Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbehold › Unionsborgerskab

Unionsborgerskab

Vidste du?

...at unionsborgerskabet ikke i nogen af EU-medlemslandene træder i stedet for nationalt borgerskab, men supplerer det. Det fremgår af Amsterdam-traktaten.

Dokumentation

Klik her for at få klar besked om den præcise ordlyd af unionsborgerskabet

Unionsborgerskab

Danmarks forbehold over for unionsborgerskabet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det nationale statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette.

Forbeholdet i praksis
Forbeholdet om unionsborgerskabet har ikke haft nogen praktisk betydning, siden man med Amsterdamtraktaten i 1997 indarbejdede forbeholdet i den fælles definition af unionsborgerskabet i TEUF art. 20. Forbeholdet blev dermed alle medlemsstaters "forbehold".

Det skete i første omgang ved, at EU-landenes stats- og regeringschefer i 1993 med Edinburgh-afgørelsen slog fast, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Samtidig blev det understreget, at det alene er et lands egen lovgivning, som afgør, hvorvidt en person kan besidde statsborgerskab i den pågældende medlemsstat.

Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev denne forståelse af unionsborgerskabet skrevet direkte ind i EF-traktaten som en almen bestemmelse, så den i dag gælder for alle 27 medlemslande. Det hedder her, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

Forbeholdet over for unionsborgerskabet er med andre ord ikke længere nogen dansk særordning, men er blevet en del af EU’s generelle definition af unionsborgerskabet, som finder anvendelse i alle medlemslande. Forbeholdet har derfor ikke længere nogen praktisk betydning.