EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det belgiske formandskab sammensat dagsordenen for éndagsmødet i Det Europæiske Råd den 16. september 2010.
Dagsordenen er koncentreret om følgende to punkter:
-
EU's relationer med strategiske partnere.
-
Orientering om arbejdet i taskforcen om økonomisk styring.
Stats- og regeringscheferne skal sammen med udenrigsministrene drøfte EU's relationer med de strategiske partnere, herunder lande som Kina og Indien mf. Ét af formålene med EU's nye Lissabontraktat var bl.a. at styrke EU's position i omverdenen, hvilket man ønsker at udnytte i formuleringen af en samlet strategi, der dog først forventes udarbejdet på et senere tidspunkt.
Erfaringerne fra bl.a. klimakonferencen i København i december 2009 har ifølge EU's faste formand gjort det klart, at der er behov for at forbedre den måde, hvorpå EU fastlægger og fører sine eksterne politikker på globalt plan.
Stats- og regeringscheferne skal også have en orientering om status for arbejdet i den såkaldte taskforce, der ser på mulighederne for styrket økonomisk samarbejde i EU. På EU-topmødet i marts 2010 blev taskforcen nedsat med Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, som formand. Taskforcen har set på muligheden for styrket økonomisk samarbejde, hvor specielt tiltag for at øge budgetdisciplinen i relation til Stabilitets- og Vækstpagten har været drøftet. En endelig rapport fra taskforcen vil blive præsenteret på EU-topmødet til oktober.
Du kan læse mere om dagsordenen i rådssekretariatets kommenterede dagsorden (link til dagsorden af 19. juli 2010).
-
Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd
Link til konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 16. september 2010
-
Bemærkninger af Det Europæiske Råds faste formand
Bemærkninger af Herman Van Rompuy på pressekonferencen efter mødet i Det Europæiske Råd
-
Tale til Europa-Parlamentet af Rompuy
Tale til Europa-Parlamentet den 22. september 2010 af Det Europæiske Råds faste formand om udfaldet af EU-topmødet den 16. september 2010
-
Indbydelse til mødet
Indbydelse til EU-topmødet fra EU's faste formand, Herman Van Rompuy
-
Europaudvalgets bilag
Link til bilag tilgået Folketingets Europaudvalg vedrørende mødet
-
Formanden for Det Europæiske Råd
Link til formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy's, internetside om mødet
-
Det belgiske EU-formandskab
Link til det belgiske EU-formandskabs internetside om mødet
-
Tidligere EU-topmøder
Link til tidligere afholdte møder i Det Europæiske Råd
Sidst opdateret: 16-09-2010 - Martin Jørgensen