EU's faste formand, Herman Van Rompuy, oplyste på den afsluttede pressekonference, at det var lykkedes for EU's stats- og regeringschefer at blive enige om den juridiske udformning af den mellemstatslige traktat om økonomisk koordinering og budgetdisciplin - også kaldet finanspagten.
Finanspagten
Foruden Storbritannien, der fra starten ikke har ønsket at deltage i traktaten, valgte også Tjekkiet at stå uden for. Traktaten vil derfor have deltagelse af 25 af EU's 27 medlemslande - herunder Danmark. Traktaten skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1.-2. marts 2012, og den vil træde i kraft, når 12 euolande har godkendt den i deres nationale parlamenter. Storbritannien og Tjekkiet vil fortsat kunne tilslutte sig traktaten, hvis de skulle ønske det. Det er målsætningen, at den mellemstatslige traktat om finanspagten skal indarbejdes i EU's generelle traktatgrundlag inden for fem år fra traktatens ikrafttrædelse.
Finanspagten indfører bl.a. en regel om, at deltagerlandene skal have såkaldte strukturelle offentlige budgetter (dvs. renset for konjunkturernes påvirkning) der er i balance eller overskud. Deltagerlandene må derfor som hovedregel højest have et årligt strukturelt budgetunderskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Denne balanceregel skal indskrives i den nationale lovgivning inden for et år fra finanspagtens ikrafttrædelse. Medlemslande skal også indføre en såkaldt automatisk korrektionsmekanisme, så der automatisk bliver rettet op, hvis der afviges fra balancereglen. EU-Domstolen kan tilse, at deltagerlandene indskriver balancereglen korrekt i den nationale lovgivning. I yderst instans kan et deltagerland idømmes en bøde på maksimalt 0,1 procent af landets BNP, hvis deltagerlandet fortsat ikke indskriver reglen korrekt i den nationale lovgivning.
Hvis der er tale om et euroland, der pålægges en bøde, så vil beløbet gå til eurolandenes krisefond - den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Hvis der er tale om et land uden for eurosamarbejdet, så vil beløbet tilfalde EU's generelle budget.
Finanspagten indfører også en større grad af koordinering af deltagerlandenes økonomiske politikker samt mindst to årlige eurotopmøder. De medlemslande der ikke deltager i eurosamarbejdet kan deltage i mindst ét årligt eurotopmøde (læs mere om finanspagten).
Europæiske stabilitetsmekansime (ESM)
EU's stats- og regeringschefer godkendte også aftalen om eurolandenes krisefond - den europæsike stabilitetsmekansime.Traktaten bag ESM vil bliver undertegnet af de 17 eurolandenes finansministre på et kommende møde i eurogruppen, så den kan træde i kraft til juli 2012.
Grækenland
Situation i Grækenland var også blevet vendt af stats- og regeringscheferne. Der blev opfordret til, at de græske myndigheder og den såkaldte trojka (ECB, IMF og Europa-Kommissionen) fik tilpasningsprogrammet tilbage på sporet. Samtidig blev finansministrene opfordret til at nå til enighed om aftalen for de private investorers afskrivning af græske tilgodehavender inden ugens udgang.
Vækst og beskæftigelse
En stor del af EU-topmødet var dedikeret til drøftelser om tiltag til fremme af vækst og beskæftigelse i EU. Stats- og regeringscheferne vedtog en særskilt erklæring med titlen - "På vej mod vækstfremmende konsolidering og beskæftigelsesfremmende vækst". I erklæringen fokuseres specielt på tiltag til bekæmpelse af den store ungdomsarbejdsløshed samt tiltag til bedre udnyttelse af det indre markeds vækst- og beskæftigelsesfremmende elementer. Endelig indeholder erklæringen en række tiltag til styrkelse af de små og mellemstore virksomheders vilkår.
Yderligere information
Sidst opdateret: 31-01-2012 - Martin Jørgensen