Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterSager ved Domstolen › Kommissionens åbningss...

Dokumenter

Hvis du vil vide mere

Kommissionens hjemmeside om medlemsstaternes overtrædelse af EU-retten kan du bl.a. læse om statsstøtte, Kommissionens seneste tiltag i de verserende sager, hvor der er afgivet åbningsskrivelser samt årsrapporter om kontrol med gennemførelsen af EU-retten. Se også EU-Oplysningens temaside Når EU-ret bliver til dansk lov.  


Kommissionens åbningsskrivelser

Oversigt over traktatkrænkelsessager mod Danmark

Se oversigten over Kommissionens åbningsskrivelser vedrørende Danmark

Hvis Kommissionen mener, at f.eks. Danmark ikke har implementeret et direktiv korrekt eller på anden måde ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til EU-retten, sender Kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse. Åbningsskrivelsen forklarer, hvorfor Kommissionen mener, at direktivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Åbningsskrivelsen er også den første advarsel om, at Kommissionen vil anlægge en sag ved Domstolen, hvis ikke Danmark retter sin implementering af direktivet efter Kommissionens anvisninger.

Hvis den danske regering er enig med Kommissionen, kan åbningsskrivelsen bruges som en guide til at implementere direktivet på den rigtige måde. Nogle gange mener den danske regering dog, at Kommissionen måske har misforstået den måde, som Danmark har gennemført direktivet på. I sådanne tilfælde vil regeringen svare på åbningsskrivelsen og forklare, hvorfor regeringen mener, at den danske implementering af direktivet alligevel er korrekt.

Hvis Kommissionen bliver overbevist af den danske regerings argumenter slutter sagen her.

Hvis Kommissionen derimod ikke bliver overbevist af regeringens svar på åbningsskrivelsen, sender Kommissionen en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark. Den begrundede udtalelse uddyber, hvorfor Kommissionen mener, at implementeringen af det pågældende direktiv er mangelfuld. 

I de tilfælde hvor Danmark stadig mener, at den danske implementering er korrekt og opfylder direktivets målsætninger, vil regeringen endnu engang skrive til Kommissionen og forsøge at argumentere for sin sag.

Det sker ofte, at der i denne såkaldt administrative fase findes et kompromis mellem Kommissionen og Danmark, og så slutter sagen her. Hvis der ikke indgåes et kompromis, og Danmark fortsat fastholder, at den danske implementering er korrekt, vil Kommissionen anlægge en sag mod Danmark ved Domstolen. Denne sag kaldes en traktatbrudssag.

Klik her for at se oversigten over anlagte sager med dansk deltagelse ved Domstolen

Det er den samme procedure med åbningsskrivelse og begrundet udtalelse, som bruges i sager, hvor en medlemsstat har overskredet implementeringsfristen.