Kommissionens påstand:
Kommissionen har den 18. marts 2010 fremsendt en åbningsskrivelse vedrørende de danske regler om exitbeskatning af aktier ejet af personer. Kommissionen anfører, at det er i strid med den frie bevægelighed for personer, arbejdskraftens frie bevægelighed og den fri etableringsret, når en fraflyttet aktionær skal betale afdrag på den fraflytterskat, der er givet henstand med, ved modtagelse af udbytte m.v., idet den fraflyttede aktionær derved kommer til at betale dansk skat af (urealiserede) aktiegevinster, hvorimod den aktionær, der bliver i Danmark, først skal betale skat af aktiegevinster, når disse realiseres ved et salg af aktierne, uafhængigt af mellemliggende udbytteudlodninger.
Yderligere mener Kommissionen, at dette fører til en beskatning af indtægter, som Danmark ikke har ret til at beskatte i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Skatteministeriet er af den faste opfattelse, at den pågældende bestemmelse er fuldt forenelig med EU-retten. Det understreges, at formålet med bestemmelserne om exitbeskatningen er at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase.
Modtaget 23. marts 2010
Retsgrundlag: Art. 49 TEUF
Kommissionens åbningsskrivelse:
Åbningsskrivelse nr. 2008/4992 vedr. exitbeskatning på aktier
Alm. del (09) – bilag 303 af 29. marts 2010
Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
KOMs åbningsskrivelse vedr. exitbeskatning af aktier ejet af personer
Alm. del (09) – bilag 378 af 12. maj 2010
Sidst opdateret: 20-05-2010 - Tomas Heron