Europæiske tiltag
Euroområdets stats- og regeringschefer blev på et møde i Paris den 12. oktober 2008 enige om et sæt principper, der skal være gældende for medlemslandenes nationale krisepakker. Formålet er at genskabe likviditeten i det finansielle system, tilføre bankerne tilstrækkelig kapital samt sikre indskydernes midler. Principperne er bl.a. inspireret af Storbritanniens støttepakke for den finansielle sektor.
Eurolandenes stats- og regeringscheferne blev enige om en koordineret tilgang, hvis formål det er at:
-
sikre passende likviditetsvilkår for de finansielle institutioner
-
lette finansieringen for de banker, der har problemer i øjeblikket
-
stille supplerende kapitalressourcer til rådighed for de finansielle institutioner med henblik på at sikre tilfredsstillende finansiering af økonomien
-
skabe mulighed for effektiv rekapitalisering af nødlidende banker
-
sikre tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af regnskabsregler på baggrund af de aktuelle exceptionelle markedsforhold
-
styrke procedurer for samarbejde mellem de europæiske lande.
Den finansielle krise blev også diskuteret på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 7. oktober 2008.
EU-topmødet den 15.-16. oktober 2008 skal arbejdere videre med de vedtagne fælles principper, så koordinering i forbindelse med håndteringen af den finansille krise styrkes i EU.
Europa-Kommissionen
Fra Kommissionens side har man forsøgt at imødekomme de nationale tiltag ved at anlægge en fleksibel holdning til bl.a. statsstøttereglerne. Her har Kommissionen henvist til EF-traktatens artikel 87, stk. 3b, hvorunder støtte til afhjælpning kan accepteres, hvis der er tale om en alvorlig forstyrrelse af medlemslandets økonomi. Støtten må dog fortsat ikke være konkurrenceforvridende, og den skal være af en begrænset varighed.
En tilsvarende fleksibel tilgang er anlagt i forhold til reglerne for de offentlige finanser indeholdt i den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, hvorunder det offentlige budgetunderskud ikke må overstige tre procent af medlemslandets bruttonationalprodukt. Her har Kommissionen fastslået, at den nuværende situation kan karakteriseres som "exceptionel", hvilket er ensbetydende med, at midlertidige overskridelser af treprocentskriteriet kan tillades. Ved exceptionelle omstændigheder forstås i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten "en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser" eller "et alvorligt økonomisk tilbageslag" (Rådets forordning 1467/97).
Kommissionen vil desuden justere regnskabsreglerne, så aktiverne ikke undervurderes.
Nationale tiltag
En række medlemslande, både inden og uden for euroområdet, har allerede vedtaget nationale krise- og støttepakker. Irland var det første EU-land, der den 30. september vedtog en støtteplan for den finansielle sektor. Blandt de øvrige medlemslande der har vedtaget garantiordninger og støttepakker kan nævnes Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige samt som nævnt Storbritannien.
Fra dansk side vedtog Folketinget den 10. oktober 2008 lovforslaget om finansiel stabilitet til støtte for den danske banksektor.
Baggrund
Den finansielle krise tog sit udgangspunkt i USA, hvor risikobetonede lån til husejere, de såkaldte subprime-lån, begyndte at give store tab pga. husejernes manglende betalingsevne. Udstederne af subprime-lånene havde ofte selv lånt store beløb hos andre finansielle institutioner. Subprime-lånene dannede basis for forskellige finansielle instrumenter med en høj rente, der blev solgt videre og handlet blandt de finansielle institutioner.
På denne måde kunne den manglende betalingsevne hos husejerne få en omfattende negativ effekt i hele det finansielle institutionelle system i USA. I takt med at de finansielle institutioner inkasserede store tab på deres subprime-lån eller afledte finansielle instrumenter af subprime-lån, så blev der mangel på likviditet, hvilket gjorde bankerne yderligere restriktive med hensyn til at udlåne midler til andre banker. Kombineret hermed faldt aktiekurserne kraftigt, hvilket yderligere begrænsede kapitaltilførelsen til det finansielle system.
Krisen spredte sig til Europa, da også europæiske banker og finansielle institutioner havde aktiver baseret på subprime-lånene.
Yderligere information
Sidst opdateret: 29-10-2008 - Martin Jørgensen