Rådsmøde (miljøministre) 9/12-02 - pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 514)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde MILJØ nr. 2473 den 9. december 2002 15101/02 (Presse 379)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 6.december 2002. Dansk delegationsleder: Miljøminister Hans Christian Schmidt og Statssekretær Leo Larsen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

EKSPORT OG IMPORT AF FARLIGE KEMIKALIER; Orientering ved formandskabet om forventet vedtagelse af forordning til erstatning af 2455/92 (FO) *

HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER; Politisk enighed om forslag til direktiv (FO) *

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO'ER); Politisk enighed om forslag til forordning og ændring af visse aspekter af 2001/18/EF (FO) *

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER - Rådets konklusioner, Se tekst *

KEMIKALIEPOLITIK - Rådets konklusioner; se tekst *

EN NY KEMIKALIEPOLITIK; Offentlig debat om lovgivningspakke til gennemførelse om Kommissionens hvidbog på baggrund af dokument udarbejdet af formandskabet *

FOREST FOCUS; Status over arbejde med forordning om overvågning af fællesskabets skove *

MILJØANSVAR; Situationsrapport om arbejde med forslag til direktiv om forbyggelse og afhjælpning af miljøskader *

HAVMILJØET *

– Miljøkatastrofen som følge af olietankskibet Prestige's forlis - Rådets konklusioner; se tekst *

– "Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet"; fremlæggelse af meddelelse ved Kommissionen *

– Konference om havmiljøet; Orientering fra formandskabet *

KVALITETEN AF BADEVAND; fremlæggelse ved Kommissionen om forslag til direktiv om overvågning og klassificering *

NUKLEAR SIKKERHED OG RADIOAKTIVT AFFALD; forlæggelse af meddelelse ved Kommissionen *

EVENTUELT; *

– CITES - tolvte partskonference; Orientering fra formandskabet om konferencen (15177/02) *

– Natura 2000; Erklæring fra den portugiske delegation (15189/02) *

– Genetisk modificeret udsæd i ikke-transgenetisk udsæd; Erklæring fra den belgiske delegation (15102/1/02 REV 1) *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

MILJØ

Grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf; Vedtagelse af fælles afgørelse om fællesskabets deltagelse i COP6 *

Farlige stoffer - pentabromdiphenylether *; Vedtagelse af direktiv om ændring af 76/769/EØF (3664/02 og 14230/02 ADD 1) *

Offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet; Beslutning om indkaldelse til forligsudvalgsmøde om direktiv *

Kvaliteten af benzin og dieselolie; Beslutning om indkaldelse til forligsudvalgsmøde om direktiv. *

Klimaændringer; Rådets konklusioner se tekst *

TRANSPORT

Luftfartssikkerhed; vedtagelse af forording (3660/02 og 14512/02 ADD 1 REV 1)… *

til forligsudvalgsmøde om direktiv *

STATISTISKE OPLYSNINGER

Statistiske regionale enheder * Vedtagelse af fælles holdning til udkast til forordning (14052/02 og 13077/02 ADD 1).. *

FISKERI

Fiskeriaftale mellem EØF og São Tomé og Príncipe Afgørelse om indgåelse af aftale (11465/02) *

Fiskeriaftale mellem EØF og Angola; Afgørelse om ingåelse af aftale (13267/02). ……….……*

HREF="#_Toc27890020">*

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj); Vedtagelse af direktiv om minimumsforskrifter. Erstatning af direktiv 86/188/EØF *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Miljø ministerrådsmøde den 17. oktober 2002:

Rådsmøde 2462 d.14. november 2002 (alm. del – bilag 460)

Affaldsstatistik; vedtagelse af forordning

Rådsmøde 2463 d.15. november 2002 (alm. del – bilag 461)

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af indledende opfølgning i andre rådssammensætninger- Konklusioner (14195/02)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 6. december 2002 udg. 7:

Ingen

Bruxelles, den 21. januar 2003

Med venlig hilsen

Michala Jessen

15101/02 (Presse 379)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2473. samling i Rådet - MILJØ - den 9. december 2002 i Bruxelles

Formand:

Hans Christian SCHMIDT Kongeriget Danmarks miljøminister

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EKSPORT OG IMPORT AF FARLIGE KEMIKALIER *

HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER *

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO'ER) *

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER - Rådets konklusioner *

KEMIKALIEPOLITIK - Rådets konklusioner *

EN NY KEMIKALIEPOLITIK *

FOREST FOCUS *

MILJØANSVAR *

HAVMILJØET *

– Miljøkatastrofen som følge af olietankskibet Prestige's forlis - Rådets konklusioner *

– "Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet" *

– Konference om havmiljøet *

KVALITETEN AF BADEVAND *

NUKLEAR SIKKERHED OG RADIOAKTIVT AFFALD *

EVENTUELT *

– CITES - tolvte partskonference *

– Natura 2000 *

– Genetisk modificeret udsæd i ikke-transgenetisk udsæd *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf *

Farlige stoffer - pentabromdiphenylether * *

Offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet *

Kvaliteten af benzin og dieselolie *

Klimaændringer *

TRANSPORT

Luftfartssikkerhed *

STATISTISKE OPLYSNINGER

Statistiske regionale enheder * *

FISKERI

Fiskeriaftale mellem EØF og São Tomé og Príncipe *

Fiskeriaftale mellem EØF og Angola *

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Jef TAVERNIER	Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø
Michel FORET	Minister for fysisk planlægning og byplanlægning samt miljø (regionen Vallonien)
Olivier DELEUZE	Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling under ministeren for mobilitet og transport
Danmark:
Hans Christian SCHMIDT	Miljøminister
Leo LARSEN	Statssekretær i miljøministeriet
Tyskland:
Jürgen TRITTIN	Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed
Rainer BAAKE	Statssekretær, Forbundsministeriet for Miljø, Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed
Grækenland:
Vasso PAPANDREOU	Minister for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder
Spanien:
Jaume MATAS I PALOU	Miljøminister
Pascual FERNÁNDEZ MARTÍNEZ	Statssekretær for vand og kyster
Frankrig:
Roselyne BACHELOT-NARQUIN	Minister for økologi og bæredygtig udvikling
Irland:
Martin CULLEN	Miljøminister og minister for lokalstyre
Italien:
Altero MATTEOLI	Miljøminister og minister for naturbevaring
Luxembourg:
Charles GOERENS	Minister for udviklingssamarbejde, humanitær bistand og forsvar samt miljøminister
Eugène BERGER	Statssekretær for miljø
Nederlandene:
Pieter VAN GEEL	Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og miljøpolitik (miljø og bæredygtighed)
Østrig:
Wilhelm MOLTERER	Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning
Portugal:
Isaltino MORAIS	Minister for byområder, fysisk planlægning og miljø
José Eduardo MARTINS	Statssekretær for miljø
Finland:
Jouni BACKMAN	Miljøminister
Sverige:
Lena SOMMESTAD	Minister, Miljøministeriet
Det Forenede Kongerige:
Margaret BECKETT	Minister for miljø, fødevarer og landdistriktspørgsmål
Michael MEACHER	Vicemiljøminister
* * *
Kommissionen:
Margot WALLSTRÖM	Medlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EKSPORT OG IMPORT AF FARLIGE KEMIKALIER

Formandskabet orienterede Rådet om den forventede snarlige vedtagelse ved førstebehandlingen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier. Vedtagelsen forventes at ske snarest muligt, når den igangværende endelige juridiske og sproglige udformning af teksten er færdig.

Forordningen skal træde i stedet for forordning (EØF) nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier. Endvidere fastsætter den strengere krav på visse områder (f.eks. anvendelse af eksportanmeldelsen på en bredere vifte af kemikalier; mulighed for et eksportforbud mod visse kemikalier, der er forbudt i Fællesskabet; krav om passende mærkning af alle farlige kemikalier ved eksport). Den forventes at åbne mulighed for gennemførelse af Rotterdam-konventionen på fællesskabsplan.

I denne sammenhæng orienterede formandskabet tillige Rådet om den forventede snarlige vedtagelse af en afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC-procedure) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel.

Formålet med afgørelsen er at give Fællesskabet mulighed for at blive part i Rotterdam-konventionen. Konventionen skal ratificeres af 50 kontraherende parter, før den træder i kraft. Samtlige medlemsstater (bortset fra Irland) og Fællesskabet har underskrevet konventionen. Konventionen indeholder bestemmelser om bl.a. obligatorisk udveksling af oplysninger om nationale forbud eller strenge restriktioner vedrørende kemikalier, der falder ind under dens anvendelsesområde, en særlig eksportanmeldelsesprocedure samt et krav om forudgående informeret samtykke fra den importerende part i forbindelse med eksport af visse kemikalier.

Det forventes, at både forordningen og afgørelsen vedtages formelt inden årets udgang.

HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER

Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Når Rådet på en kommende samling har vedtaget sin fælles holdning formelt, vil den blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Forslaget tager sigte på at indføre et miljøbeskyttelsesinstrument for at reducere drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv måde, således at Fællesskabet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen.

Samtidig med at der med forordningen søges opnået en samlet reduktion i drivhusgasemissionerne, skal den også sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og undgå konkurrenceforvridninger, der kunne opstå, hvis der indførtes særskilte nationale handelsordninger. Første fase af den foreslåede ordning dækker perioden mellem 2005 og 2007. Den ligger før Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode fra 2008 til 2012, der svarer til ordningens anden fase.

Ifølge den politiske enighed i Rådet skal medlemsstaterne:

· have mulighed for at anmode Kommissionen om midlertidig undtagelse for visse anlæg og aktiviteter indtil den 31. december 2007 og

· have mulighed for ensidig medtagelse af visse aktiviteter og gasser fra 2008.

Ifølge den politiske enighed skal der også være mulighed for:

· gratis tildeling af kvoter i første fase og mindst 90% gratis tildeling i anden fase, således at de medlemsstater, der ønsker det, kan gøre brug af tildeling ved auktion.

· "oprettelse af puljer af anlæg": Medlemsstaterne kan tillade driftsledere af anlæg med samme aktivitet frivilligt at oprette en pulje og udnævne en puljeforvalter, som er ansvarlig for at forvalte kvoterne på deres vegne

· at pålægge driftsledere sanktioner på 40 EUR i første fase og 100 EUR i anden fase for hver ton kuldioxid (CO₂), der udledes, og som ikke er dækket af tilstrækkelige kvoter.

Blandt den foreslåede handelsordnings øvrige kendetegn kan nævnes:

· dens bindende karakter

· den obligatoriske liste over de aktivitetssektorer, der skal være omfattet (f.eks. energirelaterede aktiviteter, produktion og forarbejdning af ferrometaller, mineralindustri, industrianlæg til fremstilling af papirmasse, papir og pap)

· centreringen i første omgang om CO₂ alene

· vægten på harmoniserede regler for tildeling af emissionskvoter og passende overvågning, rapportering og verifikation af emissioner.

Handelsordningen vil give medlemsstaterne mulighed for at udstede drivhusgasemissionstilladelser til driftsledere inden for de relevante aktivitetssektorer. Med disse tilladelser følger en forpligtelse til at besidde "emissionskvoter" svarende til de pågældende driftslederes faktiske drivhusgasemissioner.

Medlemsstaterne bliver ansvarlige for tildelingen af kvoterne, og kvoterne kan handles mellem selskaber, hvis de ønsker det. Emissionshandel giver de enkelte selskaber mulighed for at udlede mere end planlagt efter første tildeling, forudsat at de kan finde et andet selskab, der har udledt mindre end tilladt, og som er villig til at sælge sine "reservekvoter". Hvis selskaberne udleder mere, end de har tilladelse til, vil de blive pålagt sanktioner.

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO'ER)

Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er og af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er. Den luxembourgske, nederlandske, britiske og danske delegation kunne ikke tilslutte sig denne enighed. Når Rådet på en kommende samling har vedtaget sin fælles holdning formelt, vil den blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Forordningen ændrer visse aspekter i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af GMO'er. Den tager sigte på at fastsætte rammebestemmelser for sporbarhed af produkter, der består af eller indeholder GMO'er, og af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er med det formål at fremme nøjagtig mærkning og overvåge indvirkningen på miljøet og eventuelt på menneskers sundhed. Forordningen tager også sigte på at fremme gennemførelse af relevante risikostyringsforanstatlninger, herunder om nødvendigt tilbagetrækning af produkter fra markedet.

Ifølge den politiske enighed i Rådet skal der gælde følgende:

· sporbarhed af blandinger af GMO'er, der udgør eller indgår i et produkt, der skal anvendes direkte som fødevare, foder eller til forarbejdning:

virksomhederne kan erstatte de skriftlige oplysninger med en erklæring om anvendelsen sammen med en liste over entydige identifikatorer for samtlige de GMO'er, der er indgået i blandingen

· en særlig revisionsklausul: senest to år efter den foreslåede forordnings ikrafttræden sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af forordningen, navnlig vedrørende sporbarheden af blandinger, og fremsætter om nødvendigt et forslag

· undtagelser fra sporbarheds- og mærkningskrav:

den foreslåede forordnings bestemmelser gælder ikke for utilsigtede eller teknisk uundgåelige spor af tilladte GMO'er i produkter bestemt til forarbejdning til non-food/feed-formål, hvor andelen ikke overstiger 0,9%.

Det foreslåede sporbarhedssystem indeholder følgende generelle elementer:

· Kommissionen indfører et system til at identificere GMO'er ved tildeling af en "entydig identifikator" (f.eks. en numerisk eller alfanumerisk kode); denne "entydige identifikator" vil gøre det muligt at indhente oplysninger om de enkelte GMO'ers egenskaber, kendetegn og transformationsprocesser

· systemer og procedurer til at fastslå, fra og til hvilke virksomheder produkter leveres

· virksomhederne skal videregive oplysninger vedrørende et specifikt produkts identitet

· virksomhederne skal opbevare oplysninger i et tidsrum på fem år

· en samordnet tilgang til tilsyn og kontrol.

Efter den politiske enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2002 vedrørende et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, vil følgende tærskelværdier også finde anvendelse i forbindelse med denne forordning:

· en tærskelværdi på 0,5% for utilsigtede spor af GMO'er, der ikke er tilladt, men som er blevet vurderet til at være risikofri

· en tærskelværdi på 0,9% for så vidt angår anvendelse af mærkningsregler; under denne værdi kan produkter undtages fra mærkningskravene.

Den tekst, der blev vedtaget på samlingen i Rådet (miljø), omfatter den samlede produktionskæde og de forretningstransaktioner, der finder sted mellem de forskellige virksomheder med hensyn til sporbarhed og mærkning af GMO'er. Det kompromis, der blev opnået på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) for nylig om et parallelt forslag til en forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, vedrører hovedsagelig produkter, der leveres som sådan til den endelige forbruger.

BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF PESTICIDER - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner som svar på Kommissionens meddelelse "Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" (forelagt i juli 2002) med henblik på at give Kommissionen retningslinjer på dette områder og udstikke den nødvendige kurs:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. Minder om, at det i afgørelse nr. 1600/2002/EF om fastlæggelse af Fællesskabet sjette miljøhandlingsprogram fastslås, at begrænsning af pesticiders virkninger på sundhed og miljø og mere generelt opnåelse af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider samt en betydelig samlet nedsættelse af risici og af pesticidanvendelsen, der dog skal være forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse, bør være en af målsætningerne og et af de prioriterede indsatsområder for foranstaltninger vedrørende miljø, sundhed og livskvalitet.

2. Minder om, at afgørelse nr. 1600/2002/EF ligeledes fastlægger udviklingen af en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider, der omfatter:

• minimering af farerne og risiciene for sundhed og miljø i forbindelse med anvendelsen af pesticider;

• bedre kontrol med anvendelse og distribution af pesticider;

• nedbringelse af niveauerne for skadelige aktive stoffer, bl.a. ved at erstatte de farligste med sikrere alternativer, herunder ikke-kemiske;

• tilskyndelse til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge forbrugernes bevidsthed, fremme af brugen af kodekser for god praksis og fremme af overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter;

• et gennemsigtigt system for rapportering og overvågning af fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder udvikling af passende indikatorer.

3. Minder om Rådets konklusioner vedrørende Kommissionens rapport "Evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler", der blev forelagt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler af 12. december 2001 vedrørende mulige ændringer af direktiv 91/414/EØF samt Rådets konklusioner vedrørende Kommissionens hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik af 7. juni 2001.

4. Minder om konklusionerne vedrørende implementeringsplanen fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, der indeholder foranstaltninger til fremme af programmer med henblik på en miljørigtig og effektiv anvendelse af metoder til forbedring af jordens frugtbarhed og skadedyrsbekæmpelse i landbruget samt foranstaltninger til styrkelse og forbedring af koordineringen af eksisterende initiativer med henblik på at styrke bæredygtig landbrugsproduktion og fødevaresikkerheden og tilsagnet om, at kemikalier anvendes og produceres således, at signifikante negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet minimeres i 2020.

5. Tilkendegiver sin tilfredshed med Kommissionens meddelelse: "Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" og mener, at meddelelsen indeholder en række foranstaltninger, der vil bidrage til en bæredygtig anvendelse af pesticider i den fremtidige strategi.

6. Understreger betydningen af denne strategi for gennemførelsen af bæredygtigt landbrug og den fælles landbrugspolitiks betydning for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider.

7. Noterer sig, at temastrategien bør supplere de eksisterende regler, navnlig direktiv 91/414/EØF, ved at fokusere på anvendelsesfasen for plantebeskyttelsesmidler, og opfordrer til en sammenhængende fremgangsmåde ved udviklingen af denne strategi og revisionen af direktivet med henblik på at bidrage til bæredygtig anvendelse af pesticider.

8. Opfordrer Kommissionen til at forelægge temastrategien i begyndelsen af 2004 under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og til i den forbindelse at:

• tage i betragtning, at der skal udarbejdes nationale planer med henblik på at virkeliggøre målsætningerne vedrørende pesticider i artikel 7, stk. 1, i sjette miljøhandlingsplan i alle medlemsstater, og at de skal omfatte en lang række nationale foranstaltninger, der kan anvendes, så som kvantificerbare målsætninger, foranstaltninger for at gennemføre disse målsætninger som f.eks. information, rådgivning og efteruddannelse, samt procedurer til regelmæssig opfølgning og vurdering af fremskridtene hen imod målsætningerne. De foranstaltninger, der er omfattet af forskellige nationale planer, bør tage hensyn til de allerede eksisterende reduktionsprogrammer og de gældende forhold for landbrugsproduktionen og miljøets tilstand i regionerne og medlemsstaterne

• udstikke retningslinjer for nøgleforanstaltninger i nationale planer

• lade et forslag om EU-rammer for udviklingen af integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM) og integreret afgrødestyring (ICM) indgå som et af de værktøjer, der kan anvendes i nationale planer for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider. Rammerne skal give mulighed for at udvikle EU-retningslinjer, herunder en definition af væsentlige krav til IPM/ICM, og de skal tage hensyn til regionale og lokale forhold samt internationale aftaler

• tilskynde til endnu mere begrænset pesticidanvendelse eller til pesticidfri afgrødedyrkning, navnlig ved at lægge vægt på økologisk landbrug

• tage hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne, når den foreslår retningslinjer for efteruddannelse, uddannelse, og rådgivning af brugere, der skal anvendes i nationale planer

• udvælge foranstaltninger, der skal træffes på fællesskabsplan, og foranstaltninger, der kan træffes på nationalt plan

• overveje hensigtsmæssigheden af at opstille krav for plantebeskyttelsesudstyr og vedligeholdelse af udstyret

• overveje potentialet for økonomiske instrumenter på alle relevante niveauer som et af midlerne til at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider

• foretage en vurdering af virkningerne af de EF-foranstaltninger, der foreslås i temastrategien

• undersøge, hvordan de forskellige aktører, bl.a. producenter, distributører, brugere og forbrugere, kan bidrage til at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider

• understrege, at temastrategien i forbindelse med behandling af gmo'er skal tage hensyn til direktiv 2001/18

• udvikle passende indikatorer for at måle fremskridtene med nationale risikobegrænsningsplaner. Sådanne indikatorer skal tage hensyn til det arbejde, som medlemsstaterne og OECD har udført. Indikatorerne kan også tage hensyn til den særlige risiko ved plantebeskyttelsesmidler og nationale risikobegrænsningsforanstaltninger og derfor udvikle et system, der sikrer sammenlignelige statistikker på pesticidområdet

• opstille hensigtsmæssige tidshorisonter for gennemførelsen af relevante foranstaltninger

• tage hensyn til situationen for så vidt angår brugen af pesticider i tredjelandene og sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne politikker og relevante internationale aftaler.

KEMIKALIEPOLITIK - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner som forberedelse af 22. samling i De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) Styrelsesråd, der skal finde sted i februar 2003:

"Rådet

1. BEKRÆFTER sine konklusioner af 7. juni 2001 om EU's kemikaliepolitik og OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at fremsætte de vigtigste forslag til et enkelt, klart og gennemsigtigt regelsæt for gennemførelsen af kemikaliestrategien i EU. OPFORDRER desuden Kommissionen til at afslutte sin analyse af det globalt harmoniserede system (GHS) til klassificering og mærkning af kemikalier og derefter fremsætte relevante forslag til, hvordan systemet kan indføres i EU's nye kemikalielovgivning.

2. UNDERSTREGER, at Den Europæiske Union prioriterer en sikker kemikalieforvaltning højt, som det fremgår af andre EU-programmer og politikker såsom 6. miljøhandlingsprogram, og at Den Europæiske Union er rede til at videreudvikle den internationale dagsorden vedrørende kemikalier ved at støtte den fortsatte indsats, navnlig fra UNEP's side, i nært samarbejde med Det Internationale Forum for Kemisk Sikkerhed.

3. KONSTATERER MED TILFREDSHED, at topmødet i Johannesburg i kapitlet om bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug vedtog klare mål for kemiske produkter, og at kemikaliepolitikken er en integrerende del af implementeringsplanen fra Johannesburg.

4. KONSTATERER MED TILFREDSHED, at kemikalier vil blive behandlet på den 22. samling i UNEP's Styrelsesråd i februar 2003, og fremhæver betydningen af at udarbejde en detaljeret EU-holdning i god tid inden samlingen.

5. HILSER UNEP's rapport, som er udarbejdet af Gruppen vedrørende en Samlet Kviksølvvurdering, velkommen og ANERKENDER dens konklusion, nemlig at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at udledning af kviksølv i miljøet medfører betydelig samlet skade på menneskers sundhed og/eller miljøet.

6. HILSER Europa-Kommissionens beretning om kviksølv fra chloralkaliindustrien, KOM(2002) 489 endelig, velkommen og ANERKENDER bl.a. dens konklusion, nemlig at en sammenhængende og bæredygtig strategi ikke blot bør løse problemet med kviksølv fra chloralkaliindustrien, men helst også skal rumme krav til den primære kviksølvproduktion i Europa.

7. ER, som EU's samlede holdning til kemikaliespørgsmål på samlingen i UNEP's Styrelsesråd i februar 2003, ENIGT OM,

– at Johannesburg-forpligtelserne vedrørende kemikalier opfordrer til aktiv opfølgning, herunder indarbejdelse i UNEP's igangværende aktiviteter såsom strategien for international forvaltning af kemikalier, af målsætningen om, at kemikalier skal anvendes og produceres således, at signifikante negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet som følge af anvendelsen og produktionen af kemikalier minimeres inden 2020, og at der bør fastlægges procedurer i UNEP's regi for regelmæssig status over forpligtelserne;

– at der inden 2005 skal være udviklet en strategi for international forvaltning af kemikalier, som skal fremme og støtte konkrete internationale bestræbelser og initiativer vedrørende kemikalier for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet;

– at såvel konklusionerne i beretningen om kviksølv fra chloralkaliindustrien som UNEP's samlede kviksølvvurdering giver grundlag for en indsats, der specielt retter sig mod kviksølv og kviksølvforbindelser; og

– at medlemsstaterne støtter og aktivt arbejder for konkrete internationale initiativer rettet mod kviksølv og kviksølvforbindelser, f.eks. et juridisk bindende instrument eller andre egnede instrumenter, og at der skal indledes en samlet vurdering af andre tungmetaller såsom bly og cadmium.

8. OPFORDRER Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi i 2004, bl.a. på grundlag af beretningen til Rådet (KOM(2002) 489 endelig), med foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod udledning af kviksølv på grundlag af en livscyklus, der omfatter både produktion, anvendelse, affaldsbehandling og emissioner."

EN NY KEMIKALIEPOLITIK

Offentlig debat

Rådet holdt en offentlig debat om lovgivningspakken til gennemførelse af Kommissionens hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik på EU-plan. Debatten fandt sted på grundlag af et dokument udarbejdet af formandskabet som forberedelse til de indgående drøftelser og forhandlinger, som Rådet forventes at skulle have om dette spørgsmål i løbet af 2003:

Dokumentet koncentrerede debatten om følgende nøglespørgsmål:

· anvendelsesområdet for den nye godkendelsesordning (hvilke stoffer bør være omfattet?)

· sanktioner (hvordan skal man anvende princippet om "ingen data – ingen markedsføring"?)

· kemiske stoffer i varer, der importeres til eller produceres i EU (hvilke forbrugsvarer skal være omfattet af forordningen, f.eks. legetøj, tekstilvarer, elektronik?)

· forholdene for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og downstream-brugere.

Efter debatten konkluderede formanden, at der var enighed blandt delegationerne om sagens store betydning og om, at de fire spørgsmål, der var omtalt i dokumentet, var meget vigtige. Endvidere konkluderede han, at kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR) og persistente organiske miljøgifte (POP), som f.eks. persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer (PBT) og meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer (VPVB) bør overvejes i forbindelse med kommende forslag med særlig vægt på hormonforstyrrende stoffer.

Delegationerne var enige om princippet om, at de kemikalier, der frembyder størst fare, skal erstattes med sikrere alternative stoffer, og at mangel på fyldestgørende data til registrering skal medføre forbud mod at markedsføre de pågældende stoffer. Der var også bred støtte til, at der skal gives specifik vejledning til SMV'er, så de kan medvirke til gennemførelsen af fremtidige bestemmelser.

Formanden udtrykte tilfredshed med den meget konstruktive debat og med, at Kommissionen agter at fremsætte sine forslag i begyndelsen af 2003. Rådet noterede sig endvidere formandskabets konklusioner, hvori det understregede sagens store betydning og meget hastende karakter.

Kommissionens hvidbog blev fremlagt i februar 2001 og er blevet drøftet i Rådet ved flere lejligheder. Den har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden og miljøet, samtidig med at den fremmer den europæiske industris innovation og konkurrenceevne. Hvidbogen foreslår, at der indføres ét enkelt nyt harmoniseret system til registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer (REACH). Systemet skal forvaltes af medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikaliekontor (ECB). Industrien vil skulle indsende oplysninger og forsøgsstrategier til de nationale myndigheder.

FOREST FOCUS

Rådet noterede sig en statusrapport vedrørende det seneste arbejde med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet ("Forest Focus").

Formanden udtrykte tilfredshed med de meget betydelige fremskridt, der er gjort i denne sag. Han opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte sine bestræbelser på at nå til endelig enighed, helst ved førstebehandlingen, under det kommende græske formandskab i begyndelsen af 2003 i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse.

Formålet med forslaget er at indføre en ny fællesskabsordning, hvor skovøkosystemernes tilstand kan vurderes i en bredere sammenhæng. Ordningen bygger på og samler elementer fra to tidligere rådsforordninger for så vidt angår overvågning af virkningerne af luftforurening og af brande på skovøkosystemerne.

Den foreslåede ordning hviler på følgende fire søjler:

1. indførelse af et overvågningsprogram vedrørende virkningerne af luftforurening

2. indførelse af overvågning af skovbrande

3. løbende evaluering af overvågningseffektiviteten

4. indførelse af nye overvågningsaktiviteter rettet mod skovenes biodiversitet, jordbund, klimaændringer og kulstofbinding.

MILJØANSVAR

Rådet noterede sig en situationsrapport vedrørende det seneste arbejde med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

Formanden udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der er gjort i denne sag. Han opfordrede delegationerne til at bestræbe sig på at gøre betydelige fremskridt under det kommende græske formandskab, således at der eventuelt kan opnås politisk enighed i 2003.

Direktivet tager sigte på at opstille rammebestemmelser for forebyggelse eller afhjælpning af miljøskader. Der er en række utilsigtede omstændigheder, der kan føre til miljøskader (f.eks. olieforurening, brud på spildevandsdæmninger og kemisk udslip). I sådanne tilfælde er det nødvendigt at sørge for, at de beskadigede miljøværdier genoprettes. Det ville være en bedre løsning, hvis skaden overhovedet ikke indtræffer, og forebyggelse er derfor også en vigtig målsætning i denne forbindelse.

I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, gør forslaget virksomhederne økonomisk ansvarlige for de nødvendige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

HAVMILJØET

Miljøkatastrofen som følge af olietankskibet Prestige's forlis - Rådets konklusioner

Rådet noterede sig en erklæring fra den spanske delegation om ulykken i forbindelse med det utidssvarende enkeltskrogede olietankskib Prestige, der sank ud for Galiciens kyst den 19. november 2002. Den spanske delegation henledte Rådets opmærksomhed på de betydelige økonomiske og sociale omkostninger og miljøskader, der er påført regionen som følge af denne katastrofe.

Efter denne erklæring kom den portugisiske delegation med et indlæg om samme spørgsmål, hvori den understregede ulykkens alvorlige konsekvenser for Galicien og de nordlige kystområder i Portugal. Den understregede betydningen af en velkoordineret og effektiv reaktion fra EU's side på disse ulykker.

Den franske delegation sluttede sig til den bekymring, den spanske og den portugisiske delegation havde givet udtryk for, og opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle nye muligheder for at udveksle oplysninger på europæisk plan om spørgsmål vedrørende søfartssikkerhed og understregede nødvendigheden af, at EU indtager en meget fast holdning og fordømmer "miljøkriminalitet" af denne karakter.

Flere delegationer udtrykte deres solidaritet med de områder og befolkningsgrupper, der er ramt af denne katastrofe. Kommissionen gav udtryk for sin forfærdelse over de miljøskader, ulykken har forvoldt, og for sin vilje til at fremme forebyggende foranstaltninger inden for søfartssikkerhed.

Som led i drøftelserne vedtog Rådet følgende konklusioner, der også skal ses på baggrund af de konklusioner, der blev vedtaget på samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. UDTRYKKER stor bekymring over den række meget alvorlige ulykker i forbindelse med søtransport af farlige stoffer, der har fundet sted ud for de europæiske kyster i de seneste år, bl.a. olietankskibet Prestige's forlis ud for den galiciske kyststrækning (Spanien), og BEKLAGER de alvorlige økonomiske og sociale omkostninger og miljøskader, der følger af sådanne ulykker;

2. ERKENDER, at søtransport af visse stoffer, på trods af de foranstaltninger der er truffet de seneste år, stadig indebærer store risici for hav- og kystmiljøet samt for de befolkninger, der er afhængige af disse miljøer, og at det derfor er væsentligt, at der vedtages yderligere foranstaltninger for at nedsætte risiciene og mindske skaderne mest muligt samt genoprette dem, hvis en sådan ulykke har fundet sted;

3. ERINDRER om, at Den Europæiske Unions målsætning er at opnå et højt beskyttelsesniveau for miljøet, og især at beskyttelsen af naturlige levesteder og biodiversitet prioriteres højt; ERINDRER endvidere om målsætningen om at standse tabet af biodiversitet senest i år 2010, der blev fastlagt i den strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg;

4. ANMODER Kommissionen om straks i samarbejde med de berørte medlemsstater at oprette et eksperthold, der skal hjælpe med at koordinere medlemsstaternes bistand og undersøge langtidsvirkningerne af skaderne fra olieudslippet og fra den resterende olie i skibsvraget, idet der skal tages hensyn til havstrømmene, samt vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at undgå yderligere miljøskader fremover som følge af den olie, der stadig befinder sig i skibsvraget;

5. ANMODER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne om at have al den nødvendige operationelle kapacitet på plads, f.eks. særlige bugserings- og bjærgningsfartøjer, for at kunne reagere direkte på trusler mod miljøet som følge af ulykker med olietankskibe og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik herpå; FORESLÅR, at man undersøger en fælles mekanisme, hvorved olieselskaber og de søfartsselskaber, som de anvender, redere,, befragtere og forsikringsselskaber tilvejebringer midler til ikke blot at forebygge, men også effektivt bekæmpe eventuelle økologiske katastrofer som dem, der er blevet forårsaget af Erika og Prestige.

6. UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens meddelelse af 3. december 2002 om forbedring af sikkerheden til søs som en reaktion på Prestige-ulykken og hovedsigtet heri, der omfatter nogle foreløbige konklusioner på baggrund af ulykken samt overvejelser om yderligere foranstaltninger, der skal mindske skaderne fra sådanne ulykker mest muligt i fremtiden;

7. UNDERSTREGER betydningen af at integrere miljøovervejelser i EU's fælles politikker som anført i traktaten, navnlig for så vidt angår søstransportpolitikken; UNDERSTREGER i den forbindelse søfartssikkerhedspolitikkens forebyggende dimension; ERINDRER om, at forsigtighedsprincippet, princippet om, at miljøskader bør genoprettes ved kilden, og princippet om, at forureneren betaler, bør anvendes på søtransport på passende vis;

8. BEKRÆFTER konklusionerne om skibes sikkerhed og forebyggelse af forurening, der blev vedtaget af Rådet (transport) på samlingen den 6. december, og som har til formål at styrke både sikkerheden til søs og forebygge havforurening, og STØTTER sit tilsagn om at fortsætte og forbedre søfartssikkerhedspolitikken for at mindske risikoen for ulykker, undgå tab af menneskeliv og forebygge havforurening; UDTRYKKER ISÆR TILFREDSHED MED indsatsen for at fremskynde udfasningen af enkeltskrogede olietankskibe, forbyde anvendelsen af enkeltskrogede olietankskibe til transport af svær olie og identificere nødområder hurtigere;

9. OPFORDRER Kommissionen til at undersøge de muligheder, der findes i Rådets forordning af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, for at finansiere rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder, med henblik på aktioner, der ikke er dækket af andre fonde;

10. SER MED TILFREDSHED PÅ medlemsstaternes tilsagn på samlingen i Rådet (transport) den 6. december 2002 om at støtte oprettelsen af en supplerende erstatningsfond, som skal kunne dække fremtidige olieudslip, og UNDERSTREGER nødvendigheden af, at den også dækker miljøskader og økologiske tab; ER ENIGT OM, at der skal undersøges andre foranstaltninger, hvis ikke alle miljøskader er fuldt dækket af denne fond, og anmoder Kommissionen om at tage dette spørgsmål op og forelægge passende forslag med henblik herpå inden udgangen af juli 2003;

11. UNDERSTREGER betydningen af at sikre, at EU-kandidatlandene samt andre nabolande, herunder Rusland, deltager navnlig i bestræbelserne på at beskytte naturlige levesteder og biodiversiteten, især ved at deltage i et forbud mod enkeltskrogede olietankskibe, der transporterer svær olie;

12. FREMHÆVER behovet for at sikre passende beskyttelse af hav- og kystområder, der er følsomme af natur, eller som har en særlig miljømæssig værdi, og går ind for at fremme processen med at udpege disse områder inden for rammerne af IMO og Natura 2000; ANMODER Kommissionen om at vurdere mulige alternative beskyttelsesforanstaltninger, herunder aktioner, der kan forebygge skader i disse områder, f.eks. en revision af sikkerhedsbetingelserne for søtransport af svær olie og andre farlige eller skadelige stoffer;

13. ER ENIGT OM, at der skal ske en yderligere styrkelse og forbedring af det eksisterende samarbejde mellem konventionerne til beskyttelse af havmiljøet (Barcelona, Lissabon, HELCOM, OSPAR osv.) og EU, bl.a. for at sikre konsekvens i bevarelsen af økosystemet og biodiversiteten i havområder;

14. FINDER det nødvendigt at puste nyt liv i IMO's miljøaktiviteter med henblik på at styrke sikkerheden til søs og forebygge forurening fra tankskibe; mener, at mødet i Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) i juli 2003 bør benyttes til at øge troværdigheden af IMO's miljøaktiviteter; ANMODER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne om at spille en aktiv og koordineret rolle på dette møde;

15. ANMODER INDTRÆNGENDE Kommissionen og medlemsstaterne om at fastlægge yderligere foranstaltninger med henblik på at gennemføre og styrke miljølovgivningen på nationalt plan, på EU-plan og på internationalt plan for at forebygge miljørisici forvoldt af ulykker i forbindelse med skibe, der transporterer farlige stoffer, herunder spørgsmålet om miljøansvar og fuldt ud genoprette de økologiske tab og miljøskaderne i tilfælde af ulykker;

16. ER ENIGT OM, at der skal oprettes et europæisk net for udveksling af erfaringer med hensyn til kulbrinteforurening;

17. FORPLIGTER SIG til at træffe alle de foranstaltninger, der ligger inden for dets kompetenceområde, for at forhindre, at der på ny sker ulykker som Prestige's forlis, samt til at forstærke kampen mod kriminelle handlinger, f.eks. i forbindelse med rensning af tanke."

"Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet"

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin meddelelse "Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet" (forelagt den 7. oktober 2002). Formålet med meddelelsen er at følge op på det generelle mål i EU's sjette miljøhandlingsprogram om at fremme bæredygtig udnyttelse af havet og bevare marine økosystemer.

Konference om havmiljøet

Formandskabet orienterede Rådet om de vigtigste resultater af den konference om udvikling af en europæisk strategi til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, der blev afholdt den 4.-6. december 2002 i Køge.

KVALITETEN AF BADEVAND

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af badevand. Forslaget fastlægger bestemmelser for overvågning og klassificering af badevandskvaliteten og for information af offentligheden herom.

Det skal træde i stedet for direktiv 160/76/EØF for at afspejle den videnskabelige viden, der er opnået siden vedtagelsen i 1976.

EU's vandpolitik er for nylig blevet fuldstændig omstruktureret med vedtagelsen af vandrammedirektivet i 2002, der lægger kohærente rammer for al vandrelateret lovgivning. Bestemmelserne i det foreslåede direktiv tager sigte på at være fuldt ud i overensstemmelse med denne nye ramme.

NUKLEAR SIKKERHED OG RADIOAKTIVT AFFALD

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin meddelelse (fremsat i november 2002) om nuklear sikkerhed i EU samt de foreløbige udtalelser, som en række delegationer knyttede dertil. Meddelelsen omfatter bl.a. et forslag til Euratom-direktiver om fastlæggelse af grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende sikkerheden ved nukleare anlæg og håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

I denne forbindelse forelagde Kommissionen også et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på at bidrage til finansiering af atomkraftværker.

EVENTUELT

CITES - tolvte partskonference

Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet om resultaterne af tolvte møde under konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). Mødet fandt sted i Santiago (Chile) den 3.-15. november 2002.

(dok. 15177/02)

Formanden fremhævede bl.a. følgende positive resultater fra konferencen:

· optagelse af Storbladet mahogni på liste II i CITES

· optagelse af brugde og hvalhaj på liste II i CITES

· beslutningen om, at kommerciel handel med hvalprodukter ikke bør tillades, før Den Internationale Hvalfangstkommission anser det for passende

· beslutninger om at forbedre håndhævelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af krybskytteri og kontrollen med ulovlig handel med elfenben

· foranstaltninger med henblik på at forbedre samarbejdet mellem konventionen og Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis, navnlig for så vidt angår isfiskarter

· forøgelsen af antallet af asiatiske sumpskildpadder og landskildpadder, der er omfattet af CITES.

Natura 2000

Rådet noterede sig en erklæring fra den portugisiske delegation om Natura 2000-nettet, navnlig for så vidt angår nogle af dets finansieringsproblemer. Det portugisiske indlæg blev støttet af en række andre delegationer.

(dok. 15189/02)

Genetisk modificeret udsæd i ikke-transgenetisk udsæd

Rådet noterede sig en erklæring fra den belgiske delegation om genetisk modificeret udsæd i ikke-transgenetisk udsæd, navnlig for så vidt angår fastsættelse af tærskelværdier for det maksimalt tilladte niveau for genetisk kontaminering af udsæd. I erklæringen anmodede delegationen det nuværende og kommende formandskab om at sætte spørgsmålet på dagsordenen for en kommende samling i Rådet med henblik på drøftelse. En række delegationer støttede indlægget.

(dok. 15102/1/02 REV 1)

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i sjette konference (COP6) for parterne i Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf. Konferencen skal finde sted den 9.-13. december 2002 i Genève (Schweiz).

Afgørelsen vil gøre det muligt for Kommissionen at føre forhandlingerne på Fællesskabets vegne for så vidt angår spørgsmål, der henhører under dets kompetence. Kommissionen skal aflægge rapport til Rådet om resultaterne af forhandlingerne og om eventuelle andre spørgsmål, der måtte opstå under COP6.

Formålet med konventionen er at begrænse produktionen af farligt affald mest muligt både kvantitativt og med hensyn til farlighed, at bortskaffe det så nært på produktionskilden som muligt og at mindske overførsel af det. Den omfatter giftigt, eksplosivt, ætsende, brandfarligt, miljøskadeligt og smittefarligt affald. Konventionen blev vedtaget i 1989 og trådte i kraft i 1992.

Farlige stoffer - pentabromdiphenylether *

Offentlig forhandling

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater for så vidt angår pentabromdiphenylether (pentaBDE) og octabromdiphenylether (octaBDE). Teksten til direktivet er som vedtaget den 8. november ved brevveksling efter forligsproceduren under fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

(dok. 3664/02 og 14230/02 ADD 1)

Det nye direktiv forbyder markedsføring og anvendelse af pentaBDE og octaBDE og markedsføring af produkter, som indeholder et af eller begge disse stoffer. I februar og oktober 2002 bekræftede Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø resultaterne af de tidligere risikovurderinger af pentaBDE og octaBDE og nødvendigheden af at begrænse anvendelsen af dem for at beskytte miljøet. I juni 2000 havde den udtrykt bekymring over, at brystbørn udsættes for pentaBDE, og at det stigende pentaBDE-niveau i brystmælk muligvis er et resultat af en endnu ukendt anvendelse af stoffet.

Direktivet omfatter ikke decabromdiphenyl (decaBDE) på nuværende tidspunkt, da resultaterne af risikovurderingen ikke har været fyldestgørende (august 2002). Den opfordrer dog til, at Fællesskabet hurtigst muligt iværksætter foranstaltninger til reduktion af risikoen og straks fastlægger en risikoreduktionsstrategi for decaBDE. Denne strategi forventes at være på plads senest den 30. juni 2003.

Offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet

Rådet besluttede i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure at indkalde til møde i Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget til direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet. Mødet skal finde sted den 10. december.

De berørte planer og programmer vedrører navnlig affaldsområdet, styring af luftkvalitet og beskyttelse af vandet mod nitrater.

Forslaget sigter endvidere mod at øge den offentlige deltagelse i beslutningstagning på miljøområdet og sikre, at de grundlæggende procedurer er ensartede i samtlige medlemsstater, hvis der er et grænseoverskridende aspekt. Når det er vedtaget, vil det bidrage til gennemførelsen af FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århus-konventionen").

Der mindes om, at Rådet og Europa-Parlamentet den 6. november indgik en aftale i Forligsudvalget om et forslag til direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger, der har til formål at tilpasse EF's lovgivning til bestemmelserne i "Århus-konventionen".

Kvaliteten af benzin og dieselolie

Rådet besluttede i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure at indkalde til møde i Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget til direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie. Mødet skal finde sted den 10. december.

Direktivudkastet tager sigte på at supplere de specifikationer for luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i direktiv 98/70/EF, med en etapevis nedsættelse af svovlindholdet i benzin og dieselolie.

Klimaændringer

Rådet vedtog konklusioner om opfølgning af ottende partskonference (COP 8) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der fandt sted den 23. oktober - 1. november 2002 i New Delhi (Indien).

"Rådet

– BIFALDER de fremskridt, der blev gjort i New Delhi vedrørende vigtige spørgsmål, herunder vedtagelsen af New Delhi-arbejdsprogrammet om uddannelse, faglig uddannelse og bevidstgørelse af offentligheden og vedrørende hurtig iværksættelse af Kyoto-protokollens mekanisme for bæredygtig udvikling, og ER OVERBEVIST OM, at disse resultater vil medvirke til en bredere deltagelse og sikre en effektiv nedbringelse af emissionerne samt bidrage til en bæredygtig udvikling i udviklingslandene;

– ERINDRER OM sine konklusioner af 17. oktober 2002 og om, at Den Europæiske Union i New Delhi opfordrede samtlige parter til at gå ind i en fælles åben dialog for efter Kyoto-protokollens ikrafttræden at indlede en proces med henblik på den videre indsats i henhold til konventionen og protokollen i overensstemmelse med konventionens endelige mål og på grundlag af de konkrete resultater i tredje vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), uden at resultaterne af en sådan proces dermed foregribes;

– SER MED TILFREDSHED PÅ de konstruktive fremadrettede drøftelser, der blev indledt i New Delhi, men finder, at de politiske resultater af COP 8 er utilstrækkelige til at takle det påtrængende spørgsmål om nedbringelse af drivhusgasemissionerne på længere sigt. Rådet NOTERER SIG, at der er behov for en yderligere indsats efter 2012, således som det blev tilkendegivet af et meget stort antal parter fra de udviklede lande og udviklingslandene under COP 8-rundbordssamtalerne på ministerniveau, og FREMHÆVER, at ministererklæringen fra New Delhi anerkender resultaterne i tredje vurderingsrapport fra IPCC, der bekræfter, at det er nødvendigt, at de globale emissioner nedbringes mærkbart for at nå konventionens endelige mål;

– SER FREM TIL de fortsatte drøftelser om en yderligere indsats og fremhæver, at Den Europæiske Union er fast besluttet på fortsat at føre an i bekæmpelsen af klimaændringer også ved at videreføre processen hen imod en yderligere indsats gennem fremme af en tillidsskabende dialog mellem parterne på alle relevante niveauer inden næste partskonference, herunder uformelle møder om dette spørgsmål. Rådet NOTERER SIG i den forbindelse, at New Delhi-erklæringen opfordrer parterne til at fremme en uformel udveksling af oplysninger om aktioner vedrørende såvel begrænsende foranstaltninger som tilpasning for at bistå parterne med at videreudvikle effektive og relevante metoder til at imødegå klimaændringer;

– BIFALDER Den Russiske Føderations initiativ til at indkalde til en verdenskonference om klimaændringer i Moskva fra den 29. september til den 3. oktober 2003, der skal være et forum for en række forskellige interessenter med henblik på udveksle synspunkter om, hvordan gennemførelsen af de eksisterende politikker vedrørende klimaændringer kan lettes som et bidrag til UNFCCC-processen, herunder Kyoto-protokollen, og til IPCC's igangværende videnskabelige arbejde. EU ser frem til at kunne udnytte konferencen til at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er med en international indsats for at takle klimaændringerne. Rådet UNDERSTREGER i den forbindelse Kyoto-protokollens betydning som et første og nødvendigt skridt hen imod opfyldelsen af konventionens endelige mål og opfordrer fortsat indtrængende alle parter, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere protokollen. Rådet FREMHÆVER i den forbindelse, at det er fast besluttet på fortsat at fremme dialogen med disse parter;

– FREMHÆVER den vedvarende energis rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og understreger, at det er fast besluttet på at fremskynde samarbejdet om vedvarende energi på grundlag af erklæringen om "vejen til vedvarende energi", der blev fremsat af EU og en lang række ligesindede udviklede lande og udviklingslande på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Rådet SER MED TILFREDSHED PÅ, at COP 8 i New Delhi-erklæringen opfordrer til en indsats på alle niveauer for at skabe en væsentlig forøgelse af den globale andel af vedvarende energikilder og, at der anerkendes nationale og frivillige regionale mål og initiativer i denne forbindelse."

TRANSPORT

Luftfartssikkerhed

Offentlig forhandling

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart som led i den plan til bekæmpelse af terrorisme, der blev indført efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Teksten til forordningen er som vedtaget ved brevveksling efter forligsproceduren under fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

(dok. 3660/02 og 14512/02 ADD 1 REV 1).

Den enkelte medlemsstat skal i medfør af forordningen vedtage et nationalt program for civil luftfartssikkerhed og udpege én enkelt myndighed, som skal koordinere og overvåge gennemførelsen, herunder følgende bestemmelser:

– Alt personale, herunder flybesætninger, skal screenes, inden de får adgang til et beskyttet område. Når dette ikke kan lade sig gøre, skal der foretages stikprøvescreening, som også skal omfatte alle genstande, der bringes om bord på luftfartøjer.

– Et år efter forordningens ikrafttræden skal alt personale og alle genstande screenes, inden de får adgang til de mest kritiske områder i lufthavne. Kommissionen vedtager inden den 1. juli 2004 gennemførelsesforanstaltninger, som skal finde fuld anvendelse senest fem år efter denne dato.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen erkender i en erklæring om finansieringen af sikkerhedsforanstaltninger, der blev vedtaget sammen med forordningen, hvor forskellige forholdene i medlemsstaterne er, og at det skal undgås, at der opstår konkurrenceforvridning som følge heraf. De tager til efterretning, at Kommissionen vil se positivt på offentlig finansiering af yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse, som navnlig skal se på, hvordan finansieringen deles mellem de offentlige myndigheder og luftfartsselskaberne, uden at dette berører kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Union, og vil om nødvendigt fremsætte forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

STATISTISKE OPLYSNINGER

Statistiske regionale enheder *

Offentlig forhandling

Rådet vedtog sin fælles holdning vedrørende udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) med henblik på gennemførelsen af Fællesskabets aktioner og politikker.

(dok. 14052/02 og 13077/02 ADD 1)

Udkastet til forordning tager sigte på at skabe en retlig ramme for den geografiske opdeling af det europæiske territorium, som de statistiske oplysninger indsamles efter, og procedurer for ændring af NUTS-nomenklaturen, hvis det er nødvendigt. Det markerer en afsked med den nuværende metode, hvor NUTS fremkommer gennem forhandlinger mellem medlemsstaterne og Eurostat, De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

FISKERI

Fiskeriaftale mellem EØF og São Tomé og Príncipe

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe om fiskeri ud for SãoTomé og Príncipes kyster, for perioden 1. juni 2002 til 31. maj 2005.

(dok. 11465/02)

Protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og São Tomé og Príncipe udløb den 31. maj 2002. De to parter paraferede en ny protokol den 14. februar 2002, hvori de tekniske og finansielle betingelser for EF-fartøjers fiskeri i São Tomés og Príncipes farvande fastsættes for perioden 1. juni 2002 - 31. maj 2005.

Frankrig, Spanien og Portugal vil få tildelt fiskerimuligheder, hovedsagelig til tunfiskeri.

Rådet vedtog også en forordning om indgåelse af ovennævnte protokol (dok. 11464/02). Fællesskabets finansielle modydelse vil være på 925 000 EUR det første år (2002-2003) og på 637 500 EUR for hvert af de næste to år (2003-2005).

Fiskeriaftale mellem EØF og Angola

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola, for perioden fra 3. august 2002 til 2. august 2004 (dok. 13267/02).

Protokollen til fiskeriaftalen mellem EØF og Republikken Angola udløb den 2. maj 2002, men blev forlænget til den 2. august 2002, medens forhandlingerne om fornyelse af protokollen fortsatte. Den nye protokol vil blive den niende, siden fiskeriaftalen mellem EF og Angola trådte i kraft i 1987. Målt efter fiskerimuligheder for EF-fartøjer er det den næststørste aftale efter Mauretanien.

Den nye protokol dækker perioden 3. august 2002 - 2. august 2004. Den tildeler fiskerimuligheder til Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Frankrig, Nederlandene og Irland. Disse fiskerimuligheder vedrører rejefiskerfartøjer (22), fartøjer til bundfiskeri (4200 BRT pr. måned), notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri (15), langlinefartøjer med flydeline (18) og fartøjer til pelagisk fiskeri (2). Fællesskabets finansielle modydelse er fastsat til 15 500 000 EUR pr. år. Disse niveauer er fastsat på grundlag af konklusionerne fra en gruppe af videnskabsfolk fra Angola og Fællesskabet, der mødtes i Luanda for at gennemgå de videnskabelige oplysninger om ressourcernes tilstand, samtidig med at tredje og sidste forhandlingsrunde blev gennemført.

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj)

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed mod risici som følge af eksponering for støj. Direktivet vil erstatte direktiv 86/188/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet og sænke de øvre belastningsniveauer fra 90 til 87 decibel.

Musik- og underholdningsbrancherne er omfattet af direktivets bestemmelser, men for at lette gennemførelsen af bestemmelserne skal medlemsstaterne udarbejde et særligt adfærdskodeks under høring af arbejdsmarkedets parter eller af de relevante repræsentanter for arbejdstagerne og erhvervslivet på nationalt plan.

Da Kommissionen i 1992 fremlagde sit oprindelige forslag, indeholdt det forskrifter vedrørende arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fire forskellige fysiske agenser: støj, mekaniske vibrationer, optisk stråling samt elektromagnetisme og bølger. Da det teknisk var kompliceret at behandle alle fire fysiske agenser i ét direktiv, blev det i 1999 besluttet at opdele direktivet og tage hver fysisk agent for sig.

________________________