Kl. 13.00 fredag var Det Europæiske Råd nået frem til enighed om en række konklusioner som berører emner lige fra tænkepausen og fatningstraktaten til EU's energipolitik.
På pressekonferencer efter mødet redegjorde formandskabet og den danske statsminister samt udenrigsminister for konklusionerne.
Følge dette link for at se de fulde konklusioner fra Det Europæiske Råds møde.
Herunder følger en kort redegørelse for udvalgte konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 15.- og 16. juni og resultaterne heraf.
Tænkepausen afsluttes og afløses af en periode med fokus på konkrete resultater
Torsdag aften var Det Europæiske Råd nået frem til en konklusion på tænkepausen og var enig om følgende:
- Tænkepausen var blevet brugt konstruktivt til at iværksætte nationale debatter og initiativer samt lytte til borgernes bekymringer.
- En hurtig løsning på forfatningstraktatsproblematikken ikke er indenfor rækkevidde, men at de lande, som ønsker det kan fortsætte ratifikationsprocessen.
- Nu igangsættes to parallelle spor:
-
Det ene spor udgøres af projektet ’Resultaternes Europa’ hvor EU fokuserer på at skabe konkrete og synlige resultater for borgerne indenfor rammerne af det eksisterende traktatgrundlag.
-
Det andet spor består af en fortsat debat og afdækning af, hvordan den konstitutionelle proces omkring forfatningstraktaten kan bringes videre.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte stor tilfredshed med lanceringen af 'Resultaternes Europa'. "Nu skal EU fokusere på konkrete og synlige resultater til gavn for borgerne. Det flugter med borgernes dagsorden under tænkepausen i Danmark" sagde han.
Det såkaldte andet spor består konkret i, at det tyske formandskab i 1. halvår af 2007 udarbejder en statusrapport med en vurdering af situationen omkring forfatningstraktaten. Rapporten fremlægges på Det Europæiske Råds møde i juni 2007. På dette møde skal rapporten danne grundlaget for fornyede diskussioner blandt EU-landene om, hvordan reformprocessen kan fortsættes.
På fredagens pressekonference gjorde formandskabet de klart, at Det Europæiske Råd forventer, at EU-landene har fundet et kompromis om de nødvendige reformer af EU senest ved udgangen af 2008. Det er imidlertid uklart om denne tidshorizont omfatter en eventuel ratificering af et eventuelt kompromis.
Åbenhed i Rådet
På fredagens møde enedes Det Europæiske Råd om at øge åbenheden i Ministerrådet (Rådet). Indenfor et halvt år skal der indføres fuld åbenhed i alle de forhandlinger i Rådet, som foreghår under Den Fælles Beslutningsprocedure. Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen vil der også kunne skabes åbenhed i andre typer af forhandlinger i Rådet. Det gælder f.eks. forhandlinger om spørgsmål af "særlig interesse for borgerne” og forhandlinger om strategier og politikker af "længere rækkevide". Åbenheden indebærer også, at optagelser af Rådets forhandlinger gøres tilgængelige på internettet.
"Det er ikke mindst på grund af en stædig og vedvarende indsats fra Danmark over mange år, at vi nu er nået så langt med åbenheden" påpegede Statsminister Anders Fogh Rasmussen.
EU’s evne til at optage nye medlemmer
Fredag nåede Det Europæiske Råd frem til enighed, om at ’EU’s evne til at optage nye medlemmer’ altid skal tages med i vurderingen, når EU skal tage stilling til nye udvidelser. Dog er EU’s optagelseskapacitet ikke et decideret kriterium for optagelse.
Statsministeren, Anders Fogh Rasmussen, lagde vægt på, at Det Europæiske Råd ikke lagde sig fast på en egentlig substantiel definition af hvad der forstås ved ’EU’s evne til at optage nye medlemmer’. Han mente, at man i løbet af det næste halve år ville debatere sig frem til en klarere definition af begrebet, bl.a. på basis af den rapport som Europa-Kommissionen vil udarbejde om indholdet af begrebet 'optagelseskapacitet'.
Gult lys til at områder flyttes fra enstemmighed til flertalsafgørelser
Konklusionerne slår også fast, at Det Europæiske Råd ønsker, at EU arbejder videre med muligheden for at flytte visse beslutninger på det retlige område fra søjle III til søjle I. Det betyder, at beslutninger, som i dag kræver enstemighed, i fremtiden vil kunne besluttes med kvalificeret flertal. Tiltaget har til formål at give EU mulighed for mere effektivt at samarbejde om at løse problemer med organiseret kriminalitet, migration, terrorisme mm.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at det var en positiv udvikling at EU fik mulighed for et tættere samarbejde på dette område og dermed bedre mulighed for at skabe sikkerhed for EU-borgene. Han pegede desuden på, at en sådan udvikling vil gøre omfanget af Danmark retlige forbehold større.
Nationale Parlamenter inddrages tidligere og mere i EU’s lovgivningsproces
Konklusionerne fra Det Europæiske råd bakker op om Kommissionens initiativ til at inddrage de nationale parlamenter mere grundigt og konsekvent i EU’s lovgivningsproces. Det betyder, at de nationale parlamenter for fremtiden vil få tilsendt nye forslag til EU-lovgivning direkte fra Kommissionen, og at Kommissionen indhenter de nationale parlamenters kommentarer hertil.
Immigration og integration
På torsdagens møde blev stats- og regeringscheferne enige om at forfølge en dobbeltstrenget strategi mht. immigration og integration. Strategien består dels af en ekstern strategi, som bl.a. skal styrke grænsekontrollen ved EU's ydre grænser. Desuden omfatter strategien en intern strategi, som understreger, at EU's basale sæt af værdier, såsom menneskerettigheder og kvinders rettigheder, skal respekteres, hvis immigranter ønsker at være en del af Europa.
Udvidelse af euroområdet
Det Europæiske Råd tilsluttede sig fredag morgen Europa-Kommissionens anbefaling om at Slovenien optages som det 13. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2007. Afgørelsen blev formelt truffet af Rådet i dets egenskab af stats- og regeringschefer. Det forventes at den endelige beslutning vil blive taget af økonomi- og finansministrene på et rådsmøde den 11. juli.
Der har op til mødet i Det Europæiske Råd været en del debat omkring fortolkningen og implementeringen af prisstabilitetskonvergenskriteriet. Debatten skyldes at Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har vurderet, at Litauen ikke lever op til dette kriterium, hvorfor deltagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007 ikke anbefales af Kommissionen for Litauens vedkommende.
EU's økonomi- og finansministre har på basis af de omfattende diskussioner på rådsmødet den 7. juni sendt et brev til Det Europæiske Råd, hvori ECB og Kommissionen opfordres til at komme med en redegørelse for fortolkningen og implementeringen af prisstabilitetskriteriet. Denne redegørelse forventes klar i løbet af efteråret.
Det Europæiske Råd havde ikke en direkte debat af dette spørgsmål, men roste Litauen for dets konvergensbestræbelser og stabilitetsorienterede politik. Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet fremlagde dog en udtalelse, hvori behovet for en diskussion af fortolkningen af prisstabilitetskriteriet understreges. De seks lande ønsker, at der tages hensyn til de højere vækstrater i de nye medlemslande ved fortolkning af prisstabilitetskriteriet. Endelig understreges det at Litauen fortsat føler sig tilstrækkeligt forberedt på optagelse i euroområdet pr. 1. januar 2007. Udtalelsen blev dog trukket tilbage på opfordring af kommissionsformanden José Manuel Barroso.