Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2435 stillet af Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
"Hvor langt er regeringen og andre EU-lande kommet i den store tænkepause, for så vidt angår spørgsmå let om åbning af forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU ?"
Svar:
Det Europæiske Råd den 16. -17. juni 2005 bekræftede sidste års beslutninger vedrørende udvidelsen herunder beslutningen om at indlede forhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 under nærmere angivne forudsætninger. På mødet blev der i forlængelse af resultaterne af folkeafstemningerne i Nederlandene og Frankrig samtidig truffet beslutning om en tænkepause. I erklæringen herom anførtes, at "Denne tænkepause vil blive benyttet til en bred debat i alle vore lande". Regeringen har indbudt partier og bevægelser til et møde i august i år om tilrettelæggelse af debatten i Danmark.