Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterEU-topmøderKonklusioner 2006-2014 › Bruxelles, 9. december...

Dokumenter


Bruxelles, 9. december 2011

Afgørende EU-topmøde i Bruxelles
EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 8.-9. december 2011 til EU-topmøde i Bruxelles.

EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det polske EU-formandskab sammensat dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011. Formelt starter det egentlige topmøde først fredag den 9. december, men de 27 EU-landes stats- og regeringschefer mødes til en uformel middag torsdag den 8. december, hvor det afgørende spørgsmål om eventuelle traktatændringer ventes behandlet. 

Dagsordenen er koncentreret om følgende punkter:

  • Økonomisk politik (vækstfremmende foranstaltninger, budgetdisciplin og eventuelle traktatændringer).
  • Energi (det indre energimarked, energieffektivitet, energiinfrastrukturer samt nuklear sikkerhed).
  • Udvidelse (opfølgning på rådsmødet den 5. december 2011).
  • Øvrige emner (Iran, Bulgarien og Rumæniens optagelse i Schengensamarbejdet samt status på forhandlingerne om EU's overordnede budgetrammer for 2014-2020).

Du kan læse mere om dagsordenen i rådssekretariatets kommenterede dagsorden (link til dagsorden af 8. november 2011).

Økonomisk politik

Det altoverskyggende spørgsmål drejer sig om håndteringen af den tiltagende gældskrise i EU. På det sidste EU/eurotopmøde den 26. oktober 2011 blev EU's faste formand bedt om at overveje mulige tiltag til yderligere økonomisk integation - herunder begrænsede traktatændringer. Formanden vil derfor præsentere stats- og regeringscheferne for en rapport med forslag til yderligere økonomisk koordination og konvergens i euroområdet, budgetdisciplin (herunder eventuelle traktatændringer), økonomisk union samt styrkelse af EU's krisemekanismer (EFSF og ESM). 

Formandens forslag

De forlydender der har været om Herman Van Rompuy's forslag indikere en mere teknisk ændring af den protokol, der beskriver den særlige procedure for medlemslande med for store budgetunderskud under stabilitets- og vækstpagten (protokol nr. 12). I artikel 126 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der beskriver proceduren og er grundlaget for protokollen, fremgår det i stk. 14, at:

"Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank, vedtager passende bestemmelser, som derefter erstatter ovennævnte protokol".

Det er tilsyneladende denne mulighed for at ændre protokollen uden at skulle sætte en større traktatændringsproces i gang, som Herman Van Rompuy har tænkt sig at forelægge for stats- og regeringscheferne.

Tysk/fransk forslag

Overfor denne mere snævre tilgang står et fælles fransk og tysk ønske om mere omfattende ændringer, som den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel, har formuleret i et brev til EU's faste formand. 

Det fælles forslag bygger på en styrkelse af arkitekturen bag den økonomiske og monetære union, hvor der ifølge den franske og tyske holdning er behov for en stærkere økonomsk søjle i unionen. Den styrkede økonomisk søjle skal bidrage til sikring af den finanspolitiske disciplin, stærkere vækst samt styrket konkurrenceevne.

Der lægges i forslaget op til en række konkrete forslag, der bl.a. omfatter:

  • Mere automatiske sanktioner for eurolandene ved brud på stabilites- og vækstpagtens krav om et offentligt budgetunderskud på under tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).
  • Eurolandene skal have en regel om balancerede budgetter, en såkaldt "golden rule", hvilket skal indskrives i de nationale love. EU-Domstolen skal herefter have beføjelser til at vurdere, hvorvidt reglen er korrekt gennemført i den nationale lovgivning.
  • Et gældsreduktionskrav byggende på kravet fra den netop vedtagne såkaldte "six-pack", med yderligere tiltag til økonomisk styring, bør indskrives i traktaten. I six-packen skal et euroland med en gæld på over 60 procent af BNP reducere gælden med et årligt gennemsnit over tre år svarende til 1/20-del af forskellen mellem gælden og de 60 procent.
  • Den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, skal træde i kraft i 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig foreslås det, at beslutninger om at yde støtte via mekanismen skal kunne træffes med kvalificeret flertal blandt eurolandene i modsætning til kravet om enstemmighed.
  • I grundlaget for ESM skal det samtidig gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre de private investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland.
  • Eurolandenes stats- og regeringschefer bør mødes regelmæssigt mindst to gange om året. Under den nuværende krisesituation bør der være månedlige møder, hvor de medlemslande der deltager i europluspagten kan deltage, hvis der er tale om emner der er omfattet af pagten. 

I tilknytning til de nævnte tiltag ønsker Frankrig og Tyskland også en ny fælles ramme - enten under artikel 136 TEUF eller i form af et styrket samarbejde - for at sikre hurtigere fremskridt på områder som den finansielle regulering, arbejdsmarkedet, konvergens og harmonisering af selskabsskattebasen, etablering af en finansiel transaktionsskat samt vækstunderstøttende politikker. 

Det springende punkt er jo, hvorvidt forslaget kommer til at omfatte alle 27 EU-lande eller kun de 17 eurolande. Fra fransk og tysk side lægges der op til at gennemføre ændringerne i de fælles traktater for alle 27 EU-lande - alternativt kun for de 17 eurolande, hvor medlemslandene uden for euroområdet kan deltage, hvis de ønsker det. Tyskland og Frankrig lægger op til, at forslaget skal kunne vedtages til marts 2012.

Foruden spørgsmålet om traktatændringer vil stats- og regeringscheferne også drøfte forskellige vækstfremmende tiltag - bl.a. på baggrund af Europa-Kommissionens nyligt fremlagte vækstanalyse for 2012. Stats- og regeringscheferne vil også gøre status over europluspagten, herunder tiltagene for de medlemslande der deltager i pagten.

Energi

På energiområdet vil stats- og regeringscheferne vurdere fremskridtene med hensyn til at opnå målet om et indre energimarked i 2014, forslaget om energieffektivitet, udviklingen af energiinfrastrukturer samt en sammenhængende ekstern energipolitik. Spørgsmålet om nuklear sikkerhed vil også blive behandlet.

Udvidelse

Stats- og regeringscheferne vil drøfte udfaldet af rådsmødet den 5. december 2011, hvor der blev vedtaget en række konklusioner på udvidelsesområdet.

Øvrige emner

Blandt de øvrige emner skal stats- og regeringscheferne døfte situationen i Iran og spørgsmålet om Bulgarien og Rumæniens deltagelse i Schengensamarbejdet. På baggrund af en rapport fra det polske EU-formandskab vil stat- og regeringscheferne gøre status over forhandlingerne om EU's overordnede budgetramme i perioden 2014-2020. Det kommende danske EU-formandskab vil blive opfordret til at arbejde frem mod en fælles ramme for de afsluttende forhandlinger, som så skal præsenteres på EU-topmødet til juni 2012.

Kroatiens tiltrædelsestraktat

Fredag indledes med en ceremoni, hvor Kroatiens tiltrædelsestraktat bliver underskrevet af stats- og regeringscheferne. Herefter skal traktaten godkendes i EU-landenes nationale parlamenter, så Kroatien kan optages som det 28. medlemsland den 1. juli 2013.

Statsministerens forelæggelse af EU-topmødet for Folketingets Europaudvalg

Statsministerens forelæggelse


Sidst opdateret: 08-12-2011  - Martin Jørgensen