NB Sagen hænger sammen med 6 andre sager, hvor der er faldet dom; C-284/05, C-294/05, C-372/05, C-387/05, C-409/05, C-239/06
Traktatbrud – indførsel af forsvarsmateriel og materiel til blandet brug – suspension af told – egne indtægter – artikel 296 EF – national sikkerhed – fortrolighedspligt – princippet om den berettigede forventning – forordning nr. 150/2003
Domstolen fastslår at Finland, Sverige, Tyskland, Italien, Grækenland og Danmark har tilsidesat fællesskabsretten, idet de ikke har indbetalt skyldig told ved indførsel af krigsmateriel og materiel til både civilt og militært brug.
Forpligtelsen, som følger af den økonomiske solidaritet med hensyn til Fællesskabets budget, og loyalitetsforpligtelsen over for Kommissionen, pålægger medlemsstaterne at opkræve og betale denne told.
Domstolen bemærker, at der ikke var nogen bestemmelse i EF-toldlovgivningen, der for perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 fastsatte en særlig toldfritagelse for indførsel af denne type goder. Toldsuspensionen fra den 1. januar 2003 bekræfter derimod, at fællesskabslovgiver har taget udgangspunkt i, at der før denne dato bestod en forpligtelse til at betale nævnte told.
Domstolen fastslår, at selv om det ganske vist tilkommer medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opretholde deres indre og ydre sikkerhed, betyder dette dog ikke, at sådanne foranstaltninger falder helt uden for fællesskabsrettens anvendelsesområde. Fællesskabsretten fastsætter kun udtrykkelige undtagelser vedrørende situationer, der kan true den offentlige sikkerhed, og som angår usædvanlige, klart afgrænsede tilfælde, og disse undtagelser skal fortolkes strengt.
Domstolen udelukker også, at en medlemsstat kan påberåbe sig, at militært materiel fordyres som følge af anvendelsen af told. Medlemsstaten kan tværtimod ikke unddrage sig de forpligtelser, der påhviler den som følge af den økonomiske solidaritet med hensyn til Fællesskabets budget.
Retsgrundlag: Forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89, Forordning (EF, Euratom) 1150/2000
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Kendelse af 5. maj 2006 (Interventioner af GR, P og SF)
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 10. februar 2009
Dom af 15. december 2009
Folketingets dokumenter:
Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 11. december 2009
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-09
Alm. del (09) – bilag 166 af 4. januar 2010
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Aktstykke vedr. Forsvarsministeriets anmodning til Finansudvalget om tilslutning til at deponere 73,5 mio. kr. ved Kommissionen
Alm. del (09) – bilag 143 af 10. december 2009
Sidst opdateret: 13-01-2010 - Tomas Heron