Den britiske premierminister, Gordon Brown, har som vært for G20-topmødet afholdt en pressekonference om udfaldet af dagens drøftelser blandt stats- og regeringscheferne.
Gordon Brown indledte pressemødet med at konstatere, at der var opnået enighed om en ny plan for genopretning af økonomien og regulering.
Genopretning af økonomien
Gordon Brown fastslog, at der var ikke nogen hurtig løsning på den aktuelle krise, men mødet havde demonstreret vilje til at forfølge alle nødvendige tiltag.
G20-kredsen var enige om at stille over 1.000 mia. dollars til rådighed for den økonomiske genopretning. Den Internationale Valutafonds (IMF) reserver vil få tilføjet 500 mia. dollars, så de samlede reserver vil nå op på 750 mia. dollars. Yderligere 250 mia. dollars vil blive stillet til rådighed via IMF i form af de såkaldte "Special Drawing Rights" (SDR). 100 mia. dollars vil tilfalde de såkaldte multilaterale udviklingsbanker. Endelige vil der gå 250 mia. dollars til at understøtte den internationale samhandel.
Regulering og tilsyn
Brown påpegede nødvendigheden af at genopbygge tilliden til det finansielle system. Stats- og regeringscheferne fra G20-landene var derfor blevet enige om tiltag, der skal sikre et stærkere, mere globalt sammenhængende tilsyns- og reguleringsramme for den finansielle sektor. Tiltagende omfatter bl.a. de såkaldte hedgefonde, der kommer under et globalt tilsyn. Der vil også blive grebet ind med sanktioner over for skattely, der ikke vil udlevere oplysninger til myndigheder der beder om det. Principper for lønninger og bonusser i den finansielle sektor er også i støbeskeen.
Frihandel
Foruden de 250 mia. dollars der stilles til rådighed til handelsfinansiering, ønsker G20-kredsen også at finde en løsning på frihandelsorganisationen WTO's strandede forhandlinger under Doha-runden. G20-landene var også enige om, at protektionistiske tiltag ikke er vejen frem, og lande der forfølger en sådan strategi vil blive udsat for "naming and shaming".
Klima
G20-topmødet bekræftede også viljen at bekæmpe klimaforandringer, herunder at nå frem til en global klimaaftale på FN's klimatopmøde til december i København.
Endelig blev stats- og regeringscheferne fra G20-landene enige om at afholde et nyt topmøde senere på året, hvor gennemførelsen af aftalen fra i dag vil blive evalueret.
EU
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, var også meget begejstret over udfaldet af G20-topmødet, hvor beslutningerne var mere ambitiøse, end man kunne forvente på forhånd. Samtidig påpegede Barroso, at aftalen bar et tydeligt europæisk præg. Det tjekkiske EU-formandskab, repræsenteret af fungerende premierminister Mirek Topolánek, var også af den overbevisning, at resultatet levede op til den fælles EU-position, der blev fastlagt på EU-topmødet den 19.-20. marts 2009.
USA
Den amerikanske præsident, Barack Obama, gav også den samlede presse mulighed for at høre den amerikanske vurdering af udfaldet af G20-topmødet.
Obama kaldte mødet for en historisk koordinering, og var stolt over resultatet. Obama lagde vægt på følgende resultater fra G20-mødet:
-
Forpligtigelse til at skabe vækst og jobs.
-
Støtte til udviklingslandene.
-
Afvisning af protektionistiske tiltag.
-
Omfattende reform af et forfejlet tilsynssystem for den finansielle sektor, der vil øge gennemsigtigheden og tilsynet med de finansielle markeder samt hedgefonde og skattely.
Den amerikanske præsident mindede dog om, at dagens aftale var nødvendig - om den var tilstrækkelig, må man vurdere efterfølgende, men det var et vigtigt skridt.
Præsidenten anvendte analogien, hvor den syge patient havde fået tilført den rette medicin og var nu stabiliseret, men der er stadig sår, der skal heles, og nye komplikationer kan opstå.
Yderligere information
Sidst opdateret: 02-04-2009 - Martin Jørgensen