Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenter§ 20-spørgsmål§ 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling§ 20-spørgsmål (folketingssamling 2004-05, 2. samling) › Om servicedirektivet o...

Dokumenter

Om servicedirektivet og planområdet

Besvaret §20-spørgsmål

Besvarelse af spørgsmål S 3806 stillet af Rune Lund (EL) den 15. september 2005

Spørgsmål S 3806:

"Kan ministeren garantere, at en vedtagelse af servicedirektivet ikke vil underminere lovgivningen på planområdet, således at danske regler om f.eks. butiksstørrelser kan underkendes med henvisning til direktivet ?"

Svar:

Det fremgår af direktivforslaget, at virksomheder, der etablerer sig i et andet EU-land, skal overholde reglerne i de lande, de etablerer sig i. En græsk erhvervsdrivende, der ønsker at etablere en butik i Danmark, vil derfor skulle opfylde de danske regler, der relaterer sig til den fysiske etablering af en butik i Danmark. Dette vil f.eks. omfatte krav til størrelsen af en butik.

En række af de bestemmelser i forslaget, som har stor betydning for omfanget af de lovgivningsmæssige konse kvenser, er imidlertid ikke formuleret tilstrækkelig klart. Dette omfatter bl.a. forslagets oprindelseslandsprincip. Det er derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at fastslå endeligt, hvorvidt forslaget, herunder navnlig oprindelseslandsprincippet, vil give anledning til ændringer på planområdet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 3316 a f 1. september 2005 stillet af Rune Lund (EL).

Dertil kommer, at det foreliggende forslag som bekendt står over for at skulle revideres. Regeringen forventer, at det på baggrund af et revideret direktivforslag, hvor forslagets anvendelsesområde forventes præciseret, vil være muligt at fremlægge en oversigt over lovgivningsmæssige konsekvenser. Oversigten vil også omfatte, hvilke konsekvenser forslaget i øvrigt får for planlovgivningen .