EU’s budget omfatter alle udgifter afholdt af EU’s institutioner. Budgettet fastsætter indtægter og udgifter for det pågældende år og opregner alle de aktiviteter der skal finansieres samt det totale beløb og personale der er til rådighed for hver aktivitet. De aktiviteter der finansieres over budgettet er for størstedelens vedkommende fastlagt i EU-retsakter.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF) fastsætter, at budgettet skal balancere, hvilket vil sige, at alle udgifter skal være dækket af tilsvarende indtægter. EU’s samlede indtægter er begrænset af et øvre loft, som medlemslandene har vedtaget, hvilket betyder, at de udgifter der finansieres over EU’s budget er underlagt en tilsvarende begrænsning.
EU’s budget vedtages af den såkaldte budgetmyndighed, der udgøres af Rådet og Europa-Parlamentet, på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.
Budget 2010
Budgettet for 2010 er det fjerde under de nye såkaldte finansielle perspektiver, der løber i perioden 2007 til 2013. De finansielle perspektiver udstikker de overordnede budgetrammer samt politiske prioriteter for perioden. For perioden 2007 til 2013 er der sat fokus på en bæredygtig økonomisk vækst samt beskæftigelse.
Budgetforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget for 2010 blev afsluttet den 17. december 2009 med Europa-Parlamentets vedtagelse af beslutning om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, modificeret af Rådet.
De samlede forpligtigelsesbevillinger i budgettet for 2010 andrager 141,5 mia. euro svarende til 1,20 procent af EU's samlede BNI. Betalingsbevillingerne udgør 122,9 mia. euro svarende til 1,04 procent af BNI. Målt i danske kroner svarer det til forpligtigelses- og betalingsbevillinger på henholdsvis ca. 1.054 mia. kroner og ca. 916 mia. kroner.
Forpligtigelser er de tilsagn om bevillinger, som EU kan afgive i et givent budgetår, mens betalingsbevillinger er de konkrete udbetalinger, som EU kan foretage i et givent budgetår.
Den øvre grænse for forpligtigelses- og betalingsbevillinger er fastlagt i Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter og udgør henholdsvis 1,31 og 1,24 procent af BNI. Budgettets udgiftsniveau er som nævnt også underlagt de overordnede budgetrammer under de finansielle perspektiver. Den øvre grænse for betalingsbevillinger i 2010 i henhold til de finansielle perspektiver udgør 1,10 procent af BNI svarende til 134,6 mia. euro.
Udgiftssiden af EU's budget i 2010 i forpligtigelses- og betalingsbevillinger kan findes i tabellen nedenfor.
| Bevillinger |
Forpligtigelser |
Procent af samlede forpligtiglser |
Betalinger |
Procent af samlede betalinger |
|
64.249,445 |
49,8 |
47.727,156 |
39,7 | |
|
1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |
14.861,853 |
10,5 |
11.342,271 |
9,2 |
|
1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse |
49.387,592 |
34,9 |
36.384,885 |
29,6 |
|
59.498,833 |
46,1 |
58.135,641 |
48,3 | |
|
Heraf markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger |
43.819,802 |
31,0 |
43.701,208 |
35,5 |
|
Heraf udvikling af landdistrikterne |
14.363,565 |
10,2 |
13.399,280 |
10,9 |
|
1.674,487 |
1,3 |
1.397,958 |
1,2 | |
| 3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed |
1.006,487 |
0,7 |
738,570 |
0,6 |
| 3b. EU-borgerskab |
668,000 |
0,5 |
659,388 |
0,5 |
|
8.141,006 |
6,3 |
7.787,695 |
6,5 | |
|
7.889,055 |
6,1 |
7.888,6 |
6,6 | |
|
Bevillinger i alt |
141.452,828 |
100,0 |
122.937,000 |
100,0 |
|
Bevillinger i procent af BNI |
1,20 |
1,04 |
Den største post på budgettet er udgifterne til bæredygtig udvikling, der bl.a. dækker over de såkaldte strukturfonde, hvorfra mindre udviklede regioner og områder kan støttes. Forvaltningen af naturressourcer, hvorunder landbrugsstøtten er placeret, udgør den næststørste post på budgettet. Den direkte landbrugsstøtte udgør lidt over 30 procent af budgettet i 2010.
Sidst opdateret: 12-03-2010 - Martin Jørgensen
