Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbeholdSpørgsmål og svar › Hvad indebærer forbeho...

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

Læs svar på udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål stillet om forbeholdet om unionsborgerskab her (s.63)

Spørgsmålene og svarene er fra januar 2005 til juni 2008 og optræder i Materialesamling om de danske EU-forbehold udarbejdet af EU-Sekretariatet

Hvad indebærer forbeholdet for unionsborgerskab?

Svar:

Forbeholdet for unionsborgerskab indebærer, at Danmark ikke deltager i denne del af samarbejdet. Edinburgh-afgørelsen fra december 1992 præciserede imidlertid, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Edinburgh-afgørelsen præciserede endvidere at spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, udelukkende afgøres efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning.

Med Amsterdam-traktaten blev det indføjet direkte ind i EF-traktatens artikel 17, stk. 1, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt borgerskab, men supplerer det. Protokollen om Danmarks stilling, som blev vedtaget i forbindelse med Amsterdam-traktaten, behandler derfor ikke dette spørgsmål yderligere. Som følge af Edinburgh-afgørelsen om, at unionsborgerskab ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab, er det danske forbehold ikke blevet anvendt i praksis.