Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderEU's nye flerårige budgetramme 2014-2020 › Rådets behandling

Temasider

Rådets behandling

Rådets behandling af den overordnede budgetramme i perioden 2014-2020

De finansielle perspektiver behandles i Rådet af rådsformationen kaldet almindelige anliggender.

Europa-Kommissionens forslag blev præsenteret for Rådet på et møde den 18. juli 2011, hvor der dog ikke var tale om en drøftelse af forslaget. På et efterfølgende uformelt rådsmøde den 29. juli 2011 var Kommissionens forslag for første gang genstand for en egentlig drøftelse.

Rådsmødet den 12. september 2011

Rådet havde en første formel drøftelse af Kommissionens forslag på et møde den 12. september 2011. Drøftelserne omhandlede primært længden på den overordnede budgetramme (de syv år), strukturen af budgetkategorierne samt fleksibiliteten i budgetrammen.

Pressemeddelelse fra rådsmødet den 12. september 2011

Til Rådets behandling havde den såkaldte "Gruppe af Formandskabets Venner" udarbejdet en oversigt over de tekniske afklaringer i Kommissionens forslag.

Rådsmødet den 15. november 2011

På rådsmødet den 15. november 2011 blev dele af den overordnede budgetramme drøftet. Konkret blev følgende elementer behandlet:

  • Økonomisk, social og territorial samhørighed.
  • Den såkaldte "Connecting Europe" facilitet.
  • Den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

Pressemeddelelse fra rådsmødet den 15. november 2011

Forud for rådsmødet havde det polske EU-formandskab præsenteret to statusrapporter over medlemslandenes holdninger til de behandlede emner af den overordnede budgetramme.

Formandskabet havde også forud for rådsmødet fremsendt et spørgeskema om de behandlede emner, som medlemslandene skulle tage stilling til inden rådsmødet.

Rådsmødet den 5. december 2011

På rådsmødet den 5. december 2011 præsenterede det polske EU-formandskab en statusrapport over forhandlingerne før danmark overtager forhandlingerne den 1. januar 2012.

I den kortfattede pressemeddelelse fra rådsmødet var der generel støtte til rapporten, som danner et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger.

Pressemeddelelse fra rådsmødet den 5. december 2011


Sidst opdateret: 07-12-2011  - Martin Jørgensen