Per Clausen (EL)
Vil ministeren sikre, at der ikke fremover går 1½ år fra EU's ministerråd vedtager at forbyde ingredienser i fødevarer og 4 år efter, at EFSA (EU's fødevaremyndighed) meddeler, at de bør fjernes, før det sker, som det netop er sket med to hormonforstyrrende stoffer (E 216 og E 217)?
Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:
"Parabener er en fællesbetegnelse for 6 stoffer (E 214-E 219), hvoraf de 4 af stofferne (E 214, E 215, E 218 og E 219) er tilladt som konserveringsstoffer i en forholdsvis begrænset type af fødevarer.
Det er korrekt, at EFSA’s tilsætningsstofpanel tilbage i juli 2004 fremsatte en udtalelse (en opinion) vedrørende parabenerne E 214- E 219. Konklusionen blev, at E 216 og E 217, propyl-p-hydroxybenzoat (propyl-paraben) og natriumsaltet heraf, ikke kunne omfattes af de øvrige parabeners ADI (acceptabelt dagligt indtag) som hidtil antaget. Dette skyldtes, at EFSA på de foreliggende oplysninger vurderede, at propyl-paraben viste at have indvirkning på rotters kønshormoner. Ifølge EFSA’s tilsætningsstofpanel var der imidlertid enighed om, at der ikke var nogen umiddelbar eller langsigtet sundhedsmæssig risiko, da stofferne kun er tilladt i begrænsede mængder i enkelte fødevaregrupper.
Ved førstkommende ændring af Diversedirektivet i 2006 blev det besluttet på baggrund af EFSA’s udtalelse vedrørende parabener at lade E 216 og E 217 udgå."
Jeg finder det vigtigt, at implementeringsfrister for direktiver tager udgangspunkt i den konkrete vurdering, EFSA har foretaget i forbindelse med en risikovurdering af et stof. Et stof, for hvilket der vurderes at være en umiddelbar sundhedsmæssig risiko, skal naturligvis reguleres ved meget korte implementeringsfrister med henblik på en hurtig udfasning af stoffet. I tilfældet med E 216 og E 217 blev det meddelt fra EFSA’s tilsætningsstofpanel, at der ikke er en umiddelbar sundhedsfare forbundet med E 216 og E 217, hvorfor en implementeringsfrist på 1½ år er acceptabel.
Hvorvidt fremtidige reguleringer skal have kortere implementeringsfrister end i det konkrete tilfælde vil afhænge af den konkrete sundhedsmæssige vurdering af et stof.