Folketingets Lovsekretariat København, den 11. maj 2005 Sagsnr. 789/115222 Hermed fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1060 (2. samling), der er stillet af Per Clausen (EL) den 28. april 2005 i henhold til forretningsordenens § 20:
Spørgsmål S 1060: " Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 859 sikre, at der også fremover afsættes de fornødne midler til udvikling og forsøg med selektive redskaber?"
Svar:
Det i svar på spørgsmål nr. S 859 omtalte udviklingsprogram for bæredygtigt fiskeri og selektive fangstmetoder løber over perioden 2004 -2006. Der er ca. 10 mio. kr. til rådighed om året. Programmet er en del af det danske FIUF-program, hvor det overordnede formål er at fremme bæredygtighed, kvalitet og produktivitet inden for fisker isektoren.
FIUF - Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet - er EU’s strukturfond for fiskeriet i perioden 2000-2006. EU-Kommissionen har fremsat forslag om, at FIUF i perioden 2007- 2013 skal erstattes af et nyt finansieringsinstrument - den Europæiske Fiskerifond. Jeg kan oplyse, at det er en dansk prioritet at sikre EU´s støtte til den fortsatte udvikling af selektivt fiskeri.