Retsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager, når samarbejdet har direkte retsvirkning for borgerne uden først at skulle vedtages som lov i Folketinget. Retsforbeholdet vedrører opgaver, der i EU-lande typisk varetages af politi, domstole og andre retlige myndigheder - f.eks. visumregler, menneskesmugling og terrorisme. Danmark har pr. 15. april 2008 anvendt retsforbeholdet 189 gange. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på.
På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først får gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.
På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her kræver ikke en lov vedtaget i Folketinget, men har direkte retsvirkning i medlemslandene.
Danmark har mulighed for gennem parallelaftaler at tilslutte sig dele af samarbejdet, som vi trods forbeholdet alligevel ønsker at være omfattet af. Danmark har hidtil fået tre parallelaftaler, men har i to andre tilfælde foreløbigt fået nej til ønske om parallelaftaler.
Lissabontraktaten får konsekvenser for forbeholdet. Den danske regering har derfor forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag og vil for at blive indført kræve en folkeafstemning i Danmark.
Sidst opdateret: 07-07-2008 - Tomas Heron