De fordelte udgifter falder i otte kategorier svarende til inddelingen i de finansielle perspektiver i perioden 2007-2013. Det drejer sig om udgifter afholdt på følgende områder:
-
Konkurrenceevne, der bl.a. omfatter forskning mv.
-
Samhørighed, der bl.a. omfatter strukturfonde mv.
-
Naturressourcer, der bl.a. indeholder landbrugsstøtten.
Administrationsudgifter relaterer sig primært til driften af EU's institutioner og personaleudgifter. Størstedelen af disse udgifter tilfalder derfor de medlemslande, der huser EU-institutioner, hvilket primært er Belgien, Luxembourg og Frankrig.
Der blev i alt udbetalt ca. 111,3 mia. euro over budgettet til EU's medlemslande i 2010. En oversigt over de fordelte EU-midler kan ses i tabellen nedenfor.
|
Medlemsland |
Konkur-rence-evne |
Sam-hørighed |
Natur-ressourcer |
Frihed, sikker- |
EU-borger-skab |
EU som global partner |
Admini-stration |
I alt |
Andel |
Netto- saldo* |
| Belgien |
810,6 |
201,5 |
695,7 |
56,3 |
86,4 |
0,0 |
4.294,5 |
6.145,1 |
5,5 |
-1.466,4 |
| Tjekkiet |
88,2 |
2.232,3 |
1.062,2 |
4,5 |
9,1 |
0,6 |
18,7 |
3.415,6 |
3,1 |
2.079,3 |
|
Danmark |
244,5 |
66,8 |
1.148,9 |
1,8 |
11,1 |
0,0 |
52,5 |
1.525,7 |
1,4 |
-615,3 |
|
Tyskland |
1.604,3 |
3.003,5 |
6.939,8 |
37,2 |
47,1 |
0,0 |
193,4 |
11.825,2 |
10,6 |
-9.223,6 |
|
Estland |
40,9 |
565,8 |
179,7 |
4,6 |
3,7 |
4,1 |
9,1 |
807,9 |
0,7 |
672,7 |
|
Grækenland |
201,4 |
2.547,2 |
2.916,5 |
34,3 |
7,5 |
0,0 |
41,7 |
5.748,7 |
5,2 |
3.597,4 |
|
Spanien |
885,2 |
5.125,2 |
7.038,3 |
24,2 |
29,0 |
0,0 |
88,6 |
13.190,5 |
11,8 |
4.100,9 |
|
Frankrig |
1.314,8 |
1.474,4 |
9.854,9 |
45,8 |
78,2 |
0,0 |
337,0 |
13.105,1 |
11,8 |
-5.534,8 |
|
Irland |
182,0 |
98,3 |
1.713,7 |
3,3 |
23,7 |
0,0 |
44,4 |
2.065,6 |
1,9 |
803,9 |
|
Italien |
768,2 |
2.567,5 |
5.731,5 |
60,0 |
100,4 |
0,0 |
269,8 |
9.497,5 |
8,5 |
-4.534,0 |
|
Cypern |
24,3 |
66,9 |
72,8 |
4,2 |
1,6 |
0,0 |
8,2 |
178,0 |
0,2 |
10,6 |
|
Letland |
30,7 |
509,0 |
284,4 |
3,6 |
4,8 |
1,2 |
10,0 |
843,6 |
0,8 |
674,2 |
|
Litauen |
123,4 |
902,8 |
544,1 |
13,5 |
4,4 |
1,8 |
11,8 |
1.601,9 |
1,4 |
1.358,4 |
|
Luxembourg |
101,5 |
36,2 |
57,9 |
2,4 |
10,3 |
0,0 |
1.346,0 |
1.554,3 |
1,4 |
-41,9 |
|
Ungarn |
86,0 |
2.086,2 |
1.420,1 |
11,0 |
11,1 |
2,7 |
33,0 |
3.650,0 |
3,3 |
2.748,4 |
|
Malta |
6,2 |
66,0 |
22,1 |
9,7 |
0,8 |
0,0 |
7,7 |
112,4 |
0,1 |
52,9 |
|
Nederlandene |
558,9 |
232,6 |
1.119,9 |
128,5 |
18,9 |
0,0 |
87,4 |
2.146,1 |
1,9 |
-1.833,1 |
|
Østrig |
240,9 |
162,2 |
1.351,2 |
35,2 |
11,3 |
0,0 |
20,8 |
1.821,6 |
1,6 |
-677,0 |
|
Polen |
184,9 |
7.781,0 |
3.690,3 |
87,5 |
18,8 |
27,8 |
31,7 |
11.822,0 |
10,6 |
8.427,5 |
|
Portugal |
177,6 |
2.883,9 |
1.258,6 |
21,1 |
7,2 |
0,0 |
30,3 |
4.378,8 |
3,9 |
2.622,6 |
|
Slovenien |
46,3 |
475,8 |
207,4 |
6,3 |
6,5 |
4,0 |
9,4 |
755,7 |
0,7 |
424,1 |
|
Slovakiet |
111,8 |
1.096,1 |
676,5 |
4,6 |
4,1 |
0,3 |
11,5 |
1.905,0 |
1,7 |
1.349,6 |
|
Finland |
209,3 |
153,4 |
908,2 |
6,1 |
9,2 |
0,0 |
23,4 |
1.309,6 |
1,2 |
-300,2 |
|
Sverige |
280,9 |
197,5 |
1.061,5 |
16,8 |
60,6 |
0,0 |
28,8 |
1.646,2 |
1,5 |
-1.211,4 |
|
Storbritannien |
931,1 |
1.669,8 |
3.940,9 |
36,5 |
28,1 |
0,0 |
139,3 |
6.745,6 |
6,1 |
-5.625,9 |
| Bulgarien |
71,7 |
397,1 |
574,0 |
2,7 |
18,7 |
143,6 |
14,6 |
1.222,5 |
1,1 |
895,5 |
| Rumænien |
54,6 |
512,2 |
1.435,7 |
4,3 |
10,3 |
277,8 |
22,5 |
2.317,4 |
2,1 |
1.245,2 |
|
I alt |
9.380,2 |
37.111,4 |
55.906,7 |
666,0 |
623,3 |
463,9 |
7.185,9 |
111.337,5 |
100 |
0,0 |
| Kilde: EU budget 2010 - Financial Report. | ||||||||||
| *Beregnet efter den nye afgørelse om ordningen for EU's egne indtægter - Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. | ||||||||||
Blandt de største modtagerlande var Spanien (13,2 mia. euro), Frankrig (13,1 mia. euro), Tyskland (11,8 mia. euro), Polen (11,8 mia. euro) samt Italien (9,5 mia. euro). De 10 medlemslande, der blev optaget den 1. maj 2004, modtog til sammen ca. 25,1 mia. euro, hvilket svarer til ca. 22,5 procent af de samlede fordelte EU-midler. Bulgarien og Rumænien, der blev optaget den 1. januar 2007, modtog til sammen 3,5 mia. euro svarende til ca. 3,2 procent af de fordelte midler. Danmark modtog ca. 1,53 mia. euro over EU-budgettet i 2010 svarende til ca. 1,4 procent af de samlede fordelte midler.
Specielt for de relativt nye medlemslande udgør midlerne fra EU en ikke uvæsentlig del af nationalindkomsten. I et land som Litauen udgør midlerne fra EU 5,9 procent af bruttonationalproduktet (BNI), men også et ældre medlemsland som Portugal modtager 2,6 procent af BNI fra EU-budgettet. Gennemsnitligt udgør midler fra EU-budgettet 0,91 procent af de 27 medlemslandes BNI, hvor tallet i Danmarks tilfælde er 0,64 procent.
Samhørigheds- og strukturforanstaltninger
Polen var det største modtagerland indenfor strukturforanstaltninger og samhørighed, hvor 21,0 procent af midlerne tilfaldt Polen (7,8 mia. euro). Efter Polen var det Spanien (5,1 mia. euro), Tyskland (3,0 mia. euro) og Portugal (2,9 mia. euro) som modtog flest EU-midler til strukturforanstaltninger. Danmark modtog 66,8 mio. euro (0,18 procent) til samhørigheds- og strukturforanstaltninger.
Landbrug
På landbrugsområdet var Frankrig, traditionen tro, den største modtager af støtte med over 17 procent af de samlede fordelte midler (9,9 mia. euro). Herefter kom Spanien og Tyskland, med henholdsvis 12,6 procent (7,0 mia. euro) og 12,4 procent (6,9 mia. euro), efterfulgt af Italien, Storbritannien og Polen med henholdsvis 10,3 procent (5,7 mia. euro), 7,0 procent (3,9 mia. euro) og 6,6 procent (3,7 mia. euro) af de samlede fordelte landbrugsmidler på 55,9 mia. euro. Danmark modtog ca. 1,1 mia euro svarende til ca. 2,1 procent af de fordelte landbrugsmidler. De modtagne midler på landbrugsområdet udgør dog over 75 procent af de midler, som Danmark modtager fra EU-budgettet.
Bidrag
På bidragssiden var Tyskland den største bidragsyder med 23,8 mia. euro svarende til ca. 20,0 procent af medlemslandenes bidrag til EU's budget. Sammen med Tyskland bidrog Frankrig (19,6 mia. euro), Italien (15,3 mia. euro) og Storbritannien (14,7 mia. euro) med over 60 procent af betalingerne fra EU's medlemslande. Danmarks bidrag var på ca. 2,4 mia. euro svarende til 2,0 procent af de samlede bidrag.
Nettobidrag
Opgørelsen af medlemslandenes såkaldte nettobidrag er baseret på en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Et nettobidrag på nul vil således sikre en relativ overensstemmelse mellem den procentdel af de samlede fordelte midler, som medlemslandet modtager, og den procentdel af de samlede bidrag som medlemslandet indbetaler til EU's budget. I opgørelsen af nettobidraget er fordelte midler til administration ikke medregnet under de midler, som det enkelte land modtager. På bidragssiden er medlemslandenes indbetalinger i form af såkaldte traditionelle egne indtægter (toldafgifter samt landbrugs- og sukkerafgifter) ikke medregnet, idet det ikke betragtes som nationale bidrag. Bidraget til rabatordningen for Storbritannien er dog medregnet i opgørelsen.
Ud fra denne opgørelsesmetode havde Tyskland det største nettobidrag med 9,2 mia. euro svarende til 0,36 procent af Tysklands BNI. Storbritannien var den næststørste nettobidragsyder i 2010 med ca. 5,6 mia euro (0,33 procent af BNI). På tredjepladsen kom Frankrig med et nettobidrag på 5,5 mia. euro (0,28 procent af BNI). Polen var det medlemsland med det største negative nettobidrag på ca. 8,4 mia. euro eller 2,47 procent af Polens BNI. Spanien kommer på andenpladsen med et negativt nettobidrag på 4,1 mia. euro svarende til 0,39 procent af Spaniens BNI. For Danmarks vedkommende var nettobidraget på 615,3 mio. euro, hvilket svarer til 0,26 procent af Danmarks BNI.
Yderligere information
Sidst opdateret: 30-09-2011 - Martin Jørgensen