Liberalisering af handel

Til økonomi- og erhvervsministeren (24/1 03) af:

Keld Albrechtsen (EL):

»Vil ministeren på baggrund af den britiske regerings 96-siders konsultationsdokument med titlen »Liberalising Trade in Service« redegøre for, hvilke anmodninger Danmark har modtaget - via EU eller bilateralt - fra andre lande, og hvilke svar regeringen vil afgive til disse anmodninger?«

Det er fuldstændig uacceptabelt, at den danske regering og Kommissionen rejser stribevis af krav til andre lande om at give udenlandske selskaber bedre adgang til andre landes markeder for tjenesteydelser, herunder krav, der undergraver den offentlige sektor i disse lande, og at regeringen og Kommissionen forhandler tilsvarende liberaliseringer i Danmark uden at inddrage offentligheden og det politiske system i debatten før det tidspunkt, hvor forhandlingsresultaterne ligger klar og reelt set ikke kan ændres.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Idet der henvises til svaret på spørgsmål 1564 kan det oplyses, at man fra regeringens side ikke i detaljer vil kunne redegøre offentligt for de anmodninger, som EU har modtaget i GATS-forhandlingerne.

Fra dansk side har GATS-forhandlingerne og anmodningerne været diskuteret i regi af »Beach Club kredsen«, der er regeringens særlige konsultative forum i WTO-spørgsmål. Der er i Beach Club kredsen redegjort for karakteren af anmodningerne, og hvordan disse i særlig grad vil kunne påvirke Danmark.

Danmark har som en del af EU i forbindelse med GATS-forhandlingerne modtaget anmodninger fra 24 lande. Anmodningerne varierer i omfang afhængig af afsenderland og kommercielle interesser. Samlet set er der stillet krav om yderligere liberalisering i næsten alle servicesektorer. Der modtaget lige så omfattende krav fra nogle udviklingslande, som der er fra de store industrilande.

I forhold til den liberalisering, som Danmark allerede har gennemført i relation til WTO i forbindelse med Uruguay-Runden, retter anmodningerne sig mod følgende særlige danske restriktioner eller erhverv:

• Regler for køb af fast ejendom. Restriktioner på udlændninges anskaffelse af fast ejendom i Danmark, herunder sommerhusreglen
• Regler for opholds- og arbejdstilladelser. Særligt ulandene har store interesser og komparative fordele i midlertidig bevægelse af arbejdskraft. Et eksempel her på er indiske software-ingeniører.
• Liberale erhverv. Advokater, revisorer, ejendomsmæglere, dyrlæger, translatører og apotekere er alle beskyttet mod udenlandsk konkurrence af eksempelvis autorisationsordninger eller nationalitetskrav.
• Sundhedspersonale. Øget adgang for læger, sygeplejersker og jordemødre er en prioritet fra især ulandenes side, herunder også bedre muligheder for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer.
• Distribution. Reglerne for etablering af varehuse.
• Uddannelse. Nationalitetskrav for professorer.
• Finansielle ydelser. Licenskrav og beskyttelse mod salg af forsikring fra tredjelande.
• Transport (bus- og taxachauffører). Etableringskrav, ingen adgang for udenlandske koncerner samt nationalitetskrav for direktører.
• Herudover berører kravene fire sektorer, som EU ikke tidligere har liberaliseret i WTO-sammenhæng: Søtransport, post- og kurerservice, audiovisuelle ydelser samt energiforsyning.

Det er imidlertid vigtigt at notere sig to forhold. For det første er anmodninger kun anmodninger. Liberalisering i EU og afskaffelse af særlige danske regler kan der kun blive tale om, såfremt EU og Danmark selv ønsker dette og i løbet af forhandlingerne forpligter sig her til.

For det andet afspejler den danske liberalisering af handlen med tjenesteydelser i forhold til WTO ikke på alle områder den reelle adgang for tredjelande til det danske marked for tjenesteydelser. Det skyldes dels, at man i Uruguay-Runden var udførlig i forbindelse med beskrivelsen af danske undtagelser, dels at man siden 1994 har liberaliseret flere af ovenstående danske regler. Det gælder eksempelvis flere af nationalitetskravene.

GATS-forhandlingerne handler derfor i højere grad om, hvor stor en del af den allerede foretagne liberalisering, Danmark vil indskrive i en international, juridisk bindende aftale, end om ændringer af nuværende danske love og regler.

Forhandlingsprocessen i WTO er baseret på en krav-tilbuds model, hvor de forskellige handelspartnere først stiller krav til hinanden og siden hen fremlægger et tilbud. En ny handelsaftale på tjenesteydelsesområdet findes så i spændet mellem krav og tilbud.

Regeringens svar på disse krav og anmodninger sker i form af EU’s tilbud om markedsadgang, der fremlægges 31. marts 2003 til øvrige WTO-lande i Geneve. EU’s tilbud vil være genstand for forhandling internt i EU frem til denne dato. Regeringens forhandlingsposition fastlægges p.t. i forbindelse med den igangsatte høringsproces. EU’s tilbud vil blive oversendt til Folketinget samtidig med, at dette fremlægges i Genève for øvrige WTO-lande.