Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderValg til Europa-Parlamentet 2009 (historisk)Spørgsmål og svar › Hvem var de danske med...

Spørgsmål og svar

Vidste du?

...at der til europaparlamentsvalget juni 2009 kun skulle vælges 13 danske medlemmer.

Dokumentation

Hvem var de danske medlemmer af Europa­-Parlamentet 2004-09?

Hvem var de danske medlemmer af Europa­-Parlamentet 2004-09?

Svar:

Europa-Parlamentet består af politikere fra EU’s medlemslande valgt for en periode af fem år ved direkte valg i de enkelte lande. Efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien pr. 1. januar 2007 var der frem til europaparlamentsvalget i 2009 785 medlemmer af Parlamentet, hvoraf 14 medlemmer var danske.
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 faldt dette tal dog til 736 medlemmer, heraf 13 medlemmer fra Danmark.

De 14 danske medlemmer i valgperioden 2004-09 blev valgt ved europaparlamentsvalget den 13. juni 2004 Antallet af stemmeberettigede vælgere på tidspunktet for afstemningen var 4.012.663. Stemmeprocenten i Danmark var på 47,89 pct.. Til sammenligning kan det nævnes, at valgdeltagelsen ved sidste folketingsvalg den 13. november 2007 var 86,6%. Stemmeprocenten i Danmark for samtlige europaparlamentetsvalg kan du se her

Tabellen viser de 14 danskere, der blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget den 13. juni 2004. Du kan også klikke her for at se en tabel, der viser de 14 danske medlemmer sidst i valgperioden.

Valgte kandidater
 Navn Parti / Bevægelse  Antal personlige stemmer
 Poul Nyrup Rasmussen Socialdemokraterne 407.966 
 Christel Schaldemose (1. suppleant) Socialdemokraterne  9.350
 Britta Thomsen Socialdemokraterne  12.756
 Ole Christensen Socialdemokraterne  10.460
 Dan Jørgensen Socialdemokraterne  10.430
 Anders Samuelsen* Det Radikale Venstre  60.458
 Gitte Seeberg* Det Konservative Folkeparti 125.436
 Margrete Auken Socialistisk Folkeparti  73.709
 Jens-Peter Bonde** Junibevægelsen  75.363
 Søren Søndergaard (1. suppleant) Folkebevægelsen mod EU  18.492
 Mogens Camre Dansk Folkeparti  53.714
 Karin Riis-Jørgensen Venstre  91.348
 Niels Busk Venstre  44.575
 Anne E. Jensen Venstre  42.914

På Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside kan du finde en oversigt over samtlige kandidaters stemmer (link til oversigten).

En oversigt over medlemmerne, fordelt på de politiske grupper i Europa-Parlamentet, kan ses her, og kontaktinformationer til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet her.

* Ovenpå valgresultatet og dannelsen af partiet Ny Alliance fratrådte Gitte Seeberg og Anders Samuelsen deres pladser i Europa Parlamentet og de to suppleanter Christian Rovsing (K) og Johannes Lebech (R) trådte i deres sted. Suppleanter blev officielt godkendt af Europa-Parlamentet den 10. december 2007 efter indstilling fra de kompetente danske myndigheder med virkning fra den 29. november 2007.

** Den 9. maj 2008 forlod Jens-Peter Bonde Europa-Parlamentet og overlod posten til Hanne Dahl.