Om eftersøgning af krigsforbrydere fra 2. verdenskrig via Interpol eller EU's Schengensamarbejde.

Til justitsministeren (2/6 03) af:

Peter Skaarup (DF):

»Hvad er årsagen til, at det danske justitsministerium ikke har fulgt normal procedure og benyttet Interpol eller EU's Schengen-samarbejde til eftersøgningen af krigsforbrydere fra 2. verdenskrig, og er ministeren indstillet på at sikre mere åbenhed om, hvorfor krigsforbrydere fra 2. verdenskrig - som formodentlig er nogle af Danmarkshistoriens største forbrydere - er sluppet for straf?«

Den danske SS'er var ifølge Ritzaus Bureau den 30. maj medlem af SS under 2. verdenskrig og mistænkes for at have deltaget i mindst 15 drab begået under den tyske besættelse af Danmark. Den pågældende flygtede efter krigen til Tyskland og er blandt andet under mistanke for at have deltaget i Geheime Staats Polizeis største forudplanlagte nedskydning på dansk jord, der resulterede i elleve tabte menneskeliv. Efter at den danske SS'er nu er lokaliseret i Hamburg, er det efter spørgerens mening absolut nødvendigt, at der gøres en effektiv indsats for at få udleveret den pågældende til retsforfølgelse i Danmark.

Ministerens opmærksomhed skal henledes på, at den drabsmistænkte åbent indrømmer at have været en del af Geheime Staats Polizei (Gestapo) og her igennem have medvirket til en række ulovlige aktiviteter under 2. verdenskrig.

Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren bør søge den omtalte person udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Den tyske stat har igennem en årrække undladt at udlevere tyske statsborgere eftersøgt for deres aktiviteter under 2. verdenskrig, herunder Søren Kam der er mistænkt for mord på journalisten Carl Henrik Clemmensen. Der er en formodning om, at op til elleve nulevende krigsforbrydere, som deltog i drab på tilfældige danske civile under Anden Verdenskrig, fortsat befinder sig i Tyskland.

Det er spørgerens opfattelse, at den danske regering bør føre en mere aktiv politik for at få udleveret personer mistænkt for krigsforbrydelser begået i Danmark under 2. verdenskrig. Selv om drabene ligger flere år tilbage i tiden, er der som bekendt ingen forældelsesfrist for mord i den danske straffelov, hvorfor det er ministerens pligt at sørge for, at de skyldige bliver draget til ansvar.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3449 fra samme spørger.

Det fremgår af det notat, som Justitsministeriet den 30. juli 2002 oversendte til Folketingets Retsudvalg, at den danske regering i 1965 fremsendte en verbalnote til den tyske ambassade i København vedrørende 31 personer, herunder den danske statsborger Søren Kam, som eftersøges af de danske myndigheder på grund af forsætlige drab begået under besættelsen.

Det fremgår endvidere, at justitsministeren under et samråd i Folketingets Retsudvalg den 8. april 1999 oplyste, at Justitsministeriet havde anmodet Rigsadvokaten om at foranstalte en gennemgang af sagerne vedrørende de 31 personer, der er nævnt i verbalnoten, med henblik på at vurdere og afklare, om der er grundlag for at tage nye initiativer for at eftersøge de pågældende.

Ved skrivelse af 26. marts 2002 redegjorde Rigsadvokaten for sine undersøgelser og oplyste, at der alene kunne være grundlag for at overveje, om yderligere undersøgelser eller egentlig efterforskning/eftersøgning bør iværksættes for så vidt angår 11 personer, idet de øvrige personer på listen enten allerede er genstand for retsforfølgning (Søren Kam) eller må anses for døde eller forsvundne. Rigsadvokaten tilkendegav i skrivelsen, at der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke er grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser og eftersøgning vedrørende sagerne mod de nævnte 11 personer, medmindre der fremkommer nye væsentlige oplysninger.

På denne baggrund har der ikke været grundlag for at iværksætte efterlysning af de pågældende gennem Interpol og/eller Schengen-informationssystemet.

Det bemærkes imidlertid, at Søren Kam fortsat er efterlyst internationalt, herunder i Schengen-informationssystemet.