Notat om traktatkrænkelsessagen om den danske spillelovgivning
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
1. juli 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om traktatkrænkelsessagen vedrørende den danske spillelovgivning.
Notat til Folketingets Europaudvalg
om
traktatkrænkelsessagen vedrørende den danske spillelovgivning
1. Kommissionens åbningsskrivelse
Europa-Kommissionen har ved skrivelse af 30. marts 2004 (2003/4765, C (2004) 1012) fremsendt en åbningsskrivelse vedrørende visse bestemmelser i tips- og lottoloven. Det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende bestemmelser i tips- og lottoloven, der grundlæggende indebærer en eneret for Dansk Tipstjeneste A/S til udbud af en række spil, frembyder problemer med hensyn til foreneligheden med Traktatens art. 43 (etableringsfriheden) og Traktatens art. 49 (fri bevægelighed for tjenesteydelser). Kommissionens åbningsskrivelse vedrører navnlig lovgivningens virkninger for sportsrelaterede spil.
I åbningsskrivelsen redegør Kommissionen først for, at den danske lovgivning indebærer restriktioner i etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Dernæst påpeges det, at sådanne restriktioner efter EF-Domstolens praksis kun kan anerkendes, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn og står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål.
Kommissionens opfattelse, hvorefter disse krav ikke er opfyldt, baserer sig navnlig på
at den danske lovgivning kan synes begrundet i hensynet til finansieringen af velgørende eller almennyttige formål, hvilket ikke i sig selv kan udgøre en objektiv begrundelse for restriktionerne,
at lovgivningen kan synes begrundet i hensynet til at sikre statens indtægter, hvilket er et ulovligt hensyn,
at Dansk Tipstjenestes adfærd i relation til markedsføring og lancering af nye spil viser, at myndighederne ansporer og opmuntrer forbrugerne til at deltage i spil, hvilket efter EF-Domstolens praksis indebærer, at Danmark ikke kan påberåbe sig hensynene til forebyggelse af ludomani og forbrugerbeskyttelse som begrundelse for restriktionerne, samt
at hensynene til at forebygge økonomisk kriminalitet og forhindre hvidvaskning af penge efter Kommissionens opfattelse ikke er en gyldig begrundelse for et monopol.
2. Regeringens svar
I regeringens svar redegøres der for, at den danske regulering af sportsrelaterede spil indgår i en samlet regulering af spilområdet, og at denne samlede regulering tilsigter at udgøre en sammenhængende politik, hvor det frie spillemarked på visse punkter begrænses af hensyn til varetagelsen af en række væsentlige hensyn.
Det bestrides ikke, at den danske lovgivning indebærer restriktioner i etableringsfriheden og tjenesteydelsernes fri bevægelighed, men der redegøres for, at disse restriktioner er begrundet i netop de tvingende almene hensyn, der udtrykkeligt er anerkendt i EF-Domstolens hidtidige praksis på området.
Der redegøres videre for, at hverken lovgivningen eller Tipstjenestens markedsmæssige adfærd kan anses for at være udtryk for, at myndighederne ansporer eller opmuntrer forbrugerne til at deltage i spil i et sådant omfang, at Danmark efter EF-Domstolen praksis er afskråret fra at påberåbe sig de tvingende almene hensyn bag lovgivningen som begrundelse for restriktionerne. Det fremhæves, at Tipstjenestens markedsføring og politik med hensyn til lanceringen af nye spil tværtimod ikke går ud over rammerne for, hvad der må anses for nødvendigt med henblik på at danskernes spilleaktivitet styres og kontrolleres, så det er muligt at varetage de overordnede hensyn, som er bærende for hele reguleringen.
Det konkluderes, at den danske lovgivning på spilområdet er i fuld overensstemmelse med EU-retten.