Danmark deltager i forskellige former for internationalt samarbejde, som ikke har betydning for vores suverænitet. Her kan vi principielt selv vælge om de internationale aftaler skal overholdes i Danmark. Det er anderledes med vores medlemskab af EU. Danmark har flere gange afgivet suverænitet, så EU's regler gælder i Danmark, så snart de er vedtaget. Her kan vi ikke sige fra.
Konkret afgiver vi suverænitet, når vi godkender nye traktater, som udvider samarbejdet i EU. Grundlovens definition af suverænitet er tydeligst, hvis man ser ser på forskellen mellem EU og FN.

FN vedtager regler som gælder for Danmark

FN’s sikkerhedsråd besluttede i 2001, at medlemsstaterne skal kunne »indefryse« midler, som tilhører terrorister. Et halvt år senere vedtog Folketinget lovforslag L35, hvor de nye bestemmelser blev indskrevet i straffeloven. Danmarks medlemskab af FN forpligter os til at gennemføre sikkerhedsrådets resolutioner i dansk lovgivning. Men vi har ikke overladt vores suverænitet blot fordi Danmark er forpligtet til at følge regler, som er besluttet uden for Danmark.

EU vedtager regler som gælder direkte for dig

EU kan vedtage regler som direkte gælder for os som borgere og de virksomheder, som f.eks. laver vores tøj, mad eller biler. EU kan altså vedtage regler, som ikke først skal igennem Folketinget før det gælder her i landet. Det gør EU til noget særligt. Og det er derfor, at vi flere gange har skulle afgive suverænitet til EU.

De to former for internationalt samarbejde:

•  Mellemstatsligt: Når Danmark forpligter sig til at gennemføre regler, som Folketinget efterfølgende skal omsætte til dansk lovgivning, så anvendes grundlovens § 19. Med den bestemmelse er bl.a. åbnet for dansk medlemskab af FN og Europarådet. Og beslutninger fra de to organisationer skal derfor først vedtages som en ny lov i Folketinget, før de gælder for borgere i Danmark.

•  Overstatsligt: Når Danmark overlader til en international organisation f.eks. at vedtage regler, som gælder direkte i Danmark, så anvendes grundlovens § 20. Med den bestemmelse er bl.a. åbnet for dansk medlemskab af EU. Og beslutninger, som tages i EU gælder derfor direkte for borgere og virksomheder uden, at de først skal igennem Folketinget.

Grundloven om suverænitet

EU kan mere end at vedtage regler, og grundlovens bestemmelse om at overlade suverænitet er derfor også brede. Det hedder:

§ 20 Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. …]

”Rigets myndigheder” er ifølge grundlovens § 3 Folketinget, regeringen og domstole, og de har ifølge samme bestemmelse, lovgivende, udøvende og dømmende magt. Derudover har rigets myndigheder andre beføjelser i følge grundloven, men overordnet kan man opstille følgende definition for suverænitetsoverdragelse.

Suverænitet er ikke lig med vetoret: Det skulle være lettere at tage beslutninger i EU. Det var et af de vigtige mål med Lissabontraktaten. Med flere lande rundt om bordet i Ministerrådet er det sværere at nå frem til enighed, hvis hvert enkelt land har mulighed kan blokere for en beslutning. Landene ændrede derfor på stemmereglerne, så de inden for flere politikområder ikke længere skal tage beslutninger med enstemmighed, men med kvalificeret flertal. Det betyder, at Danmark på udvalgte områder har mistet sin vetoret. ... hvorfor har det ikke betydning for vores suverænitet?