Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenterEuropaudvalgets dokumenterBilag - arkivEuropaudvalgets bilagFind et bilag efter bilagsnummer [2003-2004] › Rådsmøde transport/tel...

Dokumenter


Rådsmøde transport/tele/energi 10-11/6 04 (teledelen) Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

28. maj 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 i Luxembourg – tele-delen

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet - eContentPlus
    KOM(2004) 96
  2. - Politisk enighed s. 2

  3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye on-line-teknologier "Safer Internet Plus"
    KOM(2004) 91
  4. - Fælles tilgang s. 7

  5. eEurope 2005
  1. Kommissionens meddelelse om tilslutning af Europa ved høj hastighed: Nationale bredbåndsstrategier
    KOM(2004) 369 s. 13
  2. Kommissionens meddelelse eEurope 2005 handlingsplanen:

Opdatering
KOM(2004) 380 s. 18

- Vedtagelse af Rådets konklusioner

  1. (Eventuelt) Kommissionens beslutningsforslag til rådsbeslutning om tre interesserepræsentanter til bestyrelsen for det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed (ENISA).

- Vedtagelse s. 23

5. (Eventuelt) Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS)

- Orientering fra Formandskabet s. 25

6. (Eventuelt) Åbne mobilplatforme

- Orientering fra Kommissionen s. 28

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet – eContentplus
- KOM(2004) 96
-
politisk enighed

Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram eContentplus (2005-2008) er en efterfølger til det nuværende eContent-program (2001-2004). Det nye program sigter på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet foreslås at være 163 mio. EURO. Retsgrundlaget for programmet er traktatens artikel 157, stk. 3. Vedtagelsen af programmet følger proceduren i Fællesskabstraktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Baggrund

Forslaget til støtteprogrammet eContentplus (2005-2008) er en efterfølger til eContent-programmet, der løber over en fireårig periode fra januar 2001 til udgangen af 2004.

Markedet for digitalt indhold har ændret sig i den tid, der er gået siden starten af eContent-programmet. Den konstaterede ændring af markedet er dog ikke i fuld overensstemmelse med den udvikling, der forudsås ved eContent-programmets start, ligesom væksten i sektoren ikke har været så omfattende som ønsket. Udviklingen på markedet for informations- og kommunikationsteknologier (IKT) forløb i perioden generelt langsommere, hvilket igen havde en negativ indflydelse på informationsmarkedet. Teknologiudbredelse, -udvikling og -innovation er dog nu forstærket, og der konstateres igen vækst i mange sektorer, herunder på informationsmarkedet.

Udbredelsen af "always-on" bredbåndsforbindelser med høj hastighed begynder at skubbe til efterspørgslen efter digitalt online-indhold. Som det understreges i eEurope 2005 handlingsplanen, er udbredelsen af bredbåndsinternetadgang afhængig af udbuddet af passende digitalt indhold. På samme måde afhænger udbredelseshastigheden for avancerede tjenester til mobilkunder (3G og senere generationer) af udbuddet og tilgængeligheden af en bred vifte af digitalt indhold. På det seneste har nye udviklinger inden for områderne viden- og indholdsteknologi givet mulighed for at forbedre tilgængeligheden af digitalt indhold og for at forenkle dets sammenstilling og videreanvendelse i produkter og tjenester betydeligt.

Samtidig er der vedtaget ny lovgivning i EU, herunder direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003) og direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001), som i øjeblikket er ved at blive omsat til national lovgivning. Begge disse direktiver har til formål at fremme et indre marked for digitale indholdsprodukter og -tjenester.

Denne udvikling forventes via indholdsbaserede applikationer at udmønte sig i fordele i form af øget produktivitet og innovation og bedre informationsprodukter og –tjenester. Dette forventes at få en positiv indflydelse på indhold, applikationer og tjenester på eEurope 2005 handlingsplanens indsatsområder: digital forvaltning, eSundhed, eBusiness og eLæring.

Indholdsmarkedet omfatter medier og forlag, online-databaser og andre erhvervstjenester. Dette markeds værdi blev anslået til 515 mio. EURO i 2002 (European Information Technology Observatory – EITO 2003). Dette marked er traditionelt domineret af film, tv-programmer, bøger, videoer, musik, CD’er og postordrekataloger, mens øvrigt digitalt indhold stadig kun udgør en lille del af markedet.

Mediernes konvergens og internettets globale udbredelse har forvandlet digitalt indhold til et potentielt lukrativt marked. I Europa er der dog visse hindringer for udbredelsen af digitalt indhold. Det gælder navnlig mangfoldigheden af sprog, kulturer og sædvaner i den offentlige administration og i virksomheder, som påvirker etableringen af grænseoverskridende europæiske tjenester baseret på digitalt indhold.

Det foreliggende programforslag om eContentplus (2005-2008) behandler problemstillingerne i forbindelse med disse hindringer og peger på områder af offentlig interesse i Europa, hvor markedskræfterne ikke på nuværende tidspunkt understøtter tilstrækkelige investeringer. Programmet sigter mod at skabe forhold, som giver en bredere adgang til og bedre anvendelse af digitalt indhold, og om nødvendigt rammer, som giver et bedre økonomisk afkast fra tjenester, som bygger på adgang til og (videre-)anvendelse af digitalt indhold.

Indhold

Kommissionen godkendte den 13. februar 2004 forslaget om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet – eContentplus.

Retsgrundlaget for programmet er traktatens artikel 157, stk. 3. Vedtagelsen af programmet følger proceduren i Fællesskabstraktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Programmet har sigte på forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet for at lette produktion og udbredelse af informationer og viden – inden for områder af offentlig interesse – på fællesskabsniveau.

For at nå det overordnede mål opstiller programmet tre primære aktionslinier:

  • at lette adgang til europæisk digitalt indhold
  • at forbedre kvaliteten og at fremme bedste praksis i forbindelse med digitalt indhold
  • at styrke interessenternes samarbejde og bevidsthed om digitalt indhold.

Programmet vil støtte projekter, som sigter mod at forbedre værktøjer, processer og tjenester i forbindelse med produktion, adgang til, anvendelse og distribution af digitalt indhold.

Programmet skal fremme overførsel af viden, erfaringer og god praksis, koordineringsaktiviteter, samspil mellem indholdssektorer, indholdsudbydere og brugere. Med dette mål for øje omfatter programmet også anvendelsen af bedste praksis-aktiviteter, som normalt gennemføres i tematiske klynger, samt tematiske net, som samler en række forskellige interessenter om et specifikt teknologisk og organisatorisk mål.

Programaktiviteterne vil specifikt støtte udviklingen af paneuropæiske rammer (tjenester, informationsinfrastruktur osv.), som letter udviklingen af og adgangen til digitalt indhold i Europa samt etablering af nye indholdsbaserede tjenester og deres organisatoriske grundlag.

eContentPlus strækker sig over en fireårig periode (2005-2008) med et forslag til et budget på 163 mio. EURO. Det nuværende eContent program har en budgetramme på 4 år og en bevilling på 100 mio. EURO.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at programmet bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene, som følge af programmets grænseoverskridende karakter. Kommissionen finder desuden, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet førstebehandlede forslaget den 22. april 2004.

Det irske EU-formandskab forsøgte, at nå en vedtagelse af forslaget i første læsning. Der kunne imidlertid ikke nås til enighed om finansieringsrammen.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i skriftlig procedure i EU-Specialudvalget for it og telekommunikation. Desuden har forslaget været drøftet i EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Der er indkommet høringsbidrag fra ITEK.

ITEK tilslutter sig de betragtninger om udviklingen på content-markedet, som er indeholdt i notatet. ITEK er følgelig også enig i, at der kan være behov for at støtte udviklingen inden for området.

ITEK savner i Kommissionens oplæg nogle mere jordnære beskrivelser af, hvilke typer af projekter, programmet konkret påtænker at støtte.

ITEK nævner eksempelvis:

  • Når det i Bilag 1 anføres, at der skal "fokuseres på at understøtte en mere udbredt anerkendelse af vigtigheden af den offentlige sektors oplysninger, deres kommercielle værdi og dertil hørende samfundsmæssige betydning af deres anvendelse" Betyder det, at programmet skal gøre det legitimt for det offentlige at tjene penge på oplysninger, fx på det kulturelle område, som borgere og virksomheder allerede "har betalt" via fx skatter?
  • Andet steds i samme bilag er det fremført, at programmet skal fokusere på at "fremme udbredelsen af åbne europæiske videnpuljer med digitale objekter til uddannelses- og forskersamfund og den enkelte borger. Aktiviteterne vil understøtte etablering af transeuropæiske formidlingstjenester for digitalt læringsindhold med tilhørende forretningsmodeller". Betyder det, at der via programmet kan gives støtte til etablering af særlige databaser, og at forretningsmodellerne dermed ikke nødvendigvis skal hvile på et kommercielt grundlag? - og hvordan vil det i givet fald blive sikret, at programstøttede aktiviteter ikke forvrider konkurrencen i forhold til rent kommercielle aktiviteter.

ITEK anfører endvidere, at der i oplæggets afsnit 3.3. beskrives en række potentielle hindringer for udvikling. Som eksempel fremhæves, at hindringer ikke er af teknisk art, men at lovgivningen kan differentiere mellem medlemslandene, fx i relation til ophavsret. Det anføres, at "den foreslåede fællesskabsforanstaltning (derfor) sigter mod at skabe forhold uden disse hindringer ved at fokusere på metoder, værktøjer, processer og tjenester i forbindelse med udformning, udvikling, adgang til og distribution af digitalt indhold af høj kvalitet".

ITEK finder, at den foreslåede fællesskabsforanstaltning kan næppe "afvikle " forskelle i medlemsstaternes lovgivning - i bedste fald kan projekter hjælpe til med at identificere sådanne forskelle.

ITEK anser det for væsentligt at støtte udviklingen på content-markedet, og anser derfor også initiativet for positivt. At det offentlige har en væsentlig rolle at spille i forbindelse med udvikling af content-området skal der heller ikke herske tvivl om.

ITEK finder den foreslåede finansielle ramme for programmet er høj. Om dette er berettiget er det svært at vurdere på baggrund af det nu foreliggende oplæg.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet foreslås at være 163 mio. EURO for den fireårige periode 2005-2008. Ved vedtagelse af forslaget vil de danske merudgifter til EU-budgettet udgøre i alt ca. 3,4 mio. EURO i den fireårige programperiode.

Tidligere forelæggelser

Det nuværende eContent-program har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. juli 2000. Det foreliggende forslag om eContentplus-programmet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 med henblik på forhandlingsoplæg.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et flerårigt EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier – "Safer Internet plus"

- KOM(2004) 91 endelig
-
fælles tilgang

Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram "Safer Internet plus" (2005-2008) skal efterfølge den nuværende" mere sikkert internet-handlingsplan", som udløber den 31. december 2004. Baggrunden for det nye program er et ønske om at udvide og forbedre indsatsen for bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet i lyset af nye teknologier, nye typer ulovligt indhold på nettet og den konstaterede stigning i omfanget af ulovligt indhold. Som eksempler kan nævnes pornografisk materiale, der distribueres til mobiltelefoner samt ulovlige former for indhold, såsom spam. Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyttelse, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med den nuværende handlingsplans.

Baggrund

Forslaget til programmet "Safer Internet plus" (2005-2008) skal efterfølge "mere sikkert internet-handlingsplanen", der løber over en seksårig periode fra 1. januar 1999 – 31. december 2004. Der har siden midten af 90’erne været en række initiativer på fællesskabsplan vedrørende ulovligt og skadeligt materiale på internettet.

Rådet vedtog den 25. januar 1999 beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net.

Beslutning nr. 276/1999/EF blev vedtaget for en periode på fire år og udløb pr. 31. december 2002.

Den 16. juni 2003 vedtog Rådet beslutning 1151/2003/EF, ændring til beslutning nr. 276/1999/EF, som forlænger handlingsplanen med to år. Handlingsplanens forlængelse er handlingsplanens anden fase, der bygger videre på første fases resultater samtidig med, at der sker de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkninger af ny teknologi. Handlingsplanens samlede løbetid blev med forlængelsen seks år med et budget fastsat til 38,3 mio. EURO.

Den nuværende handlingsplans hovedformål er støtte og indirekte bidrag til en bedre regulering på området. Handlingsplanen er koncentreret om fire aktionslinier:

  • støtte til initiativer i medlemsstaterne (eksempelvis hotlines til anmeldelse af børnepornografi på nettet, hvor der er etableret netværk mellem 17 lande)
  • mærkning af indhold og brug af filtre
  • opmærksomhedskampagner (6. februar 2004 var safer internet dag)
  • selvregulering

Kommissionen har evalueret "mere sikkert internet-handlingsplanen" (Kommissionens meddelelse - KOM(2003) 653 den 3. november 2003). Kommissionen fremhævede, at resultatet af evalueringen peger på:

  • at også 3G skal omfattes
  • at man skal bibeholde målsætningen om etablering af hotlines som supplement til de muligheder, der er for at anmelde en sag til politiet
  • at der bør være fokus på det internationale aspekt (internettets grænseoverskridende aspekt), samt
  • at finansieringsreglerne bør være mere simple.

Indhold

Kommissionen offentliggjorde den 12. marts 2004 "forslag om et flerårigt EF-program til fremme af sikrere brug af internettet og nye on-line-teknologier", også kaldet "Safer Internet plus".

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyttelse, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med den nuværende handlingsplans.

Brugen af internet og de nye teknologier vokser støt. Internetadgang i hjemmene tegner sig for en voksende andel af markedet, og børn, der ikke har internetforbindelse hjemme, kan i stedet få adgang i skolen.

Den stigende brug af internettet blandt børn vil medføre øgede fordele for denne gruppe, men også øget risiko for negative følger.

Fire ud af ti børn, der har chattet på internettet, siger, at personer, som de har mødt på nettet, foreslår et personligt møde. En række af børnene modtager pornografisk materiale via nettet, og på mange websteder kan børnene se voldeligt indhold.

Samtidig vokser mængden af uønskede reklamehenvendelser – "spam". Det skaber væsentlige problemer for informationssamfundets e-handelens udvikling. En betydelig del af spam-henvendelserne består af reklamer for pornografi, og nogle af henvendelserne er klart ulovlige. Det skønnes, at over 50% af den samlede e-mailtrafik er spam.

Programforslaget sikrer mulighed for inddragelse af alle relevante aktører, og styrker aspektet internationalt samarbejde. Med programmet foreslås det at skabe mulighed for finansiering af bl.a. udvikling af filtre og andre tekniske foranstaltninger mod spam, ligesom de nye medlemsstater skal have mulighed for at etablere hotline-ordninger som dem, der allerede eksisterer.

I forslaget til "Safer Internet plus" programmet foreslås fire aktionslinier:

  • bekæmpelse af ulovligt indhold (hotlines, hvor der kan anmeldes ulovligt indhold)
  • bekæmpelse af uønsket og skadeligt indhold (information om mærkningsordninger og filtre)
  • udvikling af sikrere rammer og (selvregulering)
  • oplysning (uddannelse og teknisk bistand)

Internationalt samarbejde skal være et fast element under samtlige aktionslinier.

Det foreslås, at der ydes støtte til koordinering af det eksisterende net af hotlines og til de enkelte hotlines. Det foreslås, at det undersøges, hvordan industrien kan bidrage med sin tekniske ekspertise til kampen mod ulovligt indhold. Og det foreslås, at det eksisterende net af hotlines udvides til at omfatte de nye medlemsstater og kandidatlandene samt andre europæiske lande, hvor der fremstilles eller oplagres ulovligt indhold.

For at opnå størst mulig virkning og gennemslagskraft med de disponible midler skal hotlinenettet drives så effektivt som muligt. Dette kan bedst opnås ved at udpege et koordineringsknudepunkt for nettet, der skal være med til at skabe enighed mellem de forskellige hotlines, så der kan udvikles retningslinier, arbejdsmetoder og fremgangsmåder på europæisk plan, som respekterer de begrænsninger, som nationale love oplægger de enkelte hotlines. Koordineringsknudepunktet skal overvåge, hvor stor virkning nettet af hotlines har, og indsamle nøjagtige og meningsfulde statistikker om driften.

Programforslaget vil yde støtte til teknologiorienterede foranstaltninger, der sætter brugerne i stand til at begrænse den mængde af uønsket og skadeligt indhold de modtager, og til at håndtere uønsket indhold, som de alligevel modtager.

Programforslaget støtter en selvreguleringsstrategi, som rummer fleksibilitet og forståelse for mediets behov på et område, der kombinerer højteknologi, hastige forandringer og grænseoverskridende aktivitet. Der er oprettet et forum for sikker internet brug i det eksisterende program, som fungerer som et diskussionsforum, der omfatter repræsentanter fra industrien, de retshåndhævende myndigheder, børnevelfærdsorganisationer og politiske beslutningstagere.

Vedrørende oplysning lægges der i programforslaget op til at koncentrere indsatsen om initiativfremmende støtte og søge at opnå multiplikatorvirkninger samt fremme udveksling af bedste praksis via netværk.

Oplysningsindsatsen foreslås knyttet sammen med andre EU-foranstaltninger vedrørende uddannelse i brugen af internettet og andre medier.

Forslaget "Safer Internet plus" strækker sig over en fireårig periode (2005-2008) med et forslag til et budget på 50 mio. EURO. Den nuværende "safer internet-handlingsplan" har en budgetramme på seks år og en bevilling på 38,3 mio. EURO.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at programmet bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene for de påtænkte handlinger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver især på grund af indsatsområdets grænseoverskridende karakter. Kommissionen finder desuden, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene i forslaget.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i skriftlig procedure i EU-Specialudvalget for it og telekommunikation. Desuden er forslaget blevet drøftet i EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Service og ITEK.

Dansk Handel & Service støtter forslaget om en udvidet indsats med henblik på at bekæmpe ulovligt indhold på nettet, herunder spam. Med henblik på at sikre en så effektiv og samtidig ensartet politik som muligt, er det vigtigt, at der anlægges et internationalt perspektiv på problemstillingen, herunder en koordinering af medlemslandenes politikker på området. Ud fra samme tankegang er det væsentligt, at initiativet knyttes sammen med andre relevante foranstaltninger vedr. brugen af nettet, bl.a. uddannelsesinitiativer.

Dansk Handel & Service mener, at en udvidet indsats mod ulovligt indhold på nettet, må tilrettelægges i forståelse for den hastige udvikling af mediet, herunder grænseoverskridende aktiviteter, mediekonvergens og højere hastighed. Det må sikres, at en udvidet indsats mod spam kan tilrettelægges på en måde, der ikke begrænser virksomhedernes forretningsmæssige udnyttelse af mediet. Derfor er det afgørende, at der i videst muligt omfang fokuseres på selvregulering og andre ’best practice’ redskaber som midler til en udvidet indsats, samt at alle relevante parter inddrages i den fortsatte dialog, herunder internetudbydere, indholdsudbydere, e-handelen, m.v.

ITEK anser det generelt for særdeles positivt, at der fra EU's side er fokus på de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med brugen af internettet. Fra ITEKs side kan vi derfor også som udgangspunkt støtte en fortsættelse af "mere sikkert internet" programmet.

Der er i programmet særlig fokus på spam samt muligheden for at begrænse børns muligheder for at se porno og vold. ITEK kan tilslutte sig disse hensigter, men ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at bekæmpelse af de nævnte forhold ikke er et sikkerhedsissue. Porno og vold drejer sig ikke som sådan om it-sikkerhed, men derimod om uønsket/ulovligt indhold. Ligeledes er spam ikke nødvendigvis en sikkerhedsbrist (men den afledte sommetider medfølgende ondsindede kode kan være det). Reelt er det således en indholdsregulering, der ønskes tilgodeset med programmet snarere end sikkerhed som sådan. ITEK har meget stor sympati for en ekstraordinær indsats på det it-sikkerhedsmæssige område. I den anledning kunne det derfor overvejes at kanalisere nogle af programmidlerne over i en øget bevilling til ENISA.

Spam og børneporno er allerede ulovligt og i forhold hertil er hotline-ordninger absolut en mulighed. Hvem der i givet fald skal have ansvaret for et dansk koordineringsknudepunkt bør overvejes nøjere.

Med hensyn til uønsket indhold (at børn ser vold og porno på nettet) er der allerede taget EU-initiativer på dette område, jf. note 21 til oplægget. Yderligere direkte regulering er næppe vejen frem. Opmærksomhedskampagner m.m. kan dog utvivlsomt være nyttige, hvorfor ITEK fuldt ud kan støtte denne del af programmet.

Ligeledes kan ITEK tilslutte sig, at selvreguleringen på området søges fremmet og at koordinering/diskussion mellem de implicerede parter søges faciliteret. ITEK kan følgelig også tilslutte sig, at der etableres et forum for "sikker" internetbrug, der giver mulighed for udveksling af erfaringer m.m.

Udvikling af filtre m.m. anser ITEK imidlertid grundlæggende for en kommerciel opgave. Støtte til særlige projekter kan således i værste fald hæmme branchens egen udvikling på området, hvilket næppe er i nogens interesse.

Generelt vil ITEK tillade sig at betvivle værdien af klassificeringssystemer og kvalitetsmærker. Dels vil det ofte være umådeligt svært (tidskrævende) at opnå enighed omkring sådanne forhold og introduktion af flere systemer vil blot forvirre brugerne. Dels vil der - hvis ordningen skal være effektiv - skulle opbygges en eller anden form for regulering/kontrolfunktion på området, hvilket i sig selv vil være ganske udgiftskrævende uden at der automatisk dermed fås garanti for "mere sikre" tilstande. Endelig er ITEK bekymret for, at der meget hurtigt vil vise sig mulighed for at omgå sådanne systemer, hvorefter de reelt vil miste den vejledende værdi.

På baggrund af ovenstående er det ITEKs vurdering, at programmets aktionslinier og målsætning skal overvejes nøjere.

Gældende dansk ret

Straffelovgivningen beskytter generelt borgerne mod blufærdighedskrænkelser og andre seksuelle overgreb mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet foreslås at være 50 mio. EURO for den fireårige periode 2005-2008. Ved vedtagelse af forslaget vil de danske merudgifter til EU-budgettet udgøre i alt ca. 1,1 mio. EURO i den fireårige programperiode.

Tidligere forelæggelser

Den nuværende "mere sikkert internet-handlingsplan" har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 1998 og den 14. juni 2002. Det foreliggende forslag om "Safer Internet plus" blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 med henblik på forhandlingsoplæg.

Ad dagsordenens punkt 3.A.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om nationale bredbåndstrategier
- KOM(2004) 369
- vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: Meddelelsen er en opfølgning på de nationale bredbåndsstrategier, som samtlige EU-15 medlemsstater i overensstemmelse med eEurope-handlingsplanen har fremsendt til Kommissionen inden udgangen af 2003. Meddelelsen lægger op til at medlemsstaterne opdaterer deres bredbåndsstrategier inden udgangen af 2005. Ved denne opdatering bør der bl.a. tages hensyn til, at offentlig støtte skal være i overensstemmelse med de guidelines Kommissionen i juli 2003 har opstillet for støtte til bredbånd, herunder bl.a. undgå at forvride konkurrencen. Opdateringen skal ligeledes tage hensyn til at stimulere efterspørgselssiden f.eks. ved at det offentlige i større omfang skal tilslutte offentlige institutioner til bredbånd og støtte udviklingen af åbne og interoperable tjenester.

Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd gav i Sevilla i juni 2002 sin tilslutning til de overordnede principper i Handlingsplanen "eEurope 2005: Et informationssamfund for alle". Et led i denne handlingsplan er at medlemsstaterne skal have vedtaget nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af 2003. Denne meddelelse om de nationale bredbåndsstrategier er Kommissionens opfølgning på de nationale bredbåndsstrategier, som medlemsstaterne har fremsendt.

Bredbånd er i eEurope 2005-handlingsplanen generelt betragtet som teknologi, der er befordrende for vækst og stigende produktivitet. eEurope 2005-handlingsplanen har det som en klar målsætning, at anvendelsen af bredbånd skal være udbredt i medlemsstaterne inden udgangen af 2005.

Udover i regi af eEurope 2005 har bredbånd været behandlet i Kommissionens meddelelser om situationen i sektoren på Rådsmøderne (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003 og den 8.-9. marts 2004.

Meddelelsen

Kommissionen godkendte den 12. maj 2004 meddelelsen om tilslutning af Europa ved høj hastighed: Nationale bredbåndsstrategier.

Ifølge meddelelsen spiller bredbånd en stor rolle i forbindelse med at modernisere økonomien og samfundet. Bredbånd gør det muligt at levere nye og avancerede indholdstjenester. Alle EU-15 medlemsstater har udarbejdet nationale bredbåndsstrategier, der skal imødegå barrierer for en større udbredelse af bredbånd. Flere af de nye medlemsstater er i gang hermed.

Meddelelsen giver et overblik over de nationale bredbåndsstrategier, navnlig ud fra elementerne:

  • Udbudsside-initiativer, herunder
    • udbygning af bredbåndsinfrastruktur, i områder hvor der ikke er dækning
  • Efterspørgselsside-initiativer, herunder
    • finansielle initiativer,
    • initiativer til at øge udbredelsen i det offentlige dvs. digital forvaltning, eSundhed og eLæring,
    • initiativer, der skal tilslutte offentlige institutioner som skoler, hospitaler m.m.
    • initiativer rettet mod at tilslutte små og mellemstore virksomheder.

Ifølge meddelelsen kan der identificeres en fælles tilgang i de nationale bredbåndsstrategier, der består af følgende principper:

  • Markedet har den primære rolle ved udbredelse bredbåndsinfrastruktur.
  • Strategien for den offentlige sektor supplerer det effektive marked og adresserer både udbuds- og efterspørgselsside på grund af det afhængighedsforhold, der er mellem udviklingen af nye tjenester og udbredelsen af infrastruktur og omvendt.

Udbudssiden:

  • Fokus på vigtigheden af konkurrence og konvergens på tværs af forskellige teknologiske platforme, herunder implementeringen af teledirektivpakken.
  • Strategien for den offentlige sektor med at udbygge bredbåndsinfrastrukturen i områder, hvor der ikke er dækning, sker med stort fokus på ikke at forvride konkurrencen, og at udbygningen skal være teknologineutral.
  • Vigtigheden af statistik om markedet, særligt vedrørende bredbånds- tilgængelighed og udbredelse.
  • Vigtigheden af forskning og udvikling af næste generations bredbånd samt innovative tjenester.

Efterspørgselssiden:

  • Relevansen af at den offentlige sektor kan samle efterspørgsel.
  • Vigtigheden af at udvikle tjenester/applikationer, der er egnet til bredbånd, og som samtidig er åbne og interoperable.
  • Vigtigheden af at fjerne barrierer for nyt innovativt indhold ved hjælp af bl.a. ophavsretlig beskyttelse, DRM-systermer og mobile betalingssystemer.
  • Relevansen af sikkerhed og tillid for stimulering af brugen af bredbånd.

I meddelelsen konkluderes det, at det er essentielt for konsolideringen af udviklingen mod en videnbaseret økonomi at høste fordelene ved bredbånd. Udbredelsen af bredbånd varierer stærkt i medlemsstaterne.

Ved en opdatering af nationale bredbåndsstrategier bør der tages hensyn til følgende:

  • Statistik for bredbåndstilgængelighed er vigtig for den fortsatte udbredelse.
  • Offentlig støtte skal tage hensyn til de guidelines, der er fastsat for brug af midler fra strukturelle fonde og herved undgå at forvride konkurrencen.
  • Støtte udviklingen af åbne og interoperable offentlige tjenester.
  • Stille forslag der kan forbedre opkoblingen af offentlige institutioner til bredbånd.
  • Implementere politik, der samler efterspørgsel med fokus på ikke at forvride konkurrencen.
  • Forbedre effektiviteten af finansielle incitamenter for udbredelsen af bredbånd.

I tidligere kommissionsmeddelelser er det allerede blevet anbefalet at accelerere udbygningen af bredbånd i ikke-dækkede områder, at fjerne barrierer til innovative tjenester, undersøge eventuel mangel på efterspørgsel og understøttelse af implementering af internetprotokollen IPv6.

I denne meddelelse udbygges anbefalingerne med:

  • Medlemsstater bør opdatere deres nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af 2005.
  • Nye medlemsstater skal udfærdige bredbåndsstrategier inden udgangen af 2004.
  • Kommissionen vil evaluere implementeringen af de nationale bredbåndsstrategier i første halvdel af 2006.

Udkast til Rådets konklusioner

Det første udkastet til Rådets konklusioner indeholder:

Anerkendelse af at:

  • hovedformålet med at opdatere eEurope 2005-handlingsplanen er en finjusteringen af de eksisterende mål med henblik på at øge udviklingen inden for de fem hovedområder, bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion og benchmarking, som en del af Lissabon-strategien.
  • Efter at de 15 medlemsstater har påtaget sig en forpligtelse på forårstopmødet 2003 i det Europæiske Råd om at udarbejde nationale bredbåndsstrategier, er dette arbejde nu gjort færdigt. Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er stærkt stigende og markedsdreven. Til at supplere markedet understreges det i strategierne, at der er behov for fokus på større bredbåndsdækning i områder, hvor der ikke er dækning, via både offentlig støtte og samling af efterspørgsel. Samtidig peges der på behov for bl.a. finansielle initiativer, øget brug af bredbånd i det offentlige samt udvikling af innovative tjenester til at stimulere efterspørgslen.
  • offentlige on-line-tjenester (digital forvaltning, eSundhed og eLæring) er et vigtigt bidrag til Lissabon-processen ved at fungere som en katalysator for vækst, effektivitet og innovation, herunder behovet for at øge virkningerne på offentlige online tjenester ved at forstærke interoperabilitet, udvekslingen af god praksis og pan-europæisk samarbejde.
  • behovet for en yderligere indsats for at støtte udviklingen af eBusiness ved at evaluere virkningerne af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for udviklingen af digital signatur, mobilbetalinger og Digital Rights Management, og ved at forstærke interoperabilitet og de praktiske procedurer for at udveksle erfaringer og god praksis.
  • vigtigheden af at informationssamfundet adresserer bekymringerne om digital udelukkelse.
  • eEurope, som er baseret på den åbne koordinationsmetode, fordrer en omfattende benchmarking indsats fra alle medlemsstater.

Inviterer medlemsstaterne til

  • at opdatere deres bredbåndsplaner inden udgangen af 2005.
  • at få implementeret teledirektivpakken.

Kommissionen opfordres blandt andet til at:

  • gennemføre 15 aktiviteter i en revideret eEurope 2005 handlingsplan med det formål at øge handlingsplanens gennemførelse.
  • rapportere resultaterne fra Digital Divide Forum i sidste halvdel af 2004 i lyset af fremskridtsrapporten om Det Europæiske Vækstinitiativ.
  • overvåge udviklingen på bredbåndsmarkedet, navnlig hvad angår tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd, og rapportere på denne udvikling i første halvdel af 2006.

Understreger

  • vigtigheden af medlemsstaternes fortsatte forpligtelse til at gennemføre eEurope 2005-handlingsplanen.
  • behovet for at forberede strategien for informationssamfundet med henblik på at bidrage til den anden fase af Lissabon-strategien.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, da opdateringen af eEurope 2005 handlingsplanens indsatsområder er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

I meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner henvises til teledirektivpakken, som blev implementeret rettidigt i dansk ret med lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25. juli 2003.

Dansk høring

Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men er blevet forelagt EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Kommissionens meddelelse vurderes ikke at have nogen konsekvenser for Fællesskabets budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 3.B.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om eEurope 2005-handlingsplanen: Opdatering
- KOM(2004) 380
-
vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: I eEurope 2005-handlingsplanen fremgår det, at Kommissionen skal forelægge en midtvejsevaluering forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004. Kommissionens midtvejsevaluering fra februar 2004, bekræftede relevansen af handlingsplanens centrale mål, men anerkendte samtidig behovet for opdatering på udvalgte områder for at nå målene i eEurope 2005.

Kommissionens meddelelse er en opdatering af eEurope 2005, som inden for områderne bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion, benchmarking og til brug for midtvejsevaluering af Lissabon-strategien specificerer 15 aktiviteter, hvor der kræves større fokus. Formålet er at øge hastigheden på fremskridtene på de foreslåede områder i eEurope 2005. De nye aktiviteter, som foreslås, ændrer således ikke substantielt balancen eller strukturen i handlingsplanen.

Baggrund

På Det Europæiske Rådsmøde i Sevilla 21.–22. juni 2002 tilsluttede stats- og regeringscheferne sig de overordnede mål i handlingsplanen "eEurope 2005 – et informationssamfund for alle" og henstillede til alle EU-institutionerne om at sørge for en rettidig gennemførelse af denne handlingsplan.

eEurope 2005 udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet. Handlingsplanen indgår i Lissabon-målsætningen for 2010 om at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi der kan fremme EU’s globale konkurrenceevne samt fremme vækst og jobskabelse. Handlingsplanen er alene politisk forpligtende og indeholder ingen selvstændig finansiel ramme. Handlingsplanen løber i perioden 1. januar 2003 til 31. december 2005.

Handlingsplanen er inddelt i fire centrale mål.

  1. udvikling af moderne offentlige online tjenester
  • digital forvaltning
  • eLærings tjenester
  • eSundheds tjenester
  1. udvikling af et dynamisk eBusiness miljø
  2. udbredt anvendelse af bredbånd til konkurrencedygtige priser
  3. en sikker informationsinfrastruktur.

I eEurope 2005-handlingsplanen fremgår det, at Kommissionen skal forelægge en midtvejsevaluering forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004. Kommissionens midtvejsevaluering (KOM 2004) 108, som blev vedtaget i februar 2004, bekræftede relevansen af handlingsplanens centrale mål, men anerkendte samtidig behovet for opdatering på udvalgte områder for at nå målene i eEurope 2005.

Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. marts 2004 opfordrede Kommissionen til at sende en opdateret eEurope 2005 handlingsplan til Det Europæiske Råds møde juni 2004.

Indhold

Meddelelsen

Kommissionen godkendte den 17. maj 2004 meddelelsen om eEurope 2005-handlingsplanen: Opdatering.

Kommissionen fastslår, at eEurope 2005-handlingsplanens mål stadig er relevante og fyldestgørende. I meddelelsen foreslås 15 aktiviteter, hvor der kræves større fokus, som har til formål at øge hastigheden på fremskridtene på de foreslåede områder i eEurope 2005. De nye aktiviteter, som foreslås, ændrer således ikke substantielt balancen eller strukturen i handlingsplanen.

De 15 aktiviteter, som foreslås opdateret i eEurope 2005-handlingsplanen er:

Bredbånd

Aktivitet 1: Alle medlemsstater har forpligtet sig til at udarbejde en national bredbåndsstrategi ved udgangen af 2003. De 15 medlemsstater har udarbejdet nationale bredbåndsstrategier. Denne proces bør udvides til Unionens 25 medlemsstater.

Aktivitet 2: For at imødegå regional skævhed foreslås etableret et "Digital Divide Forum", som skal udvikle strategier i forhold til dette.

Aktivitet 3: Vigtigheden af at få indført den ny internetprotokol, IPv6, for udviklingen af indhold fremhæves. Kommissionen vil udarbejde en rapport om fremskridtene i de nationale IPv6 Task Forces.

Offentlige on-line-tjenester

Aktivitet 4: Det foreslås at fremme frivillige og multilaterale forpligtelser til at prioritere udbredelsen af offentlige on-line-tjenester inden for f.eks. digital forvaltning, eSundhed og eLæring.

Aktivitet 5: Inden for digital forvaltning skal der i 2005 være en fuld operationel ramme for god praksis med henblik på gensidig læring og identifikation af barrierer for udveksling af erfaringer.

Aktivitet 6: Der udarbejdes et katalog over god praksis for interoperabilitet indenfor eSundhed.

Aktivitet 7: Indenfor eLæring foreslås en køreplan med en fælles dagsorden for diverse interessenter inden for uddannelse, træning, forskning, industrien og den offentlige sektor.

eBusiness

Aktivitet 8: Det foreslås at evaluere virkningerne af direktivet om digital signatur.

Aktivitet 9: Det foreslås, at Kommissionen inden udgangen af 2005 udarbejder en analyse (Blueprint) om mikrobetalinger. Dette møder bred opbakning blandt væsentlige aktører i både finanssektoren og IKT-sektoren.

Aktivitet 10: Der er etableret en høj-niveau gruppe, hvis formål er at identificere problemer med hensyn til teknologiske, økonomiske og juridiske aspekter inden for Digital Rights Management systems, for at skabe et betryggende miljø for indholdsproduktion og distribution.

Aktivitet 11: For at fremme interoperabilitet og udveksling af god praksis foreslås etableret et "Enterprise Interoperability Centre", som skal udbrede resultaterne af et nyt "Integrated Project on enterprise interoperability".

Aktivitet 12: "eBusiness Support Network", som er etableret indenfor eEurope 2005-handlingsplanens rammer skal komplementeres med indsamling og strukturering i en online database af god praksis for små og mellemstore virksomheder inden for eBusiness.

eInclusion

Aktivitet 13: Det foreslås at revurdere prioriteterne for eInclusion og adressere prioriteterne i specifikke og gennemførlige mål.

Benchmarking

Aktivitet 14: For at skabe synlighed og analytisk værdi af benchmarkingen forslås det at udvikle en integreret web-platform, "eEurope Online", med henblik på at få opdateret information til rådighed om gennemførelsen af eEurope 2005.

Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien

Aktivitet 15: I lyset af midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, som vil blive præsenteret i foråret 2005, skal der påbegyndes en proces med henblik på at gennemgå og reflektere over eEurope’s bidrag til Lissabon-strategien og forberede et nyt bidrag til Lissabon-strategiens anden fase fra 2005 til 2010.

Udkast til Rådets konklusioner

Det første udkastet til Rådets konklusioner indeholder:

Anerkendelse af at:

  • hovedformålet med at opdatere eEurope 2005-handlingsplanen er en finjusteringen af de eksisterende mål med henblik på at øge udviklingen inden for de fem hovedområder, bredbånd, offentlige on-line-tjenester, eBusiness, eInclusion og benchmarking, som en del af Lissabon-strategien.
  • Efter at de 15 medlemsstater har påtaget sig en forpligtelse på forårstopmødet 2003 i det Europæiske Råd om at udarbejde nationale bredbåndsstrategier er dette arbejde nu gjort færdigt. Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er stærkt stigende og markedsdreven. Til at supplere markedet understreges det i strategierne, at der er behov for fokus på større bredbåndsdækning i områder, hvor der ikke er dækning via både offentlig støtte og samling af efterspørgsel. Samtidig peges der på behov for bl.a. finansielle initiativer, øget brug af bredbånd i det offentlige samt udvikling af innovative tjenester til at stimulere efterspørgslen.
  • offentlige on-line-tjenester (digital forvaltning, eSundhed og eLæring) er et vigtigt bidrag til Lissabon-processen ved at fungere som en katalysator for vækst, effektivitet og innovation, herunder behovet for at øge virkningerne på offentlige online tjenester ved at forstærke interoperabilitet, udvekslingen af god praksis og pan-europæisk samarbejde.
  • behovet for en yderligere indsats for at støtte udviklingen af eBusiness ved at evaluere virkningerne af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for udviklingen af digital signatur, mobilbetalinger og Digital Rights Management, og ved at forstærke interoperabilitet og de praktiske procedurer for at udveksle erfaringer og god praksis.
  • vigtigheden af at informationssamfundet adresserer bekymringerne om digital udelukkelse.
  • eEurope, som er baseret på den åbne koordinationsmetode, fordrer en omfattende benchmarking indsats fra alle medlemsstater.

Inviterer medlemsstaterne til

  • at opdatere deres bredbåndsplaner inden udgangen af 2005.
  • at få implementeret teledirektivpakken.

Kommissionen opfordres blandt andet til at:

  • gennemføre 15 aktiviteter i en revideret eEurope 2005 handlingsplan med det formål at øge handlingsplanens gennemførelse.
  • rapportere resultaterne fra Digital Divide Forum i sidste halvdel af 2004 i lyset af fremskridtsrapporten om Det Europæiske Vækstinitiativ.
  • overvåge udviklingen på bredbåndsmarkedet, navnlig hvad angår tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd, og rapportere på denne udvikling i første halvdel af 2006.

Understreger

  • vigtigheden af medlemsstaternes fortsatte forpligtelse til at gennemføre eEurope 2005-handlingsplanen.
  • behovet for at forberede strategien for informationssamfundet med henblik på at bidrage til den anden fase af Lissabon-strategien.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse og udkast til Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, da opdateringen af eEurope 2005 handlingsplanens indsatsområder er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

I meddelelsen henvises der til direktivet om digital signatur, som blev implementeret i dansk ret med lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer.

Ligeledes henvises der i meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner til teledirektivpakken, som blev implementeret rettidigt i dansk ret med lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25. juli 2003.

Dansk høring

Meddelelsen og udkastet til Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men er blevet forelagt EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt Kommissionens forslag til initiativer, som annonceret i meddelelsen, vil have nogle konsekvenser for Fællesskabets budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

(Eventuelt) Kommissionens beslutningsforslag til rådsbeslutning om tre interesserepræsentanter til bestyrelsen for det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed (ENISA)
- vedtagelse

Baggrund og indhold

I forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informations-sikkerhed (ENISA) (Nr. 460/2004 af 10. marts 2004) er det angivet, at Rådet på forslag fra Kommissionen skal udnævne tre repræsentanter uden stemmeret til bestyrelsen.

De tre repræsentanter skal repræsentere henholdsvis

Informations- og kommunikationsteknologiindustrien

Forbrugergrupper

Akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed.

Bestyrelsen består herudover af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og tre repræsentanter udpeget af Kommissionen.

Kontorchef Yih-Jeou Wang IT- og Telestyrelsen er udpeget som dansk repræsentant i bestyrelsen for ENISA..

Danmark har desuden overfor Kommissionen peget på professor, direktør Peder Landrock og partner Carsten W. Heilbuth som mulige medlemmer af bestyrelsen enten som repræsentant for industrien eller som akademisk ekspert.

Der foreligger p.t. ikke information om, hvem Kommissionen vil indstille til bestyrelsen eller om, på hvilken måde Kommissionen har udvalgt de pågældende.

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå to mulige kandidater til hver af de tre poster. Samtidig forventes det, at navnene vil blive fremlagt på møde i Coreper umiddelbart forud for Rådsmødet.

Dansk høring

Den aktuelle sag har ikke været i dansk høring. Sagen er blevet forelagt EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

(Eventuelt) Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS)

- Orientering fra formandskabet

Resumé: Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003. Der var omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Anden del af Verdenstopmødet holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

Formandskabet forventes at orientere Rådet om status for forberedelserne til topmødets anden del, herunder for et forberedelsesmøde, som skal holdes i Hammamet (Tunesien) 24.-26. juni 2004, samt bestræbelserne på at få sammensat to særlige FN-arbejdsgrupper henholdsvis om den internationale forvaltning af internettet og om udviklingslandenes behov for finansiering af udviklingen af informationssamfundet.

Baggrund

Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS) blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003, og anden del holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

Baggrunden for WSIS er, at FN’s Generalforsamling den 21. december 2001 vedtog resolution 56/183, som gav Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede dette arrangement.

Resolutionen pegede blandt andet på behovet for at udnytte det store videnmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN’s Millenium-topmøde i New York i 2000. Såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som civilsamfundet, NGO’ere og den private sektor m.v. blev opfordret til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

Forberedelsesprocessen i forhold til WSIS foregår i FN/ITU-regi. EU-medlemsstaterne koordinerer løbende synspunkter i forhold til WSIS, og der holdes koordinationsmøder i forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. EU-formandskabet taler på disse møder på vegne af samtlige EU-medlemsstater.

Til topmødet i Geneve var der omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Den 12. december 2003 vedtog Verdenstopmødet en principerklæring og en handlingsplan. Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN’s medlemsstater for forståelse af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf.

Der udestår stadig et stort arbejde med at realisere handlingsplanen. Samtidig er forberedelserne frem til topmødets anden del i Tunis nu i gang.

På Rådsmødet forventes formandskabet under "eventuelt" at give en orientering om WSIS.

Indhold

Formandskabets orientering forventes at følge op på Kommissionens meddelelse af 17. februar 2004, "Towards a Global Partnership in the Information Society: Follow-up of the Geneva Summit of the World Summit on the Information Society (WSIS)", og det sæt rådskonklusioner, som it- og teleministrene på baggrund af meddelelsen vedtog på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.

Det forventes, at formandskabet mere konkret vil orientere om status for forberedelserne til topmødets anden del. Herunder forventes en status for EU’s forberedelser til globalt forberedelsesmøde, som skal holdes i Hammamet (Tunesien) 24.-26. juni 2004.

Der forventes herudover en status for bestræbelserne på at få sammensat to særlige FN-arbejdsgrupper om den internationale forvaltning af internettet og om udviklingslandenes behov for finansiering af udviklingen af informationssamfundet. Nedsættelsen af disse arbejdsgruppe blev besluttet under Verdenstopmødets første del i Geneve.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig vedrørende formandskabets orienteringspunkt om WSIS.

Nærhed og proportionalitet

WSIS-processen foregår i FN-regi, og de enkelte medlemsstater deltager på individuel basis i forberedelsesarbejdet. EU-medlemsstaterne koordinerer løbende den europæiske holdning om WSIS, og der afholdes formelle koordinationsmøder i forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. Den medlemsstat, som har EU-formandskabet, taler på disse møder på vegne af samtlige EU-medlemsstater.

EU-behandlingen vedrørende Verdenstopmødet om Informationssamfundet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om Informationssamfundet.

Dansk høring

Den aktuelle sag har ikke været i dansk høring, idet der kun er tale om et informationspunkt uden underliggende materiale. Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets orientering kan ikke i sig selv få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller Fællesskabet.

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse om anden del af WSIS blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. marts 2004 forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.

WSIS blev tillige forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. april 2004 forud for Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 26.-27. april 2004.

Ad dagsordenens punkt 6.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

(Eventuelt) Åbne mobilplatforme

- Orientering fra Kommissionen

Indhold

Kommissionen vil på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 give en orientering om åbne mobilplatforme.

Mobiltelefonen ligger i øjeblikket betydeligt efter pc'en som det mest udbredte redskab til at få adgang til internettet. Brugen af åbne mobilplatforme kan imidlertid fremme brugen af mobilkommunikation som adgangsvej til informationssamfundets tjenester via interoperabilitet med øvrige platforme.

Mobiltelefonens tiltrækning som leveringsplatform ligger i dens allerede store udbredelse, idet snart 80 % af befolkningen i hele EU benytter denne form for telekommunikation (GSM-standard og 3. generations mobilkommunikation –3G).

Kommissionen offentliggjorde i juli 2003 en meddelelse om hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G.

I meddelelsen fremhæves det blandt andet, at mobilkommunikationssektoren for øjeblikket udvikler sig fra primært at omfatte udbydere af taletelefonitjenester (suppleret med f.eks. SMS-faciliteter) til at dække mobildata- og multimedietjenester. Forbedrede net-teknologier og software af 3G vil øge udbuddet af tilgængelige tjenester og applikationer, navnlig ved at øge den hastighed, hvormed tjenesterne leveres over nettene. Det vil styrke tjenesternes anvendelighed og interaktivitet.

I denne forbindelse er det fordelagtigt at benytte åbne platforme, idet de betyder større valgfrihed for borgerne mellem informationssamfundets forskellige applikationer og tjenester. At en platform er åben – interoperabel – betyder, at kommunikation kan ske på tværs af net, operatør, udstyr etc. Set fra brugerens perspektiv gør interoperabilitet en platform mere attraktiv.

Interoperabilitet har derfor betydning for udbredelsen af platformen, og dermed for, hvor hurtigt aktørerne på marked kan opnå kritisk masse. Åbne platforme er således en afgørende forudsætning for at realisere det fulde potentiale for mobilkommunikation i forhold til udbredelsen af informationssamfundet.

Kommissionen forventes blandt andet at orientere om Europa-Kommissær Liikanens møde med industrirepræsentanter, der beskæftiger sig med åbne mobilplatforme, vedrørende deres forventninger og de forestående udfordringer på området.

Desuden forventes Kommission at orientere om en forestående meddelelse om 3G-mobilkommunikation, der forventes vedtaget af Kommissionen ultimo juni eller primo juli 2004.

Dansk høring

Den aktuelle sag har ikke været i dansk høring, idet der kun er tale om et orienteringspunkt uden underliggende materiale. Sagen er blevet forelagt EU-Specialudvalget for it- og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.