Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud - trin for trin

Medlemslandene indberetter data for de offentlige finanser inden den 1. april og 1. oktober hvert år i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.

Indberetningen i april 2008 indeholder den forventede budgetsaldo for 2008, det seneste skøn over den faktiske budgetsaldo i år 2007 samt den faktiske budgetsaldo i år 2006, 2005 og 2004. Hertil kommer niveauet for den forventede faktiske offentlige gæld ved udgangen af 2007 samt niveauet for den faktiske offentlige gæld i 2006, 2005 og 2004.

I oktober indberetningen er der tale om den ajourførte forventede budgetsaldo i år 2008 samt den faktiske budgetsaldo i år 2007, 2006, 2005 og 2004. For det offentlige gæld indberettes det faktiske niveau i 2007, 2006, 2005 og 2004.

Proceduren gennemgås med baggrund i indberetning af data for de offentlige finanser den 1. april 2008. Proceduren vil typisk blive indledt med baggrund i et budgetunderskud i det forudgående år.

I henhold til artikel 126, stk. 2 skal Kommissionen overvåge udviklingen i medlemslandenes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik på at identificere alvorlige fejl som defineret i artikel 126, stk. 2, litra a og b. 

Hvis Kommissionen vurderer, at et medlemsland ikke opfylder et af de to kriterier udarbejdes en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3. Rapporten forelægges Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der kommer med en udtalelse efter Kommissionens vedtagelse af rapporten (artikel 126, stk. 4). Kommissionen tager udvalgets udtalelse med i sin betragtning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. 

Hvis Kommissionen finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, sendes dels en udtalelse til Rådet og det pågældende medlemsland (artikel 126, stk. 5) samt en henstilling, der danner grundlag for Rådet beslutning under artikel 126, stk. 6.  

Rådet har som hovedregel en frist på fire måneder fra indberetningstidspunktet (dvs. til den 1. august 2008) til at træffe en afgørelse om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud (artikel 126, stk. 6). Rådet træffer denne afgørelse med kvalificeret flertal. Når Rådet træffer afgørelser under artikel 126, stk. 6-9 og stk. 11 og 12 sker det også med kvalificeret flertal. Det berørte medlemsland har dog ikke stemmeret, og under stk. 6-9 og 11-13 har medlemslande udenfor eurosamarbejdet ikke stemmeret.

Fastslår Rådet, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud (konstateringstidspunktet) rettes samtidig en henstilling til det berørte medlemsland (artikel 126, stk. 7). Denne henstilling indeholder to frister til medlemslandet. Den første frist angår medlemslandets ”iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger”, hvilket vil sige tiltag der kan rette op på det konstaterede budgetunderskud. Medlemslandet har 6 måneder (dvs. til den 1. februar 2009) til at iværksætte sådanne foranstaltninger. Den anden frist angår selve ”korrektionen” af det uforholdsmæssige store underskud, hvilket vil sige fristen til at bringe budgetunderskuddet på den rigtige side af referenceværdien på - 3 procent af BNP. Denne frist er som hovedregel sat til året efter konstateringen (dvs. år 2009), medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Herefter er der i princippet to muligheder:

1. Det berørte medlemsland iværksætter virkningsfulde foranstaltninger, som Rådet (efter en meddelelse fra Kommissionen) vurderer, er tilstrækkelige til at sikre fyldestgørende fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæssige store underskud indenfor den frist Rådet har sat. Hvis dette er tilfældet, sættes proceduren i bero, indtil man kan fastslå, om det uforholdsmæssigt store budgetunderskud er blevet endeligt korrigeret.

Hvis det efterfølgende viser sig, at det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret, hvilket vurderes ud fra de indberettede faktiske data, træffer Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12 en beslutning om at ophæve proceduren for det pågældende medlemsland. Denne beslutning skal træffes hurtigst muligt, og senest to måneder efter indberetningen af de data der viser, at underskuddet er blevet afhjulpet og igen befinder sig på den rigtige side af referenceværdien.

Hvis det viser sig, at underskuddet ikke er blevet korrigeret, er der faktisk igen to muligheder. Normalt vil Rådet da straks træffe en beslutning efter artikel 126, stk. 9, der pålægger det berørte medlemsland at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet. Det er dog muligt, at genfremsætte den oprindelige henstilling i en revideret form. Hvis Rådet således vurderer, at den manglende korrektion af budgetunderskuddet skyldes ”uventede negative økonomiske forhold”, der har en stor negativ effekt på de offentlige finanser, kan en revideret henstilling rettes til det berørte medlemsland. Henstillingen kan forlænge fristen for den endelige korrektion af underskuddet med et år (dvs. til 2010). Forlængelsen af fristen skal ske under hensyntagen til de ”relevante forhold”, som Kommissionen har gennemgået i sin rapport.

2. Hvis Rådet konstaterer, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger efter udløb af fristen på de 6 måneder (artikel 126, stk. 8), træffer Rådet indenfor to måneder (dvs. inden den 1. april 2009) en beslutning om at udstede et pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9.  I dette pålæg får medlemslandet fire måneder (dvs. til den 1. august 2009) til at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet. Den fastsatte frist for korrektion af underskuddet i den tidligere henstilling kan evt. forlænges.

Herefter er der igen to mulige udfald:

3. Hvis Rådet efter udløb af de fire måneder vurderer, at der er truffet foranstaltninger, og disse er tilstrækkelige og fyldestgørende, sættes proceduren i bero.

Herefter vil det samme forløb gentage sig som beskrevet under punkt 1. Der er dog den vigtige forskel, at ved manglende korrektion af budgetunderskuddet, der ikke skyldes ”uventede negative økonomiske forhold”, vil Rådet straks træffe en beslutning under artikel 126, stk. 11 om at pålægge det berørte medlemsland sanktioner. Hvis der er tale om uventede negative økonomiske forhold, vil det således være et revideret pålæg under artikel 126, stk. 9 der fremsættes.

4. Hvis Rådet efter de fire måneder vurderer, at der ikke er gennemført foranstaltninger til at rette op på underskuddet, eller at disse er utilstrækkelige, pålægger Rådet medlemslandet sanktioner efter artikel 126, stk. 11.

Hvis medlemslandet ikke iværksætter foranstaltninger, hverken efter henstillingen under artikel 126, stk. 7 eller pålægget under artikel 126, stk. 9, vil det kunne pålægges sanktioner et år efter Rådets konstatering af underskuddet. Den samlede procedurelængde, fra indberetning af data for de offentlige finanser til pålæggelse af sanktioner, vil således være 16 måneder (i dette eksempel fra 1. april 2008 til 1. august 2009).

Sanktionerne vil som hovedregel bestå af en ikke-rentebærende deponering hos Kommissionen af et beløb, der udgøres af en fast del svarende til 0,2 procent af medlemslandets BNP, samt en variabel del svarende til en tidendedel af forskellen mellem referenceværdien på de 3 procent af BNP og underskuddet i det forudgående år (i dette tilfælde underskuddet i 2008). Den samlede deponering kan dog maksimalt udgøre 0,5 procent af medlemslandets BNP.

Indtil proceduren mod det pågældende medlemsland er ophævet, dvs. budgetunderskuddet er blevet korrigeret, vurderer Rådet årligt om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i henhold til pålægget under artikel 126, stk. 9. Hvis dette ikke er tilfældet, er der mulighed for at skærpe sanktionerne yderligere. En skærpelse i form af en yderligere deponering kan kun bestå af den variable del, hvor referenceåret for underskuddet er det forudgående år (dvs. 2009).

Hvis det uforholdsmæssigt store underskud ikke er blevet korrigeret to år efter beslutningen om at idømme medlemslandet sanktioner (dvs. 1. august 2011), vil deponeringen som hovedregel blive omdannet til en bod. Forskellen på en deponering og en bod får betydning, når medlemslandet korrigerer sit underskud, og sanktioner i henhold til artikel 126, stk. 12 skal ophæves. Modsat en deponering tilbagebetales en bod ikke til det pågældende medlemsland.

Yderligere information

• Medlemslandenes indberetning af data for de offentlige finanser
• Igangværende procedurer for uforholdsmæssigt store underskud