Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenterEuropaudvalgets dokumenterEuropaudvalgets Beretninger › Europaudvalgets beretn...

Dokumenter


Europaudvalgets beretning om større åbenhed i den danske EU-beslutningsproces m.v.

Beretning afgivet af Europaudvalget den 19. februar 1999

Beretning afgivet af Europaudvalget den 19. februar 1999

Beretning

om

større åbenhed i den danske EU-beslutningsproces m.v.

 

Europaudvalget har drøftet, hvordan man kan skabe mere åbenhed om EU-sager, således at den løbende debat i den danske befolkning herom kan foregå på et sagligt grundlag. Samtidig er det en målsætning at forbedre kvaliteten af behandlingen af EU-sager i Folketinget. Det gælder såvel de notater, Folketinget modtager, som behandlingen i Europaudvalget, i fagudvalgene og i Folketinget som helhed. Samtidig skal Europaudvalgets centr ale rolle som det organ, hvori regeringen forelægger sit forhandlingsoplæg, fastholdes, da Folketingets indflydelse på den danske Europapolitik ellers ville blive svækket.

Baggrunden for drøftelserne har bl.a. været:

     

  • Den offentlige debat i forbindelse med folkeafstemningen i 1998 og i tiden derefter.

     

     

  • Protokol nr. 13 til Amsterdamtraktaten om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union.

     

     

  • Lovkvalitetskonferencen på Marienlyst den 1. og 2. oktober 1998.

     

     

  • Overvejelserne i forlængelse heraf i Udvalget for Forretningsordenen om ændringer i Folketingets forretningsorden.

     

     

  • Ideer fra de politiske partier.

     

     

  • Ideer fra fagudvalgene.

     

     

  • Drøftelser med udenrigsministeren i samråd og på uformelle møder i Udenrigsministeriet.

     

     

  • Drøftelser med udvalgsformænd.

     

     

  • Drøftelser med danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

     

     

  • Drøftelser på embedsmandsplan med Udenrigsministeriet om regeringens skriftlige information til Folketinget.

     

     

  • Erfaringerne med den hidtidige ordning, som bygger på Europaudvalgets beretninger fra 1994 og 1996.

     

De forslag, der fremsættes nedenfor, indebærer, at et vigtigt forslag til EU-lovgivning fremtidig kan blive genstand for tre behandlinger i Folketinget:

     

  1. Drøftelse mellem ministeren og en bredere kreds af MF´er og MEP´er i et åbent Europaudvalgsmøde.

     

     

  2. Udvalgsbehandling i det relevante fagudvalg.

     

     

  3. Endelig stillingtagen til regeringens forhandlingsoplæg på et Europaudvalgsmøde.

     

Drøftelserne i Europaudvalget er mundet ud i nedenstående overvejelser og konkrete forslag om forbedringer på 5 områder:

I. Fagudvalgenes og MEP´ernes medvirken

II. Åbne Europaudvalgsmøder

III. Den skriftlige information fra regeringen

IV. Komitéprocedure

V. Grøn- og hvidbøger.

I det omfang de konkrete forslag involverer regeringen, er beretningen ligesom tidligere beretninger om procedurer udtryk for en aftale mellem regeringen og Europaudvalget.

Beretningen træder i kraft den 1. marts 1999.

I. Fagudvalgenes og MEP´ernes medvirken

Fagudvalgenes rolle

Europaudvalget har drøftet, hvorledes Folketingets indflydelse på beslutningsprocessen i forbindelse med EU-sager og befolkningens interesse for sagerne kan styrkes gennem en mere aktiv medvirken fra fagudvalgene. I alle fagudvalgene har man ligeledes drøftet dette spørgsmål og har truffet beslutning om, hvorledes det pågældende udvalg vil behandle EU-sagerne. Det har allerede ført til en større involvering i EU-sagerne. En h& oslash;ringsrunde foretaget i sommeren 1998 på foranledning af Udvalget for Forretningsordenen har vist, at der i fagudvalgene er interesse for at øge engagementet yderligere. Høringssvarene viser samtidig, at der er så store forskelle på, i hvilket omfang EU-sagerne berører de forskellige fagudvalgs interesseområder, at der ikke kan opstilles én bestemt model for, hvorledes fagudvalgene skal behandle EU-sagerne, og hvorledes samspillet mellem fagudvalget og Europaudvalget skal foregå.

Det må fortsat være sådan, at mandatgivning og orientering om forhandlingssituationen i forbindelse med afstemninger i Ministerrådet foregår i et lukket møde i Europaudvalget. Samtidig må man finde frem til en fornuftig arbejdsdeling, således at fagudvalgene får en vigtig og gennemskuelig rolle i processen. Europaudvalget lægger op til, at fagudvalgene primært drøfter forslagene i den tidlige fase, hvor der er st&os lash;rst mulighed for at påvirke regeringens forhandlinger under sagens behandling i Ministerrådsregi. Hvis fagudvalget tager sagen op på det tidlige tidspunkt, er der også bedst mulighed for at etablere et uformelt samarbejde med danske medlemmer af Europa-Parlamentet, jf. nedenfor.

Høringsrunden og en gennemgang af fagudvalgenes forskellige praksis viser, at fagudvalgenes behandling af et konkret kommissionsforslag bl.a. kan bestå i, at

     

  • det modtagne notat danner grundlag for, at ordførerne kan drøfte sagen med partiets ordfører i Europaudvalget

     

     

  • det modtagne notat sættes på dagsordenen for et udvalgsmøde, hvor det kan drøftes

     

     

  • sagen drøftes i udvalget

     

     

  • sagen drøftes på et temamøde i udvalget

     

     

  • sagen giver anledning til et eller flere skriftlige spørgsmål til ministeren

     

     

  • ministeren kaldes i samråd om sagen, f.eks. til en drøftelse af regeringens holdning under de forberedende drøftelser, der finder sted i arbejdsgrupper under Ministerrådet og i Coreper

     

     

  • udvalget vedtager en udtalelse om sagen

     

     

  • udvalget afgiver en indstilling - ofte med bidrag fra de enkelte partier - som sendes til Europaudvalget.

     

Involveringen af en bredere kreds end Europaudvalgets medlemmer behøver ikke nødvendigvis foregå på møder i fagudvalget, men kan ske ved, at ordføreren på et bestemt fagområde drøfter sagen med sit partis repræsentant i Europaudvalget, tager den op på et gruppemøde eller drøfter den med sit politiske bagland, interesseorganisationer, vælgere m.v. I den forbindelse kan der også komme offentlig debat om sagen.

Det følger af ovenstående, at der ikke er grundlag for at fastsætte ensartede regler om, at fagudvalget skal udtale sig om eller afgive indstilling til Europaudvalget om alle de sager, det har behandlet. Indstillinger, som blot siger, at et bestemt parti kan tilslutte sig ministerens holdning, mens et andet parti vil redegøre for sin stilling i Europaudvalget, er uden praktisk værdi. Det, som er gavnligt for den offentlige debat og for Europaudvalgets efter følgende behandling, er, hvis fagudvalget (eller partier i fagudvalget) udtaler sig om det substantielle indhold i et bestemt forslag - baseret på den ekspertise, der er til stede i fagudvalget, og på den politiske holdning, partierne bag udtalelsen står for.

Det må som nævnt være op til det enkelte fagudvalg at bestemme, hvordan behandlingen i de konkrete tilfælde skal finde sted. Det er set fra Europaudvalgets synspunkt ønskeligt, at EU-sager sættes på dagsordenen for et møde i fagudvalget, således at medlemmerne får mulighed for at tage dem op. Europaudvalget vil anmode fagudvalgene om, at det som et minimum tilkendegives, hvilke sager udvalget har behandlet, og hvilken dato beha ndlingen fandt sted. Dette kan ske gennem en simpel indtastning i Folketingets Udvalgsaktsystem (FTU) under det pågældende forslags KOM-nummer. Hvis udvalgets behandling af sagen giver anledning til, at udvalget eller partier i det fremkommer med en skriftlig udtalelse, registreres den ligeledes under KOM-nummeret og indgår i den efterfølgende behandling af sagen.

Ovenstående lægger som nævnt op til en arbejdsdeling, således at fagudvalget først og fremmest beskæftiger sig med sagen i den tidlige fase, mens Europaudvalget først og fremmest beskæftiger sig med sagen, når den er moden til beslutning i Ministerrådet. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at Europaudvalget også kan tage en sag op på et tidligere tidspunkt, ligesom det ikke er til hinder for, at fagudvalget ogs å kan beskæftige sig med den i den sene fase.

Folketingets EU-konsulent, der har en selvstændig og uafhængig rådgivningsfunktion, vil kunne inddrages i fagudvalgenes arbejde med EU-sager efter de enkelte fagudvalgs eget ønske og behov. EU-konsulenten vil i givet fald kunne udarbejde lettilgængelige EU-noter m.v. om de væsentligste EU-forslag, som udvalget skønnes interesseret i at få særligt belyst, hurtigt efter forslagets fremkomst. Endvidere vil EU-konsulenten efter øn ske fra udvalget kunne medvirke ved udarbejdelsen af udtalelsen fra udvalget (jf. ovenfor). Ordningen må i givet fald indføres under hensyntagen til en prioritering af ressourceforbruget.

Folketingets EU-Oplysning vedr. information om EU-sager udsender bl.a. faktablade og en elektronisk nyhedsoversigt til offentligheden om EU-sagerne og deres behandling i Folketinget. Dette materiale kan tillige indgå i fagudvalgenes arbejde, men kan ikke erstatte regeringens informationsforpligtelse over for Folketinget eller Folketingets bearbejdning af sagerne.

Forholdet til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Igennem de senere år har Europa-Parlamentet fået større indflydelse, og med ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten får Parlamentet gennem proceduren med fælles beslutningstagning medbestemmelsesret inden for endnu flere områder af EU-lovgivningen. Regeringen har i sommeren 1998 indledt regelmæssige møder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvortil den også inviterer medlemmerne af Europaudvalget.

I forlængelse heraf har Europaudvalget drøftet, hvordan samarbejdet mellem Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP´erne) kan styrkes. De danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan have glæde af på et tidligt tidspunkt i processen - helst før der udpeges rapporteur vedrørende det pågældende forslag - at blive bekendt med de problemer, forslaget kan give i en dansk sammenhæng, og med de holdninger, der eksisterer til det i danske politiske kredse. Fagudvalgene og Europaudvalget kan på den anden side drage nytte af de erfaringer, de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har fra behandlingen i Parlamentet.

På baggrund af ovenstående vil det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet på det uformelle plan. Samarbejdet vil stadig først og fremmest finde sted inden for de enkelte partier, idet de danske medlemmer af Europa-Parlamentet jo ikke optræder som en dansk delegation i Parlamentet, men har et direkte mandat fra vælgerne, idet de er valgt af de forskellige politiske partier og bevægelser, der stiller op til valgene til Europa-Parlam entet. En vis udbygning af samarbejdet mellem Folketingets organer og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet som sådan kan imidlertid godt finde sted, uden at det krænker de grænser, der må være mellem to selvstændige parlamenter, som har hver deres kompetence og hver deres opgave: Mens Europa-Parlamentet primært dels er medlovgiver sammen med Ministerrådet, dels kontrollerer Europa-Kommissionen, retter Folketingets virke sig primært mod den danske Eu ropapolitik.

Overvejelserne har ført til, at Europaudvalget på to områder vil stille forslag om en ændring af Folketingets forretningsorden, som gør det muligt på en mere smidig måde at inddrage de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i Folketingets arbejde. Det kan foregå:

     

  • ved henvendelse til fagudvalg i den tidlige fase

     

     

  • ved deltagelse i åbne Europaudvalgsmøder.

     

Det sidste forslag er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit II. Med hensyn til det første forslag foreslås følgende:

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan fremsende forslag eller ændringsforslag, som behandles i Europa-Parlamentet, til det relevante fagudvalg i Folketinget, ligesom de kan fremsende udkast til egne ændringsforslag og udkast til spørgsmål til den danske minister. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der måtte ønske at følge sådanne henvendelser op ved personligt fremmøde i udvalget, kan allerede efter de gælden de regler for deputationer gøre dette. Europaudvalget vil i en drøftelse med udvalgsformændene lægge op til, at der aftales en ordning, hvorefter fagudvalgene behandler sådanne skriftlige eller mundtlige henvendelser fra MEP´erne. Det indebærer ikke, at MEP´erne får ret til at deltage i almindelige udvalgsmøder, og de kan ikke kalde en minister i samråd eller deltage under et sådant samråd, ligesom de ikke direkte kan stille skriftl ige udvalgsspørgsmål til en minister {{SPA}} men måske inspirere udvalget til at gøre det. Fagudvalget bør sætte en sådan henvendelse på dagsordenen og træffe beslutning om, hvordan man i det konkrete tilfælde vil behandle den, f.eks. ved at

     

  • henvise sagen til drøftelse direkte mellem de pågældende MEP´er og interesserede ordførere

     

     

  • drøfte den i udvalget

     

     

  • stille spørgsmål til ministeren

     

     

  • kalde ministeren i samråd

     

     

  • afgive en udtalelse om sagen.

     

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der har rejst sagen, orienteres om, hvorledes udvalget har behandlet den.

Hvis der på det senere tidspunkt, hvor sagen behandles i Europaudvalget, fra danske medlemmer af Europa-Parlamentet er ønske om en tilsvarende kontakt til Europaudvalget - og dette ikke kan foregå på et af de åbne Europaudvalgsmøder, hvori de danske medlemmer af Europa-Parlamentet deltager med taleret - har de en tilsvarende ret til at få deres henvendelse behandlet i Europaudvalget.

II. Åbne Europaudvalgsmøder

Med henblik på at opnå en større grad af åbenhed i den danske EU-beslutningsproces foreslås der gennemført en ændring af Folketingets forretningsorden, som gør det muligt - som supplement til de traditionelle, lukkede Europaudvalgsmøder - at holde åbne udvalgsmøder, hvor der er adgang for offentligheden, herunder presse og tv, og hvor en større kreds kan deltage.

Ordningen med åbne Europaudvalgsmøder skal tages op til vurdering, når den har virket et år.

A. Åbne Europaudvalgsmøder

Nedenfor er skitseret, hvorledes et åbent Europaudvalgsmøde kan tilrettelægges.

Tid og sted

Møderne afholdes normalt på en bestemt ugedag i Europaudvalgets mødelokale og indkaldes efter behov.

Dagsorden

Dagsordenen fastsættes af Europaudvalget, idet det tilstræbes, at der på en bestemt mødedag kun behandles EU-forslag, som vedrører én minister. Sagerne sættes på dagsordenen på et så tidligt tidspunkt, at regeringen kan tage hensyn til partiernes meldinger under de drøftelser, der foregår i EU-regi, inden der skal træffes beslutning på et møde i Ministerrådet. Når det drejer sig om e t konkret forslag til en retsakt, sættes sagen normalt først på dagsordenen for et åbent møde, når der foreligger et grundnotat fra regeringen.

Efter anmodning fra et medlem kan Europaudvalget efter aftale med den pågældende minister træffe beslutning om også at sætte andre aktuelle emner inden for ministerens ressort på dagsordenen for et åbent Europaudvalgsmøde.

Folketingets EU-konsulent kan også bidrage med forslag til drøftelse. I så fald udarbejdes en EU-note om forslaget og begrundelsen herfor.

Drøftelsen

Drøftelsen indledes af ministeren, som kort redegør for de politisk væsentlige punkter i sagen og for regeringens (foreløbige) holdning hertil. Derefter kan partiernes ordførere og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet stille spørgsmål til ministeren, og der kan foregå en politisk drøftelse, hvorunder partierne kan tilkendegive deres (foreløbige) holdning. Der drages ikke nogen konklusion af drøftelsen, og der kan ikke træffes beslutning på et åbent Europaudvalgsmøde.

Taletider

For hver sag på dagsordenen fastsættes der taletider for ministre, ordførere og andre deltagere.

Offentlighed

Møderne er åbne for offentligheden, herunder presse og tv. Mødet optages på video, og båndene stilles til rådighed for tv-stationer, som ønsker at bringe hele debatten eller uddrag heraf.

Referat

De åbne møder optages på bånd, og der udarbejdes et referat af møderne.

Deltagere

Ud over medlemmer/stedfortrædere i Europaudvalget kan følgende deltage i drøftelserne på de åbne Europaudvalgsmøder:

     

  1. Andre medlemmer af Folketinget

     

     

  2. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

     

I særlige tilfælde kan Europaudvalget invitere eksperter til at komme med oplæg, besvare spørgsmål og eventuelt deltage i den efterfølgende diskussion.

B. Lukkede Europaudvalgsmøder

Der afholdes som hidtil (normalt fredag) lukkede møder for Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere, hvor regeringen gennemgår sagerne på den kommende uges rådsmøder og herunder forelægger forhandlingsoplæg om forslag af større rækkevidde.

III. Den skriftlige information fra regeringen

Europaudvalget har drøftet de ønsker, der er fremkommet fra folketingsmedlemmer om "færre, men bedre og mere målrettede papirer". I den forbindelse har man samtidig taget hensyn til ønskerne om, at fagudvalgene og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet inddrages i beslutningsprocessen på et tidligere tidspunkt. Det er baggrunden for dette kapitel om ændringer vedrørende regeringens skriftlige information af Folketinget om EU-s ager.

Regeringens orientering af Folketinget og forelæggelse af forhandlingsoplæg

Der er mellem udvalget og regeringen enighed om, at det system, som har været gældende siden 1973, hvorefter regeringen orienterer om EU-spørgsmål af "væsentlig" betydning, mens den forelægger forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser "af større rækkevidde", skal opretholdes, og at regeringens forhandlingsoplæg fortsat skal forelægges på møder i Europaudvalget, som ikke er åbne for off entligheden.

Europaudvalget præciserer, at ordningen indebærer, at regeringen kun orienterer om væsentlige sager, og at den kun forelægger forhandlingsoplæg vedrørende forslag af større rækkevidde. En koncentration om væsentlige sager vil også være en fordel for den offentlige debat.

Som et led i bestræbelserne på at mindske antallet af papirer beder Europaudvalget om, at regeringen fremtidig kun fremsender erklæringer til Rådets mødeprotokol én gang i kvartalet som ét dokument (samledokument). Hvis der er behov for hurtigt at orientere om særligt vigtige erklæringer, fremsendes disse særskilt.

Generelt om udformningen af notater

Notater, der fremsendes fra regeringen, skal overholde de retningslinjer, der er opstillet i bilag 3 til beretningen fra 1996. Derudover skal notaterne fokusere på det centrale i forslaget og på de eventuelle politiske problemer i en dansk sammenhæng, forslaget kan give anledning til. Hvor der foreligger generelle beslutninger i den danske Europapolitik - herunder vedtagelser i Folketinget - som er relevante i forhold til notatets emne, bør man i notatet g&osl ash;re opmærksom herpå. Notaterne skal give målgruppen (fagudvalget, respektive Europaudvalget) de nødvendige oplysninger. Samtidig skal de være så forståelige, at de danner et godt grundlag for folketingsmedlemmernes beslutninger. Desuden skal de kunne anvendes i den offentlige debat. Alle notater - bortset fra samlenotater - som fylder mere end to sider, skal indledes med et kort resumé (maksimalt én side), hvori man nævner forslagets hovedpun kter og de forhold, der i særlig grad berører danske interesser. Regeringen bemærker i denne forbindelse, at resumeet skal opfattes som en service over for læserne, men det erstatter ikke notatet. Der vil således forekomme oplysninger i notatet, som ikke er medtaget i resumeet.

I alle notater, der vedrører et kommissionsforslag, som er forsynet med KOM-nummer, anføres dette i overskriften. Notatet registreres i Folketingets Udvalgsaktsystem under dette KOM-nummer, således at man ved søgning på KOM-nummeret kan finde frem til samtlige de papirer, som er tilgået Folketinget vedrørende det pågældende forslag.

Af hensyn til de folketingsmedlemmer, som ønsker at vide, hvad der er sket med et givet forslag, siden Kommissionen fremsatte det, bør det i et senere notat nævnes, hvordan det forholder sig til tidligere fremsendte notater om samme sag. F.eks. om det erstatter eller supplerer tidligere fremsendte notater. Hvis et notat er en revideret udgave af et tidligere fremsendt notat, bør det så vidt muligt fremgå tydeligt af notatet - f.eks. ved en streg i ma rgenen - hvilke afsnit der er ændret eller tilføjet i forhold til det tidligere fremsendte.

Såvel de notater, der fremsendes fra regeringen, som medfølgende bilag overføres samtidig i elektronisk form til Folketinget.

Grundnotater

For alle nye direktivforslag, for alle nye grøn- og hvidbøger samt for øvrige kommissionsforslag til retsakter, som regeringen skønner er væsentlige, udarbejder regeringen i henhold til beretningen fra 1996 et grundnotat. Det samme gælder i henhold til beretningen fra 1996 for forslag til kommissionsdirektiver og kommissionsforordninger, der gennemføres i de såkaldte forskriftsudvalg, og som efter regeringens skøn er væ sentlige. Der udarbejdes også grundnotater om væsentlige forslag til kommissionsbeslutninger, der gennemføres i forskriftsudvalg. I særlige tilfælde, hvor der træffes afgørelser af mere generel betydning, udarbejdes også grundnotater om de sager, der forelægges i de såkaldte forvaltningsudvalg. Der udarbejdes et grundnotat om hver sag for sig. Ved udformningen af grundnotatet skal man holde sig for øje, at det skal kunn e forstås og anvendes af folketingsmedlemmer. Grundnotatet udformes primært med henblik på at gøre det muligt for det relevante fagudvalg at behandle sagen. Det skulle helst også være forståeligt for interesserede borgere, idet grundnotatet også skal kunne tjene som sagligt grundlag i den offentlige debat, så denne ikke kun føres på grundlag af avisreferater.

Grundnotatet fremsendes så hurtigt som muligt efter Kommissionens fremsættelse af forslaget, og senest 2 måneder efter at forslaget er modtaget i Ministerrådet.

Grundnotater og øvrige notater fremsendes som hovedregel af ressortministeriet til det relevante fagudvalg, samtidig med at de fra Udenrigsministeriet fremsendes til Europaudvalget. Det nævnes i fremsendelsesskrivelserne, at der er sket en sådan parallel fremsendelse.

Samlenotater

Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsordenen fremsendes 8 dage før mødet i Europaudvalget.

I samlenotatet præciseres det, hvilke af de optrykte notater der er

     

  • genoptryk af tidligere fremsendte notater eller grundnotater

     

     

  • reviderede udgaver af tidligere fremsendte notater

     

     

  • nye notater.

     

IV. Komitéprocedure

Regeringens forelæggelse af sager, der skal afgøres i komitéprocedure, foregår i princippet efter samme retningslinjer som for kommissionsforslag, der kommer til afstemning i Ministerrådet, altså forelæggelse til orientering af sager, som er væsentlige, og forelæggelse af forhandlingsoplæg i sager, som er af større rækkevidde.

På grund af de korte tidsfrister, der forekommer i forbindelse med komitébehandlingen, vil man ofte ikke kunne nå at forelægge orienteringssager på et ordinært Europaudvalgsmøde. I sådanne tilfælde kan regeringens forelæggelse ske skriftligt i form af et notat. Dette bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante fagudvalg så tidligt som muligt, således at såvel Europaudvalget som fagudvalget, hvis det ønsker det, får mulighed for at reagere, f.eks. ved at kalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse i komiteen.

På forsiden af fremsendelsesskrivelsen skal det fremhæves, at der er tale om en sag, der skal afgøres i komitéprocedure, og datoen for afgørelsen i komiteen skal ligeledes anføres i fremsendelsesskrivelsen.

Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsoplæg, skal sættes på dagsordenen for et Europaudvalgsmøde. Kan dette - f.eks. i sommerperioden - ikke ske på et ordinært møde, må der indkaldes til ekstraordinært møde.

Ifølge beretningen fra 1996 skal regeringen forelægge "væsentlige forslag til kommissionsdirektiver og kommissionsforordninger, der gennemføres i de såkaldte forskriftsudvalg". Ordningen udvides til også at gælde for væsentlige kommissionsbeslutninger, der vedtages i forskriftsudvalg. I særlige tilfælde, hvor der træffes beslutninger af mere generel karakter (f.eks. beslutninger vedrørende "persondat adirektivet") forelægges disse også, når de gennemføres i de såkaldte forvaltningsudvalg. Forelæggelse af sager, der er omfattet af reglerne om komitéprocedure, sker, når sagerne efter regeringens skøn er væsentlige. Det forudsættes, at nyordningen ikke medfører flere forelæggelser end tidligere, idet der alene er tale om at præcisere den praksis, regeringen har fulgt siden 1996.

V. Grøn- og hvidbøger

Skriftlig orientering

Regeringen fremsender alle grøn- og hvidbøger samt de meddelelser fra Kommissionen, hvori denne anmoder om høringssvar, til Folketinget.

Efter aftale mellem Europaudvalget og regeringen kan også andre sager behandles efter reglerne i dette afsnit.

Dokumenterne fremsendes af fagministeriet til det relevante fagudvalg, samtidig med at Udenrigsministeriet fremsender dem til Europaudvalget.

På forsiden af fremsendelseskrivelsen anføres det, hvornår høringsfristen udløber.

Hvis der forventes at gå mere end en uge fra det tidspunkt, hvor dokumentet er modtaget fra Kommissionen på engelsk, og til det foreligger på dansk, sendes dokumentet først på engelsk, så snart det er modtaget, og senere på dansk, så snart den danske version foreligger.

Regeringen udarbejder grundnotat om det pågældende dokument. Grundnotatet fremsendes inden for den generelle frist, der gælder for fremsendelse af grundnotater. Hvis den høringsfrist, der er angivet i dokumentet, er kort, sørger regeringen dog for at fremsende grundnotatet på et så tidligt tidspunkt, at der er tid til den nedenfor nævnte behandling, inklusive eventuel vedtagelse af et svar til Kommissionen.

Behandlingen i Folketinget

Der er i Europaudvalget enighed om, at den mulighed for høringer om Kommissionens grøn- og hvidbøger, der er nævnt i beretningen fra 1996, skal anvendes i større udstrækning. Hvordan det skal ske, må afgøres i det konkrete tilfælde afhængig af grønbogens karakter, men som en model til inspiration kan opstilles følgende:

Europaudvalget tager under hensyn til dokumentets indhold i samråd med det relevante fagudvalg stilling til, hvilke af nedenstående procedurer for behandlingen i Folketinget der skal anvendes i det konkrete tilfælde:

     

  1. Der gennemføres ikke nogen høring, men naturligvis kan der såvel i fagudvalget som i Europaudvalget stilles spørgsmål til ministeren om sagen, ligesom ministeren kan kaldes i samråd om den efter de normale regler.

     

     

  2. Der gennemføres en høring. Denne kan arrangeres af fagudvalget eller Europaudvalget, men som hovedregel bør det foregå i et samarbejde mellem disse. Der skal være kapacitet til, at en høring kan etableres med kort varsel, i hvert fald inden for en måned.

     

I forbindelse med den konkrete høring træffes aftale om, hvorledes den afvikles, men nedenstående kan være et udgangspunkt:

I høringen deltager den relevante minister. Eksperter kan anmodes om at komme med skriftlige og/eller mundtlige oplæg. Ministeren og eksperterne udspørges af et panel bestående af de ordførere, partierne udpeger i forbindelse med høringen. Derudover kan følgende deltage i høringen med taleret:

     

  • Øvrige medlemmer af Folketinget

     

     

  • Danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

     

Andre interesserede kan overvære høringen, idet praktiske forhold dog kan medføre, at antallet af tilhørere må begrænses.

Presse og tv indbydes til høringen.

     

  1. Der gennemføres en høring og sendes et svar til Kommissionen.

     

Hvis høringen tyder på, at der vil kunne opnås bred enighed om et svar til Kommissionen, kan svaret formuleres af de i forbindelse med høringen udpegede ordførere og vedtages i Europaudvalget, hvorefter det fremsendes af Europaudvalgets formand.

Hvis der ikke er enighed om svaret og der alligevel er et ønske om at sende et svar, kan sagen behandles i Folketingssalen på basis af en forespørgsel, hvorunder der er mulighed for at fremsætte et »forslag til vedtagelse« og derigennem få afgjort, om der er flertal for et svar.

Under alle omstændigheder bør et mindretal, der ønsker det, have mulighed for at få medsendt sin mindretalsudtalelse.

Forslag til ændring af Folketingets forretningsorden

I konsekvens af ovenstående vil Europaudvalget foreslå Udvalget for Forretningsordenen, at der gennemføres ændringer i forretningsordenen, som gør det muligt:

     

  • at der ud over de normale møder i Europaudvalget holdes åbne Europaudvalgsmøder, hvori der også kan deltage andre medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet

     

     

  • at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet får sagen behandlet, når de henvender sig til et fagudvalg eller Europaudvalget.

     

Mindretalsudtalelser

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder den vedtagne beretning helt utilstrækkelig. Når Dansk Folkeparti alligevel stemmer for beretningen, er det dels på grund af de meget små fremskridt, der trods alt er i beretningen, og som naturligvis skal anerkendes, dels for at skubbe på for en videreudvikling, som kan skabe reel åbenhed omkring Europaudvalgets arbejde.

På specielt to områder har Dansk Folkeparti ønsket en anderledes beretning:

     

  1. For det første skal Europaudvalget som udgangspunkt altid holde åbne møder. I dag er udgangspunktet lukkethed, medmindre andet besluttes. Udvalgets behandlinger træder i realiteten i stedet for 3 behandlinger af et lovforslag i Folketingssalen, der {{SPA}} efter grundlovens og Folketingets forretningsordens regler {{SPA}} sker i åbenhed. Det er derfor efter Dansk Folkepartis opfattelse helt uholdbart at fastholde de egentlige Europaudvalgsmøder s /LI>

     

    Der skal selvsagt være en mulighed for, at regeringen kan bede om lukkede døre i en sag, hvor det er nødvendigt i forhold til den danske forhandlingsposition. Men i praksis har det vist sig, at dette alene er nødvendigt i så få tilfælde, at det er omsonst at bruge det som begrundelse for at fastholde lukkede møder. Det vil svare til, at når der er behov for at kunne oversende fortrolige notater til udvalget, skal alle notater v&ael ig;re fortrolige. Alle kan se det uholdbare heri.

    Beretningens forslag om, at der afholdes en art temamøder i udvalget, som herefter vil være åbne, kan muligvis gøre, at alle kan se det ufarlige i at åbne også de egentlige Europaudvalgsmøder. Omvendt er der en risiko for, at kun generelle {{SPA}} og for offentligheden temmelig uinteressante forhold {{SPA}} må diskuteres på disse åbne møder, som derfor vil have ringe interesse hos såvel medlemmer som offentlighed. or afgørende for Dansk Folkeparti, at partierne selv bestemmer, hvornår man ønsker en sag diskuteret på disse åbne møder, således at samråd med en minister {{SPA}} når partiet ønsker det {{SPA}} uden indblanding fra de øvrige partier kan ske i åbenhed.

     

  2. For det andet bør fagudvalgene inddrages mere i EU-arbejdet, end det sker i dag. Det kan ske ved, at der for alle nye EU-forslag sker en egentlig 1. behandling af forslaget i Folketingssalen, hvorefter det overgår til behandling i fagudvalget. Mandatgivningen vil stadig i den sidste ende kunne fastholdes i Europaudvalget. For at sikre denne procedure skal det indarbejdes som en fast regel. Som det er nu {{SPA}} og bliver fortsat {{SPA}} er det op til fagudvalgene selv at man vil bruge tid på EU-forslag. Og bunken af papirer og daglige gøremål er jo stor {{NEL}}

     

Denne måde at behandle forslagene på vil generelt give folketingsgrupperne en større medindflydelse på EU-politikken, da grupperne traditionelt gennemgår alle forslag, som behandles i Folketingssalen, på gruppemøder. Egentlig er det jo paradoksalt, at det i praksis er således, at selv »små« lovforslag gennemgås fast i grupperne, mens »store« beslutninger gennem Europaudvalget normalt højst som fast procedure drøft es i en udvalgt kreds af folketingsmedlemmer, som har EU-stoffet som ansvarsområde.

Endelig skal Dansk Folkeparti i forhold til beretningen give udtryk for en skepsis i forhold til de nye regler for medlemmer af Europa-Parlamentet. Efter Dansk Folkepartis opfattelse er det farligt at »blande« to parlamenter. Medlemmer af Europa-Parlamentet er valgt til at kontrollere Europa-Kommissionen og til at forholde sig til fælleseuropæisk lovgivning. Europaudvalget er derimod sat til at kontrollere den danske regering og til at medvirke til at fastlægge den dansk e regerings EU-politik. Det er således to forskellige opgaver, de to slags folkevalgte er sat til at varetage.

Dansk Folkeparti har under arbejdet med den nye beretning ønsket en større juridisk kulegravning af problematikken i forhold til medlemmerne af Europa-Parlamentet, ikke alene i forhold til de forholdsvis små skridt, som tages i beretningen i forhold til dette, men i forhold til det, der sættes i gang med beretningen. Det er således ikke svært at forestille sig, at der fremover vil komme pres på for, at Europa-parlamentarikerne skal kunne blande sig i endnu højere grad i kontrollen af regeringen og fastlæggelsen af den danske EU-politik. En sådan udvikling vil Dansk Folkeparti skarpt modsætte sig.

 

Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan tilslutte sig beretningen, som efter partiets opfattelse repræsenterer et skridt på vejen mod større åbenhed i udvalgets arbejde samt inddragelse af en større kreds af folkevalgte.

Dette vil ske dels gennem øget vægt på behandling i Folketingets fagudvalg, dels gennem deltagelse af de danske Europa-Parlamentsmedlemmer i forskellige faser i drøftelserne af EU-sager.

Vedrørende de danske Europa-Parlamentsmedlemmers stilling ønsker Det Radikale Venstre at knytte nogle supplerende kommentarer til beretningen: For tyve år siden blev det beskrevet i det daværende Markedsudvalgs beretning, at man efter indførelsen af de direkte valg til Europa-Parlamentet så et behov for at informere de danske europaparlamentarikere om forløbet af den danske EU-beslutningsproces. I beretningen fra 1979 pegede man på f&ael ig;llesmøder mellem medlemmer af Folketingets Markedsudvalg og de danske europaparlamentarikere som en vej til at opnå et højere fælles informationsniveau.

I den mellemliggende tid er informationsmængden vokset eksplosivt, og der er sket en generel åbning i adgangen til information om EU-stof {{SPA}} også for Europa-Parlamentsmedlemmer.

Hvad angår selve kontakten til og inddragelsen af de danske europaparlamentarikere i EU-arbejdet i Danmark er der imidlertid ikke sket mange fremskridt siden 1979. Først med nærværende beretning synes der at være en udtrykkelig hensigt om at drage nytte af de erfaringer, de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har fra de forskellige sagers behandling i Parlamentet.

Det er Det Radikale Venstres håb, at de muligheder for deltagelse i fagudvalgenes arbejde og i åbne Europaudvalgsmøder, som præsenteres med denne beretning, vil blive benyttet i stort omfang af de danske europaparlamentarikere. Gennem deres arbejde har de opbygget en viden, der supplerer den viden, der findes i Folketinget, og der er al mulig grund til at udnytte dette. Europaparlamentarikerne kan og skal naturligvis ikke deltage i direkte forhandling om mandat ti l en minister før et rådsmøde, men bortset herfra bør den ressource, parlamentsmedlemmerne repræsenterer, udnyttes mere, end det hidtil har været tilfældet i Danmark.

Åbne Europaudvalgsmøder bliver ifølge beretningen betegnelsen på en ny type offentlige møder, hvor såvel medlemmer af Folketinget som medlemmer af Europa-Parlamentet kan deltage i drøftelser med en minister. Efter Det Radikale Venstres opfattelse er der en risiko for, at denne type møder kan blive betragtet som en dårlig erstatning for de ægte - og lukkede - Europaudvalgsmøder.

Ikke desto mindre hilser partiet disse nye møder velkommen. Der tiltrænges i høj grad åbenhed i EU-processen, og da der ikke er mulighed for at åbne de almindelige Europaudvalgsmøder for offentligheden, kan denne nye mødetype måske være med til at skabe større forståelse i offentligheden for, hvad EU-processen går ud på. Muligheden for at viderebringe videooptagelser fra mødet må også bet ragtes som et fremskridt.

Afslutningsvis ønsker Det Radikale Venstre at påpege, at udbyttet af den øgede åbenhed og af den øgede inddragelse af fagudvalgene og medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke er givet på forhånd. Kun såfremt både fagudvalg og folketings- og parlamentsmedlemmer tager de nye muligheder alvorligt og aktivt deltager i udformningen af en ny og udadvendt praksis, vil der komme en bedre forståelse i offentligheden af EU-sammenhæn ge. Det er Det Radikale Venstres håb, at det vil lykkes.

 

Enhedslistens medlem af udvalget vil gerne anbefale beretningen, selv om den på en række punkter ikke imødekommer Enhedslistens egne ønsker, men den er en forbedring eller åbner op for forbedringer i EU-sagsbehandlingen i fagudvalgene og Europaudvalget. Nedenfor følger vores kommentarer til beretningen.

I. Fagudvalgenes og MEP{{PU2}}ernes medvirken: Vi går ind for, at Folketingets fagudvalg bliver inddraget i EU-sagerne så tidligt som muligt, og med det foreliggende forslag åbnes der også mere op for det. Men Enhedslisten ville have foretrukket, at regeringen tidligt i processen skulle udvælge de EU-forslag, som den vurderer, den senere skal have forhandlingsmandat til. Disse EU-forslag skulle så behandles af fagudvalget og Europaudvalget, og d lle gives et foreløbigt mandat til regeringen. På denne måde ville både fagudvalget og Europaudvalget komme ind i processen langt tidligere på en forpligtende måde. Dette forhandlingsmandat kan i sagens natur selvfølgelig ændres undervejs. Specielt når der lægges op til, at fagudvalgene primært skal ind i den tidlige fase af EU-lovgivningen, er det vigtigt, at der finder en faglig og politisk debat sted i denne fase ud fra, hvad man kan kon statere er substansen og konsekvenserne af EU-forslaget på dette tidspunkt, og hvad regeringens opfattelse er af dette første udspil fra Europa-Kommissionen.

II. Åbne Europaudvalgsmøder: Med hensyn til åbne møder i Europaudvalget ser vi det fremsendte forslag som et skridt i den rigtige retning. Men det vil afhænge af, at der på de åbne møder er nogle indholdsmæssige fremlæggelser og debatter, som klargør det pågældende EU-forslags konsekvenser, samt at der kommer klare meldinger fra regeringen og de politiske partier om dette. Vi mener dog fortsat, at det er muligt {{SPA}} og ønskeligt {{SPA}} at størstedelen af de forhandlinger, som p.t. foregår i Europaudvalget, foregår for åbne døre - også i forhold til forhandlingsmandater. Det er efter vores opfattelse ret få sager, som nødvendiggør lukkede døre eller slukkede mikrofoner af hensyn til fortroligheden i forhold til den danske regerings eller andre landes interesser.

III. Den skriftlige information fra regeringen: Enhedslisten er enig i, at »{{NEL}} notaterne skal fokusere på det centrale i forslaget og på de eventuelle politiske problemer i en dansk sammenhæng, forslaget kan give anledning til.« Mange af de notater, som Europaudvalget har fået i årenes løb, har i for høj grad været præget af utilstrækkelige eller overfladiske oplysninger om dette. Derfor har Enhedslisten - bå 996 og nu her i sommeren 1998 - anmodet om, at notaterne i højere grad indeholdt oplysninger om og vurderinger af EU-forslagenes miljømæssige, sundhedsmæssige, beskæftigelsesmæssige, juridiske, økonomiske og andre konsekvenser. Vi håber, at det konkrete indhold i fremtidens notater bliver forbedret i forhold hertil.

Vi mener også, at opsummeringen af substansen i de forskellige høringssvar ikke altid har været dækkende. Desuden ville det også være godt, at man hurtigt kunne få adgang til den fulde tekst af høringssvaret, hvis et af Europaudvalgets medlemmer ønskede det. Vi ønsker altså ikke høringssvarene sendt med ud, men mulighed for hurtigt at kunne rekvirere dem.

I forbindelse med problematikken om notaternes antal og væsentlighedskriteriet kan Enhedslisten godt erklære sig enig i en målsætning om »færre, men bedre og mere målrettede papirer«, som lægger vægt på et væsentlighedskriterium. Men vi må i samme åndedrag også erkende, at der ikke altid har været samme opfattelse af, hvad der er "væsentligt", i regeringen og i Europaudvalget. Uden at g&ar ing; ind i en detaildiskussion i dette papir skal det nævnes, at vi flere gange har oplevet, at hvad regeringen/fagministeriet har præsenteret som en »teknisk« sag, har vist sig at have haft klare juridiske, sociale, miljømæssige, økonomiske eller andre konsekvenser, som gjorde, at man efter vores opfattelse ikke kunne rubricere EU-sagen som kun en »teknisk« og ikke en »væsentlig« sag. Så ud fra denne erkendelse af en til tider forskellig opfattelse af »væse ntlighedskriteriet« er vi derfor enig i det, der blev udtrykt af en tidligere udenrigsminister om "Hellere et papir for meget end et papir for lidt til Markedsudvalget", samtidig med at vi også erkender, at dette ikke er en løsning eller garanti som sådan på dette problem.

IV. Komitéprocedure: Vi kan tilslutte os, at orienteringen om sådanne hastesager, der mange gange ikke kan nå at komme igennem proceduren i Europaudvalget, fremsendes til medlemmerne af udvalget på den nævnte tekniske måde, som er en forbedring af den hidtidige praksis.

V. Grøn- og hvidbøger: I forbindelse med disse »bøgers« behandling i Folketinget vil vi gå ind for B-modellen, hvor der gennemføres en høring arrangeret i et samarbejde mellem det pågældende fagudvalg og Europaudvalget. Men ud over medlemmerne af fagudvalget, Europaudvalget, ministre og eksperter synes vi også, det ville være relevant at invitere et udvalg af personer fra de organisationer, som senere vil få til sendt det forslag til EU-lov, som måtte blive resultatet af de pågældende grøn- og hvidbøger, medmindre disse personer i forvejen er indtænkt i begrebet »eksperter« nævnt ovenfor.