|
Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles regler for asyl, indvandring, og civilret f.eks. EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager som går på tværs af lande grænser. Danmark har anvendt retsforbeholdet 189 gange. Klik nederst til venstre for detaljer. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på: 1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov 2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene | |
Siden Danmark i 1992 gjorde beslutningsgrundlaget afgørende for deltagelsen har det europæiske retssamarbejde udviklet sig på en række punkter. Senest får Lissabon-traktaten konsekvenser for forbeholdet. Den danske regering har derfor forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag og vil kræve en folkeafstemning i Danmark.
Danmark har mulighed for gennem parallelaftaler at tilslutte sig dele af samarbejdet, som vi trods forbeholdet alligevel ønsker at være omfattet af. Danmark har hidtil fået tre parallelaftaler om fire forordninger, men har i to andre tilfælde foreløbigt fået nej til ønske om parallelaftaler.