Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDokumenterFolketingets dokumenter§ 20-spørgsmål§ 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling§ 20-spørgsmål (folketingssamling 2008-09) › Om EU's midtvejsreform

Dokumenter


Om EU's midtvejsreform

Besvaret § 20-spørgsmål

Kristen Touborg (SF)

Er det ikke korrekt, at EU’s midtvejsreform samlet set har været en økonomisk fordel for dansk landbrug?

Begrundelse:

Der henvises til ministerens pressemeddelelse af 27. august 2009, hvor ministeren bl.a. påstår, at oppositionen vil ødelægge dansk landbrug med deres fælles skatteudspil. Hvis ministeren kan bekræfte, at EU's midtvejsreform samlet set har været en økonomisk fordel for dansk landbrug, så kan spørgeren faktisk ikke se nogen grund til at »kompensere« landbruget.

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Generelt er jeg tilfreds med resultatet af midtvejsreformen (sundhedstjekket). Sundhedstjekket indeholder bestemmelser, som danner grundlag for afvikling af mælkekvotesystemet i 2015. Endvidere indeholder sundhedstjekket bestemmelser om afkobling af en række støtteordninger hovedsagelig i 2012, hvorefter støtten i stedet vil blive udbetalt over enkeltbetalingsordningen. Endelig indeholder sundhedstjekket tilpasninger af anvendelsen af en række markedsinstrumenter, som f.eks. intervention af korn mv.

Med sundhedstjekket blev det endvidere besluttet at overføre yderligere godt 5 pct. af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktspolitikken, hvor midlerne skal prioritere nye udfordringer i forhold til miljø, klima, vedvarende energi m.v.

Sundhedstjekket medfører imidlertid ikke ændringer i størrelsen af det samlede EU-budget for direkte landbrugsstøtte og støtte til landdistriktspolitikken.