Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterSager ved DomstolenSager Anlæggelsesår2011 › C-329/11 Achughbabian ...

Dokumenter


C-329/11 Achughbabian (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

NB Dom afsagt den 6. december 2011 - se nedenfor


Cour d´appel de Paris har forelagt EU-domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet).

Spørgsmålet vedrører foreneligheden med principperne i udsendelsesdirektivet af en national lovgivning, der foreskriver pålæggelse af fængselsstraf for en tredjelandsstatsborger, alene fordi han/hun er indrejst eller opholder sig ulovligt på det nationale område.

Sagsøger i sagen er en armensk statsborger, der blev tilbageholdt i juni 2011 og frihedsberøvet som følge af ulovligt ophold på grundlag af fransk udlændingelovgivning.

Det centrale spørgsmål i sagen er, om udsendelsesdirektivet – i lyset af sine principper og anvendelsesområde – er til hinder for en national lovgivning om strafferetlige sanktioner for ulovligt ophold.

Den danske Regerings retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret
Sagen anses for væsentlig, da den vedrører spørgsmålet om medlemsstaternes kompetence til at vedtage strafferetlige sanktioner på området for ulovlig indvandring. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, at en udlænding, som opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det er regeringens opfattelse, at medlemsstaterne har kompetence til at vedtage nationale strafferegler, som gør det muligt at straffe udlændinge, der opholder sig ulovligt i den pågældende medlemsstat. Regeringen finder, at en anvendelse af proportionale strafferetlige sanktioner er i overensstemmelse med udsendelsesdirektivets principper og anvendelsesområde, idet disse blandt andet har præventiv virkning og dermed understøtter en effektiv tilbagesendelsespolitik. Udsendelsesdirektivet vedrører en udbygning af Schengen-reglerne, som Danmark er folkeretligt bundet af.

Forelæggende Ret: Cour d'appel de Paris

Retsgrundlag: Direktiv 2008/115/EF

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 29. juni 2011

Generaladvokatens forslag til afgørelse af -

Dom af 6. december 2011


Folketingets dokumenter:

Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 2. marts 2012

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om afgivelse af indlæg i sag C-329/11, Achughbabian
Alm. del (11) – bilag 55 af 24. oktober 2011


Sidst opdateret: 02-03-2012  - Tomas Heron