Svar:
Den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU for valget til Europa-Parlamentet i 2004 var på 45,7%. I Danmark var valgdeltagelsen på 47,89%.
Valgdeltagelsen i Danmark har ved hvert af de seks valg til Europa-Parlamentet ligget på omkring 50% med en valgdeltagelse på 47,89% i 2004. Heller ikke i det øvrige EU var valgdeltagelsen i top. Den laveste valgdeltagelse var i Slovakiet med 16,96%, mens den højeste valgdeltagelse var i Belgien med 90,81% (det er obligatorisk at stemme i Belgien).
Reglerne om valg til Europa-Parlamentet er en blanding af nationale regler og fælles overordnede EU-regler, der er fastsat i "Akten om almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet" fra 1976. Akten er senest blevet ændret med virkning for valget i 2004. Ændringen betyder bl.a. at fra valget i 2004 må et medlem af Europa-Parlamentet ikke samtidig være medlem af et nationalt parlament.
Du kan læse mere om valget til Europa-Parlamentet i 2004 her.
Som det fremgår af nedenstående tabel, fandt det første direkte valg til Europa-Parlamentet sted i 1979. Før da var medlemmerne af Europa-Parlamentet udsendte medlemmer fra de nationale parlamenter (delegerede).
| Danmark | EU-gennemsnit | |
|---|---|---|
| 1979 | 47,8% | 63,0% |
| 1984 | 52,4% | 61,0% |
| 1989 | 46,2% | 58,5% |
| 1994 | 52,9% | 56,8% |
| 1999 | 50,5% | 49,6% |
| 2004 | 47,89% | 45,7% |
| Land | Valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 |
|---|---|
| Belgien | 90,8% |
| Tjekkiet | 28,3% |
| Danmark | 47,89% |
| Tyskland | 43% |
| Estland | 26,83% |
| Grækenland | 63,4% |
| Spanien | 54,1% |
| Frankrig | 42,76% |
| Irland | 58,8% |
| Cypern | 71,19% |
| Letland | 41,34% |
| Litauen | 48,38% |
| Ungarn | 38,5% |
| Malta | 82,37% |
| Nederlandene | 39,3% |
| Østrig | 42,43% |
| Polen | 20,87% |
| Portugal | 38,6% |
| Slovenien | 28,3% |
| Slovakiet | 16,96% |
| Finland | 39,4% |
| Sverige | 37,8% |
| Italien | 73,1% |
| Luxembourg | 89% |
| Storbritannien | 38,83% |