Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S S 547 stillet af Line Barfod
(EL) den 28. oktober 2004
Med venlig hilsen
Helge Sander
Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål S S 547
stillet af Line Barfod (EL) den 28. oktober 2004
Spørgsmål S 547
Vil ministeren oplyse, hvad formålet er med det fireårige forskningsprojekt, hvortil der
i EU er afsat 90 mio. kr. til forskning i sikring af europæiske borgeres og
virksomheders kommunikation mod aflytning fra det amerikansk-britiske
aflytningssystem Echelon, og hvorfor Danmark indgår i projektet, når den officielle
holdning til dette system er, at man ikke kender til det?
Svar
Det kan oplyses, at det projekt, som er omtalt i ”Ingeniøren” er et netværk “SECOQC
– Development of a Global Network for Secure Communication based on Quantum
Cryptography”. Netværket støttes under EUs sjette rammeprogram for forskning og
teknologisk udvikling. Formålet er at skabe en ny type datanetværk baseret på såkaldt
kvantekommunikation, hvor der kan etableres en bedre sikkerhed, end det er muligt
med konventionelle metoder.
Krypteringsteknologier er generiske teknologier, der kan benyttes til at beskytte data
og datakommunikation. Krypteringsteknologi anvendes eksempelvis ved brug af
netbanker, internethandel, kommunikation mellem borgere og myndigheder
indeholdende fortrolige oplysninger m.v. Der skulle på længere sigt ligge store
muligheder for europæisk industri, f.eks. i forhold til den finansielle sektor. Det
aktuelle projekt er ikke rettet mod en bestemt anvendelse af krypteringsteknologien.
På netværkets hjemmeside
www.secoqc.net kan man læse nærmere om vision, formål,deltagere mv.