Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasider › Klima og energi

Temasider

Hvis du vil vide mere

Folketingets Europaudvalg afholdte en klimahøring den 30. januar 2008.

Oplægsholdernes præsentationsmateriale kan findes her.

Folketingets Økonomiske Konsulent har lavet en rapport om klimaudvikling og -strategier, som kan findes her.

Klima og energi

EU's klima- og energipolitik
På denne side kan du finde informationer om EU's klima- og energipolitik. EU's målsætninger for klima- og energipolitikken blev fastlagt på forårstopmødet i marts 2007.

EU's nye klima- og energipakke er blevet til på baggrund af den integrerede energi- og klimapolitiske pakke, som Kommissionen fremsatte den 10. januar 2007, og som blev vedtaget på stats- og regeringschefernes EU-topmøde den 8.-9. marts 2007.

På dette topmøde besluttede stats- og regeringscheferne, at EU skal reducere det samlede udslip af drivhusgasser og hæve den del af EU’s energiforbrug, der skal komme fra vedvarende energikilder. Stats- og regeringscheferne blev enige om at opstille to bindende mål, nemlig at EU i år 2020 skal have reduceret udslippet af drivhusgasser til 20 procent under 1990-niveauet, mens 20 procent af den energi der bruges i EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Stats- og regeringschefene blev endvidere enige om, at energieffektiviteten skal øges med 20 procent i 2020, samt at 10 procent af brændstofforbruget skal komme fra biobrændstoffer i 2020. 

Europa-Kommissionens samlede pakke med energi- og klimapolitiske tiltag, der skal opfylde de politiske målsætninger, blev fremsat den 23. januar 2008. En samlet beskrivelse af forslagspakken er indeholdt i Kommissionens meddelelse "To gange 20% i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne". En tilhørende såkaldt konsekvensanalyse af forslagspakken kan findes her.

Energi- og klimapolitiske målsætninger

20 procents reduktion af drivhusgasser i 2020

EU's energi- og klimapakke blev behandlet den 30. september 2008 i Europaudvalget, hvor regeringen indhentede tilslutning til dets forhandlingsoplæg fra Europaudvalget.

Se dagsorden for europaudvalgsmødet den 30. september 2008

20 procent vedvarende energi i 2020

10 procent biobrændstoffer i 2020

 Den åbne del af mødet kan ses via TV fra Europaudvalget

Til understøttelse af de overordnede målsætninger har Europa-Kommissionen endvidere fremsat forslag en række supplerende foranstaltninger.

Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december 2008 blev der opnået enighed om udmøntningen af den samlede klima- og energipakke. Europa-Parlamentet godkendte på plenarsamlingen i Strasbourg den 17. december 2008 det samlede kompromis om klima- og energipakken, som EU's stats- og regeringschefer opnåede enighed om på EU-topmødet den 11.-12. december 2008.

Global aftale

Europa-Kommissionen har den 28. januar 2009 fremsat en meddelelse, hvor der fremsættes forslag til opnåelse af en global klimaaftale på FN's klimatopmøde til december i København.

EU's miljøministre vedtog på et rådsmøde den 2. marts 2009 konklusioner om videreudviklingen af EU's position med hensyn til en omfattende global klimaaftale i København. Konklusionerne er miljørådets indspil til Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2009 i Bruxelles, hvor EU's position op til klimakonferencen i København i december 2009 skal drøftes.

Europa-Parlamentet vedtog den 4. februar 2009 en betænkning om klimaændringer og det videre perspektiv udarbejdet af det midlertidige udvalg om klimaændringer.

Europa-Kommissionen fremsatte den 10. september 2009 en meddelelse med et overslag over det forventede finansieringsbehov i forbindelse med udviklingslandenes klimatilpasninger - herunder EU-landenes bidrag.

Yderligere information

Folketingets EU-noter


Sidst opdateret: 11-09-2009  - Martin Jørgensen