Arbeitsgericht Hamburg har forelagt 4 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen i en sag, hvor gyldigheden af en kollektiv overenskomst prøves. Efter overenskomsten ophører arbejdsforholdet, når de ansatte fylder 65 år. Den forelæggende ret ønsker EU-Domstolens vurdering af, om der er tilstrækkelige grunde til at kunne begrunde en aldersgrænse på 65 år i den foreliggende kollektive overenskomst.
Spørgsmålene handler om, hvorvidt en sådan bestemmelse i en overenskomst er forenelig med forbuddet mod forskelsbehandling pga. alder i direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).
I det første spørgsmål spørges der, om kollektivretlige bestemmelser, der forskelsbehandler efter alder, er forenelige med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i ovennævnte direktiv, når den tyske ligebehandlingslov (Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz) ikke udtrykkelig tillader dette.
I det 2., 3., og 4. spørgsmål spørges der, om en national bestemmelse, der tillader staten, parterne i en kollektiv overenskomst og parterne i en enkel arbejdskontrakt at fastsætte, at arbejdsforhold automatisk ophører, når en bestemt alder er nået, er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling pga alder i art. 1 og art. 2, stk. 1 i direktivet, hvis der i medlemsstaten i årtier altid har været anvendt tilsvarende bestemmelser på næsten alle arbejdstageres arbejdsforhold, uanset hvordan den på-gældende stats økonomiske, sociale og demografiske situation og den konkrete arbejdssituation på arbejdsmarkedet var.
Sagens betydning for Danmark:
Beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1 giver medlemsstaterne adgang til at bestemme, at ulige behandling pga. alder ikke udgør en forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimelig begrundet i et legitimt formål indenfor rammerne af national ret bl.a. legitime beskæftigelses., arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske mål og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige for at opfylde målet.
Dommen kort:
1) Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78 af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse som § 10, nr. 5), i den almindelige ligebehandlingslov (Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz), hvorefter bestemmelser om automatisk ophør af ansættelseskontrakterne som følge af den omstændighed, at arbejdstageren har nået pensionsalderen, anses for gyldige, for så vidt som den pågældende bestemmelse er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Gennemførelsen af denne lovbestemmelse i form af en kollektiv overenskomst er ikke i sig selv undtaget fra enhver retslig kontrol, men skal i overensstemmelse med kravene i det nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, også selv forfølge et sådant legitimt mål på en hensigtsmæssig og nødvendig måde.
2) Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en foranstaltning som den bestemmelse om automatisk ophør af ansættelseskontrakterne for arbejdstagere, der har nået pensionsalderen på 65 år, der er fastsat i § 19, nr. 8), i den kollektive overenskomst, der finder almindelig anvendelse på arbejdstagere inden for bygningsrengøring (Allgemeingültiger Rahmentarifvertrag für die gewerblichen Beschäftigten in der Gebäudereinigung).
3) Artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat erklærer, at en kollektiv overenskomst som den i hovedsagen omhandlede finder almindelig anvendelse, forudsat at den ikke berøver de arbejdstagere, der er omfattet af overenskomsten, den beskyttelse, som de er blevet tildelt ved disse bestemmelser mod forskelsbehandling på grund af alder.
Forelæggende Ret: Arbeitsgericht Hamburg
Retsgrundlag: Direktiv 2000/78/EF (Beskæftigelsesdirektivet)
Referencer:
Nina Holst-Christensen og Freja Sine Thorsboe (2010). EF-Domstolens seneste domme. EU-ret og Menneskeret, 5/2010, s. 329-33.
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 2. februar 2009
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 28. april 2010
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
C-45/09, Gisela Rosenbladt mod Oellerking Gebäudereinigungsgesellschaft mbH
Alm. del (09) – bilag 245 af 11. februar 2010
Sidst opdateret: 19-10-2010 - Tomas Heron