”Europa i arbejde” er titlen på det danske formandskabsprogram, der beskriver de vigtigste sager under det danske EU-formandskab. De prioriterede sager er delt op i fire hovedområder:

• Et ansvarligt Europa
• Et dynamisk Europa
• Et grønt Europa
• Et sikkert Europa

EU-formandskabet betyder bl.a., at Danmark leder arbejdet med energi- og køreplaner for EU frem til 2050 og arbejdet med det nye direktiv for energieffektivitet. Som led i arbejdet med at få Europa ud af krisen leder Danmark bl.a. forhandlinger om regulering af den finansielle sektor. F.eks. er det danske ministre og embedsmænd, der leder forhandlingerne om det meget omdiskuterede forslag om en skat på finansielle transaktioner.

Forslaget er et eksempel på, at det ikke altid er nemt at være formandskabsland og dermed være den, der loyalt skal lede forhandlingerne om forslag, som man ikke selv har interesse i. Den danske regerings holdning er kort sagt, at EU bør gå forrest i internationale drøftelser om en global afgift på finansielle transaktioner, mens regeringen ikke støtter, at der indføres en afgift alene i EU. Som formandskabsland og leder af forhandlingerne er den danske regering imidlertid mødt med et ønske fra en stor gruppe EU-lande om at fremme forhandlingerne mest muligt.

Forhandlingerne om EU’s flerårige budgetramme fylder også meget i det danske EU-formandskab ligesom ønsket om at skabe vækst i Europa. På dette område arbejdes bl.a. med et digitalt indre marked, etableringen af et europæisk patentsystem og revision af EU’s udbudsdirektiver. Det danske formandskab leder også arbejdet med de aktuelle forslag på området kaldet retlige og indre anliggender - f.eks. om styrkelse af samarbejdet om politi- og strafferet og EU’s asyl- og indvandringspolitik.

Ovenstående er kun et lille udpluk af de mange emner og sager, som behandles, men du kan læse programmet og følge de mange sager på EU-Oplysningens temaside om EU-formandskabet.

Yderligere information

• Læs mere om de sager der er i spil under det danske EU-formandskab
• Læs formandskabsprogrammet - Europa i arbejde

På grund af det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 har Danmark de såkaldte EU-forbehold. Forbeholdene går ud på, at

• Danmark ikke indfører euroen som valuta i stedet for kronen
• Danmark ikke deltager i EU’s fælles forsvarspolitik
• Danmark ikke deltager i EU’s retlige samarbejde – nærmere bestemt asyl- og indvandringspolitikken, det civilretlige og det politi- og strafferetlige samarbejde, når der laves regler, som direkte forpligter EU-landenes borgere (overstatsligt samarbejde)
• Unionsborgerskabet ikke træder i stedet for det nationale statsborgerskab

Danmark kan godt varetage formandskabet i EU-sager om økonomi- og finansspørgsmål, når Rådet mødes i den samling, som hedder Økonomi og Finans, selv om Danmark har euroforbeholdet.

Euroforbeholdet betyder dog, at Danmark ikke deltager i den såkaldte eurogruppe, hvor de 17 lande, som har euro, mødes. Gruppen mødes som regel dagen inden møderne i Rådet for Økonomi og Finans, og derfor er de væsentligste punkter på disse møder allerede behandlet i eurogruppen inden mødet i Rådet.

I 2002 betød forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke kunne være formand på forsvarsområdet. En stor del af forsvarsområdet er nu flyttet ind under det faste formandskab under EU’s nye Fælles Udenrigstjeneste. På de dele af forsvarsområdet, som endnu ikke hører ind under det faste formandskab, vil Danmark dog igen skulle give formandsopgaven videre til et andet medlemsland.

Retsforbeholdet forventes umiddelbart ikke at påvirke det danske formandskab, selv om området for det danske retsforbehold er blevet større efter Lissabontraktaten. Den danske regering vil stadig varetage formandskabsrollen, når Rådet mødes i den sammensætning, som hedder Retlige og Indre Anliggender, på trods af at Danmark kommer til at stå udenfor flere af reglerne, der forhandles.

Unionsborgerskabsforbeholdet har ikke længere nogen praktisk betydning, da en tilsvarende formulering er blevet indført i traktaten og nu gælder for alle EU's medlemslande.

Yderligere information

• Læs mere om de danske forbehold
• Læs mere om eurogruppen

Det er Rådet, der træffer afgørelse om den rækkefølge, som medlemsstaterne skal varetage formandskabet i. Den gældende rækkefølge er fastlagt af Rådet i en afgørelse fra 1995 (link til afgørelsen).

Med optagelsen af de ti nye lande i EU i maj 2004, og med de to yderligere lande i 2007, blev det nødvendigt at træffe beslutning om en ny formandskabsrækkefølge. I Rådets afgørelse af 1. januar 2007 om rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet, blev derfor fastlagt den nye rækkefølge (se tabel nedenfor). 

Vil du vide mere?

• Hvilke lande har tidligere haft formandsskabet?
  

Den 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet fra Polen. Danmark efterfølges af Cypern, og samlet udgør de tre lande det såkaldte trioformandskab.

Trioformandskabet løber i de 18 måneder, som de tre medlemslandes halvårige EU-formandskaber strækker sig over - i det her tilfælde fra juli 2011 til december 2012. En af opgaverne for triosamarbejdet er at sikre koordineringen af Rådets arbejdsprogram i perioden.

Programmet består af en mere overordnet og langsigtet strategisk ramme samt et operationelt program med de sager, der forventes behandlet under trioformandskabet.

• Det polske, danske og cypriotiske 18-måneders trioformandskabsprogram

Programmet blev præsenteret på et rådsmøde for EU's udenrigsministre den 21. juni 2011.

Nej, EU-topmøderne med stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande – der formelt hedder møder i Det Europæiske Råd – holdes ikke længere i formandskabslandet. 

Med Nice-traktaten blev der indført en erklæring, hvori det blev besluttet, at når EU nåede op på 18 medlemslande, så skulle alle de formelle EU-topmøder holdes i Bruxelles.

Den 1. maj 2004 gik EU fra 15 til 25 medlemslande, men allerede fra 2003 har de formelle EU-topmøder været afholdt i Bruxelles.

Der vil dog være en række såkaldte uformelle rådsmøder for EU-landenes ministre, som kommer til at foregå i Danmark - nærmere bestemt i København og Horsens. Der er planlagt otte uformelle rådsmøder, hvor de første fire bliver i København og de resterende fire i Horsens.

Yderligere information

• Møder under EU-formandskabet
• Oversigt over afholdte EU-topmøder

Det danske EU-formandskabs såkaldte visuelle identitet blev offentliggjort den 1. november 2011. Du kan læse mere om den visuelle identitet samt overvejelserne bag det danske logo for EU-formandskabet på Udenrigsministeriets internetside.

EU-formandskaberne har typisk brugt formandskabslogoet til at tilføre formandskabet en national identitet.

Yderligere information

• Se listen over tidligere EU-formandskaber samt de seneste formandskabslogoer

Danmark har haft EU-formandskabet seks gange tidligere, hvilket gør det kommende EU-formandskab til Danmarks syvende formandskab.

Tidligere danske EU-formandskaber:

2. halvår 1973

1. halvår 1978

2. halvår 1982

2. halvår 1987

1. halvår 1993

2. halvår 2002

Formandskabsrækkefølgen er fastsat frem til 2020 - se rækkefølgen her.

COSAC er et mødeforum for europaudvalg i de nationale parlamenter i EU-landene og kandidatlandene samt medlemmer af Europa-Parlamentet.

Formålet med COSAC-møderne er at udveksle informationer om og erfaringer med EU-arbejdet. Emnerne, som tages op på møderne, kan både være aktuelle EU-sager og mere principielle, overordnede emner som de nationale parlamenters rolle i EU, åbenhed i EU m.m.

Navnet COSAC er en forkortelse for ”Konferencen for Organer med Ansvar for Fællesskabsanliggender” (på fransk Conférence des organes spécialisés dans les affaires communautaires). Siden 1989 har COSAC holdt møder to gange om året, idet udgangspunktet er, at COSAC mødes én gang under hvert formandskab. Møderne varer typisk op til 1½ dag, og det er parlamentet i det land, som aktuelt har formandskabet, der er ansvarligt for at afvikle mødet og forberede en dagsorden. Dette sker i samarbejde med parlamenterne fra det tidligere og det kommende formandskabsland samt en repræsentant for Europa-Parlamentet. Dette samarbejde kaldes også for trojkaen.

Det danske formandskab (andet halvår af 2002) arbejdede for at styrke COSAC for derigennem at styrke de nationale parlamenters rolle i EU, blandt andet ved at oprette et fast sekretariat for COSAC og ændre på COSAC’s stemmmeregler.

Vil du vide mere?