Ifølge forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har virkning på forsvarsområdet.
Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU-ledede militære krisestyringsoperationer og heller ikke er med til at vedtage retsakter om konkrete operationer. Forbeholdet udelukker dog ikke at Danmark deltager i generelle drøftelser om at styrke europæisk krisestyring, og Danmark er derfor repræsenteret i EU's organer, der beskæftiger sig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmark deltager også i den civile del heraf, hvilket omfatter civile krisestyringsoperationer, som f.eks. EU's politimissioner i Bosnien-Herzegovina og Makedonien.
Nedenstående liste nævner alle de tilfælde, hvor Danmark har aktiveret sit forsvarsforbehold pr. 1. november 2009.