Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbeholdSpørgsmål og svar › Hvorfor har Danmark EU...

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

Materialesamling om de danske forbehold -

læs svarene på 99 udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål her

Hvorfor har Danmark EU-forbehold?

Svar:

Danmark har forbehold som følge af det nationale kompromis, som et flertal af Folketingets partier nåede til enighed om efter danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992. Forbeholdene udgør politikernes fortolkning af nej'et fra 1992. Forbeholdene blev anerkendt af de øvrige EU-lande senere samme år og bidrog til at sikre det danske ja til traktaten ved folkeafstemningen i 1993. Når der holdes folkeafstemninger, skyldes det grundloven.

Når regeringslederne har opnået politisk enighed om en EU-traktat, skal hvert medlemsland godkende traktaten, før den træder i kraft. I Danmark kræver grundlovens § 20, at der holdes folkeafstemning, før Danmark tiltræder en traktat, der afgiver af national selvbestemmelsesret. Læs mere om grundloven og EU her.

Justitsministeriet vurderede, at Maastricht-traktaten indebar overladelse af beføjelser, som ifølge grundloven tilkommer danske myndigheder. I 1992 var der ikke det grundlovspligtige flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer for godkendelse af Maastricht-traktaten. Derfor folkeafstemningen den 2. juni 1992, hvor et flertal stemte nej til Maastricht-traktaten.

Syv af Folketingets otte partier blev herpå enige om det nationale kompromis i oktober 1992. Kompromiset er en politisk aftale om tilslutning til Maastricht-traktaten under forudsætning af, at Danmark holder sig uden for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender, forsvar, euro og unionsborgerskab. Du finder aftaleteksten herKompromiset dannede udgangspunkt for drøftelser med de øvrige EU-lande.

På topmødet i Edinburgh i december 1992 forhandlede EU-landene sig frem til den afgørelse, der anerkender Danmarks fire forbehold. Traktaten blev sendt til dansk folkeafstemning den 18. maj 1993. Her stemte et flertal ja til, at Danmark tilsluttede sig Maastricht-traktaten på baggrund af Edinburgh-afgørelsen.

Danmark kan til hver en tid beslutte at afskaffe forbeholdene. De kan dog kun fjernes eller ændres efter en folkeafstemning. Regeringen finder, at forbeholdene skader Danmarks interesser og varslede i regeringsgrundlaget fra november 2007 en folkeafstemning.