Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenter§ 20-spørgsmål§ 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling§ 20-spørgsmål (folketingssamling 2005-06) › Om EU-forfatningen

Dokumenter


Om EU-forfatningen

Besvaret §20-spørgsmål

Besvarelse af spørgsmål nr. S 401 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Mener ministeren, at EU-forfatningens art. 271 isoleret set vil kunne gennemføres uden anvendelse af grundlovens § 20?"

Svar:

Justitsministeriet har i en redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Traktat om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten) bl.a. behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forfatningstraktaten indebærer overladelse af yderligere beføjelser som omfattet af grundlovens § 20 til EU. Redegørelsen er ved brev af 22. november 2004 sendt til bl.a. Folketingets Europaudvalg.

Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at dansk tilslutning til forfatningstraktaten efter Justitsministe- riets opfattelse ville kræve iagttagelse af proceduren i grundlovens § 20, idet EU med forfatningstraktaten på visse områder ville få overladt yderligere beføjelser omfattet af grundlovens § 20.

Ratifikationsprocessen i forhold til forfatningstraktaten er som bekendt sat i bero, og med EF- Domstolens dom af 13. september 2005 i sag C-176/03 er det i øvrigt et spørgsmål, om der vil være grundlag for at opretholde bestemmelsen i traktatens artikel 271 i dens nuværende form, hvis medlemsstaterne beslutter at fortsætte ratifikationsprocessen på et senere tidspunkt.

Justitsministeriet finder bl.a. på denne baggrund ikke anledning til at tage stilling til det rejste spørgsmål.