Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenter§ 20-spørgsmål§ 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling§ 20-spørgsmål (folketingssamling 2007-08, 2. samling) › Om pres på de kroatisk...

Dokumenter


Om pres på de kroatiske myndigheder vedr. opførelse af en Rockwool-fabrik

Besvaret § 20-spørgsmål

Frank Aaen (EL)

Hvad er udenrigsministerens kommentar til oplysningerne i dagbladet Børsen den 23. maj 2008, om at Kommissionen har lagt pres på de kroatiske myndigheder vedrørende opførsel af en Rockwool-fabrik, der er kritiseret for at være miljøbelastende, og Kommissionen bl.a. har talt om konsekvenser for Kroatiens optagelsesforhandlinger, hvis ikke modstanden mod fabrikken ophørte?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Investeringsbeskyttelse er en del af den gældende associeringsaftale mellem EU og Kroatien. Derfor er det naturligt, at Kommissionen beskæftiger sig med beskyttelsen af en stor investering foretaget af en virksomhed fra et EU-medlemsland. I den sammenhæng er jeg ikke bekendt med, at Kommissionen har talt om konsekvenser for Kroatiens optagelsesforhandlinger. I øvrigt er det min forståelse, at fabrikken overholder alle EU-miljøstandarder.