Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbeholdBaggrund › Grundloven og EU

Baggrund

Hvis du vil vide mere

Læs mere i vores faktablad om danske EU-folkeafstemninger

 

Grundloven og EU

Information om Grundlovens § 19 og § 20 samt link til Højsterets dom i den såkaldte Grundlovssag.

Det er grundlovens § 19, der gør det muligt for Danmark at være medlem af organisationer som for eksempel FN og Europarådet. Beslutninger, der vedtages i disse organisationer gælder ikke direkte i Danmark, men hvis beslutninger fra FN eller Europarådet skal regulere danske borgers retsstilling kræves det, at beslutningerne gøres til en del af dansk ret med Folketingets samtykke.

Samarbejdet i EU er imidlertid af en helt speciel karakter. EU's institutioner kan blandt andet på visse områder udstede regler, der gælder umiddelbart i Danmark, og EU har dermed adgang til at udøve beføjelser, som ellers er en del af den nationale selvbestemmelsesret (suverænitet).

Når Danmark skal tilslutte sig forpligtelser, der indebærer indgreb i den nationale selvbestemmelsesret (suverænitetsafgivelse), er det ikke nok at følge grundlovens § 19. I stedet skal en særlig procedure i grundlovens § 20 følges.

Grundlovens § 20 er grundlaget for, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet. Bestemmelsen betyder, at den danske stat kan afgive en del af sin suverænitet til EU uden at komme i konflikt med den danske grundlov.

Denne overladelse af beføjelser skal dog ske ved lov, og der gælder særlige regler for vedtagelsen af denne lov. Det er ikke nok, at loven vedtages med det almindelige flertal af stemmer, som normalt kræves til vedtagelse af love i Folketinget. Vedtagelse af en lov om afgivelse af suverænitet kræver, at mindst 5/6 af Folketingets medlemmer skal stemme for loven. Kravet om et flertal på 5/6 skal i øvrigt forstås på den måde, at der er tale om et flertal på 5/6 af Folketingets 179 medlemmer og ikke et flertal på 5/6 af de i Folketingssalen fremmødte medlemmer. Det vil sige, at mindst 150 af Folketingets medlemmer skal stemme for forslaget.

Opnås der ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer (men et almindeligt flertal på mellem 90 og 149 stemmer), og ønsker regeringen at opretholde forslaget, skal lovforslaget sættes til folkeafstemning til godkendelse eller forkastelse.

Du kan læse reglerne for afholdelse af folkeafstemnninger i afsnittet om EU-folkeafstemninger. Her finder du også information om de danske EU-folkeafstemninger