Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenter§ 20-spørgsmålSamlet oversigt over svar på EU-relevante § 20-spørgsmål › Om arbejdstilladelse t...

Dokumenter


Om arbejdstilladelse til en vandrende arbejdstager fra et EU-land gives ved indrejse eller ved ansættelse.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1334

Til beskæftigelsesministeren (15/12 03) af:

Bent Bøgsted (DF):

»Vil ministeren redegøre for, om arbejdstilladelse udstedes ved indrejse eller fra det øjeblik, der sker ansættelse, og såfremt arbejdstilladelse først udstedes ved ansættelse, oplyse hvordan man sikrer sig imod, at illegale arbejdere ikke blot hævder, at de »lige« er blevet ansat og derfor mangler arbejdstilladelsen, og redegøre for samme problemstilling, når en arbejdsgiver undskylder sig med, at man ikke har krævet en arbejdstilladelse, fordi man lige ville give den østeuropæiske arbejdstager en chance for at »prøve« arbejdet inden man gik i gang med det bureaukratiske med at søge om en arbejdstilladelse?«

Begrundelse

I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked for vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande fremgår det ikke, hvordan man sikrer sig imod, at illegale arbejdere ikke blot hævder, at de lige er blevet ansat på prøve og derfor endnu ikke har udfyldt de nødvendige formularer og derfor heller ikke har fået deres opholds- og arbejdstilladelse endnu.

Det er svært at sige, hvor mange illegale arbejdere, der opholder sig i landet, da det er de færreste, der bliver opdaget. Vurderinger over antallet af illegal arbejdere bygger derfor på skøn. I 2002 foretog Bygge- Anlæg- og Trækartellet (BAT) en større undersøgelse af udbredelsen af illegal arbejdskraft. Undersøgelsen viste, at der inden for byggebranchen, landbrug skovbrug og gartneri med udgangen af 2002 ville være 6.555 illegale arbejdere i landet. Men dette tal er som sagt kun et skøn. Det faktiske tal kan være langt større. Det er dog helt sikkert, at den illegale arbejdskraft udgør et voksende problem.

Ifølge aftalen får vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande en periode på seks måneder, hvor de frit kan søge arbejde (samme regel som i dag gælder for arbejdstagere fra de andre EU-lande). Spørgeren finder det af stor interesse at få oplyst, hvorledes det sikres, at denne periode ikke bare bruges til at foretage sig illegalt arbejde, og såfremt den illegale arbejder skulle blive kontrolleret, hvordan det sikres, at den illegale arbejder ikke bare kan hævde, at han lige skulle prøve arbejdet, eller at det er hans første dag og derfor ikke har fået sin opholdstilladelse endnu.

Svar (22/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

I aftalen om EU-udvidelsen af 2. december 2003 er det aftalt, at arbejdstagere fra de nye EU-lande - i lighed med arbejdstagere fra de nuværende EU-lande - kan opholde sig i Danmark i en jobsøgningperiode på op til 6 måneder uden opholds- og arbejdstilladelse under forudsætning af, at de kan forsørge sig selv. Såfremt personen finder et fuldtidsarbejde på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, kan der meddelelse opholds- og arbejdstilladelse. Arbejdstilladelsen begrænses til det arbejdsforhold, på grundlag af hvilket den er meddelt. Man må ikke begynde at arbejde før opholds- og arbejdstilladelsen er meddelt. Hvis arbejdet påbegyndes før, der foreligger en opholds- og arbejdstilladelse, er der tale om illegalt arbejde. Som led i indsatsen mod illegalt arbejde vil der blive ført kontrol med, at virksomheder ikke beskæftiger medarbejdere fra de nye EU-lande, der ikke har opholds- og arbejdstilladelse. Overtrædelse af reglerne herom vil blive straffet. Der henvises i øvrigt til bilag 4 til aftaleteksten af 2. december 2003 om EU-udvidelsen.