Artikel 225 EF: Retten i Første Instans, kompetence, procesreglement, særlige retsinstanser

1.  Retten i Første Instans har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sa­ger, der er omhandlet i artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der henvises til en særlig retsinstans, eller sager, der i henhold til statutten er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i Første Instans har kompetence i andre arter af sa­ger.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, kan appel­leres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begræns-ninger, der er fastsat i statutten.

2.  Retten i Første Instans har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af de i medfør af artikel 225 A oprettede særlige retsinstanser.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at fællesskabs-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes. 

3.  Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål, som fore­lægges den i medfør af artikel 234, inden for særlige områder fastlagt i statutten.

Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en principafgørelse, der kan påvirke fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i Domstolens statut, undtagelses­vis underkastes fornyet prøvelse for Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.