Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenterEuropaudvalgets dokumenterBilag - arkivEuropaudvalgets bilagFind et bilag efter bilagsnummer [2001-2002 2. samling] › Beskyttelse af lydopta...

Dokumenter


Beskyttelse af lydoptagelser

Beskyttelse af lydoptagelser

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1129)
kulturministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

23. september 2002

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kulturministeriets notat vedrørende orientering om traktatkrænkelsesprocedure vedrørende optagelseskriteriet i ophavsretslovens bestemmelser om beskyttelse af lydoptagelser m.v.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT 20. september 2002

 

 

Til Folketingets Europaudvalg

Orientering om traktatkrænkelsesprocedure vedrørende optagelseskriteriet i ophavsretslovens bestemmelser om beskyttelse af lydoptagelser m.v.

I et notat af 4. april 2002 blev Europaudvalget orienteret om den traktatkrænkelsesprocedure, som Europa-Kommissionen havde indledt mod Danmark angående tilknytningskriterierne i den danske ophavsretslov.

Baggrunden for traktatkrænkelsessagen er, at der i ophavsretsloven anvendes et optagelseskriterium som kriterium for, hvilke lydoptagelser, billedoptagelser m.v., der skal nyde beskyttelse efter den danske lov. Det betyder, at kun optagelser, der er er optaget inden for EØS-området nyder beskyttelse mod spredning af eksemplarer ved salg og lign.

I en begrundet udtalelse af 20. december 2001 anførte Kommissionen, at de danske regler ikke er i overensstemmelse med art. 9 i direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder ("udlejningsdirektivet"), idet ophavsretsloven ikke giver rettighedshaveren en eneret til eksemplarspredning, hvis optagelsen af eksempelvis en plade eller en film, er sket uden for EØS. Konsekvensen af dette er, at fx lyd- og billedoptagelser, som er optaget uden for EØS-området, vil kunne parallelimporteres og videresælges i Danmark uden samtykke fra rettighedshaveren.

Den danske regering meddelte den 25. februar 2002, at regeringen var indstillet på i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet ("infosoc-direktivet") at fremlægge forslag til en ændring af ophavsretsloven, hvorefter optagelseskriteriet ophæves for så vidt angår retten til spredning af lydoptagelser. Det bet yder, at enhver lydoptagelse, uanset hvor den er foretaget, eller hvem den er foretaget af, vil nyde beskyttelse mod uautoriseret viderespredning i Danmark, medmindre optagelsen første gang er bragt på markedet inden for Fællesskabet med ophavsmandens samtykke.

Kommissionen har efterfølgende i en skrivelse af 4. april 2002 anmodet de danske myndighed om at uddybe sit svar af 25. februar 2002.

På den baggrund er Kommissionen nu blevet underrettet om, at den danske regering vil være indstillet på at fremlægge forslag til en ændring af ophavsretsloven, der indebærer, at der skal gælde regional konsumption for så vidt angår udøvende kunstnere, fremstillere af lyd- og billedoptagelser samt radiofonier, uanset hvor optagelsen har fundet sted.

Forslaget indebærer, at der gives en generel beskyttelse for alle fremførelser, optagelser og udsendelser, når det gælder eneretten til spredning af eksemplarer, uanset at tilknytningskriterierne ikke er opfyldt. Endvidere præciseres det, at reglen om EØS-konsumption skal gælde i relation til alle de nævnte grupper af rettighedshavere, ligesom det i kraft af infosoc-direktivet kommer til at gælde for værker.

Forslaget indebærer eksempelvis, at indehaveren af producentrettighederne til en musik-cd, der er optaget i USA, vil kunne forhindre parallelimport til Danmark, såfremt cd’en første gang er bragt på markedet i et ikke-EØS-land.