Det uformelle EU-topmøde i Lissabon er afsluttet. Øverst på dagsordenen stod spørgsmålet om at opnå endelig enighed om den såkaldte reformtraktat eller Lissabon-traktaten, som den allerede er blevet døbt af det portugisiske EU-formandskab. Reformtraktaten skal træde i stedet for forfatningstrakaten, der blev forkastet af vælgerne i Frankrig og Holland i foråret 2005.
Reformtraktaten
Torsdag nat lykkedes det for EU's stats- og regeringschefer at opnå enighed om det portugisiske EU-formandskabs udkast til reformtraktaten. Reformtraktaten er kulminationen på næsten seks års arbejde med et nyt traktatgrundlag for EU.
Den portugisiske premierminister, José Socrates, var da også yderst tilfreds med aftalen om reformtraktaten. Premierministeren håbede, at traktaten ville få en lang levetid og vise sin berettigelse.
Reformtraktaten skal gøre det muligt for EU at fungere effektivt med 27 medlemslande, hvorfor en del af indholdet vedrører mere effektive beslutningsgange, hvor antallet af flertalsafgørelser eksempelvis øges. Samtidig skal EU's ageren udadtil styrkes, hvilket bl.a. sker ved en fast formand for Rådet og en såkaldt fast højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Spændingen havde inden topmødet samlet sig om specielt to yderligere krav til traktatudkastet, som Polen og Italien havde fremført.
Polen ønskede at sikre en mekanisme, der gør det muligt, at et antal medlemslande kan gennemtvinge en fornyet drøftelse af et forslag, der ellers er kvalificeret fletal for i Rådet. Mekanismen bygger på en tidligere afgørelse vedtaget af Rådet i 1994 i den græske by Ioannina, hvorfor den omtales som "Ioannina-mekanismen". Denne såkaldte "Ioannina-mekanisme" var allerede indeholdt i en erklæring til reformtraktatudkastet, men Polen ønskede at den skulle være nævnt direkte i traktatteksten eller i en protokol, hvorved den ville være juridisk bindende og ikke kunne ændres, medmindre samtlige medlemslande var enige herom.
En løsning blev fundet ved at vedtage en protokol der tilsiger, at den rådsafgørelse som beskriver mekanismen, og er indeholdt i erklæringen, kun kan ændres med enstemmighed i Rådet. Polen får derved en vetoret over ændringer af "Ioannina-mekanismen".
For Italien drejede det sig om antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet. Udkastet til reformtraktaten fastsatte det øvre loft til 750 medlemmer, hvor intet land må have mindre end seks eller over 96 medlemmer. Europa-Parlamentet har udarbejdet et forslag til fordeling, der skal vedtages endeligt af Det Europæiske Råd til december. I dette forslag fik Italien kun 72 pladser, hvilket er mindre end Storbritanniens 73 og Frankrigs 74 pladser. I øjeblikket har de tre lande alle 78 medlemmer, og Italien ønskede at fastholde denne balance.
Også på dette punkt blev der fundet en løsning som alle kunne acceptere. Ved at ændre formuleringen af traktatens artikel om det maksimale loft til 750 + formanden blev der skabt en ekstra plads, der kan tilfalde Italien, hvilket en tilhørende ny erklæring også understøtter.
Reformtraktaten skal formelt underskrives af EU's stats- og regeringschefer den 13. december i Lissabon, hvorefter den nationale ratifikationsproces indledes. Traktaten skal ratificeres af hvert af de 27 medlemslande. Hvis ratifikationen er afsluttet for alle lande inden den 1. januar 2009, vil reformtraktaten træde i kraft på denne dato. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det forhåbningen, at den kan træde i kraft inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009.
Charteret om Grundlæggende Rettigheder, der ikke vil være gengivet i traktatgrundlaget, vil blive proklameret den 12. december 2007 i Lissabon.
Du kan bestille en sammenskrevet udgave af den nye reformtraktat og det gældende traktatgrundlag, hvor de ændringer der følger af reformtraktaten er indskrevet i det gældende traktatgrundlag (bestil den her).
Globalisering og klimaforandringer
Med aftalen om reformtraktaten på plads kunne fredagen bruges til drøftelser af bl.a. globaliseringen og klimaforandringer.