vi har afholdt folkeafstemninger om EU. I flere tilfælde har der været politisk flertal for at afholde folkeafstemning, selv om det ikke var påkrævet. Det er sket både i situationer, hvor mindst 150 folketingsmedlemmer havde stemt for og i situationer, hvor der ikke blev overdraget suverænitet.

Kun i mindre betydningsfulde sager har Folketinget valgt at overlade suverænitet uden at afholde en folkeafstemning. Grundloven siger, at der blot skal holdes folkeafstemning, når der ikke er bred opbakning i Folketinget. Men Folketinget har indtil videre valgt at holde folkeafstemning, når ændringer af EU’s traktater medfører suverænitetsafgivelse. Derudover er der i 1986 afholdt en vejledende folkeafstemning, selv om der ikke blev overladt suverænitet.

Folkeafstemninger og traktgodkendelser

 ^{* Der skal afholdes folkeafstemning for at afskaffe de danske forbehold - det blev besluttet da man vedtog dem i 1993.}

• Læs mere om de enkelte folkeafstemninger