EF-Domstolen slog fast, at det svenske fuldstændige forbud mod reklamer, der henvender sig til børn under 12 år, og mod vildledende reklame, som gælder i henhold til svensk lovgivning, ikke var omfattet af TEF artikel 28, medmindre det kunne godtgøres, at forbuddet ikke, såvel retligt som faktisk, påvirkede afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater på samme måde.
EF-Domstolen slog også fast, at det er den forelæggende nationale ret, der skal efterprøve, om forbuddet er nødvendigt for at varetage tvingende almene hensyn eller et af de mål, der er anført i TEF artikel 30, om det står i rimeligt forhold til det tilsigtede mål eller om disse mål eller tvingende hensyn ikke kunne nås eller varetages ved foranstaltninger, som i mindre grad begrænser samhandelen inden for Fællesskabet.
Forelæggende Ret: Marknadsdomstolen
Retsgrundlag:
Art. 30 EF, Art. 36 EF, Art. 56 EF, Art. 59 EF, Direktiv 89/552/EØF, Direktiv 84/450/EØF
Referencer:
Edling, Axel: Nordiskt immateriellt rättsskydd 1999 p.274-275
Isaksson, Ulf: Nordiskt immateriellt rättsskydd 1999 p.275-277
Eklöw, Staffan ; Folkeson, Christina: Nordiskt immateriellt rättsskydd 1999 p.277-278
Samling af Afgørelser: 1997 side I-03843
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 17. september 1996
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Spm. om centrale sager fra EF-Domstolen om begrænsninger af markedsføring med hensyn til børn og unge, til udenrigsministeren
Alm. del (072) – spørgsmål 151 af 19. august 2008
Sidst opdateret: 06-04-2009 - Tomas Heron